Links I like #Week 4

Helse-hippie salat

P1020130P1020146

Salaten her må siges at have været min helt store favorit den sidste måned. Hoooold nu op, hvor har jeg kørt den indenbords mange gange – og dét med oprigtige ‘mmmmhmm’-lyde direkte fra mit madglade hjerte hver evig eneste gang.

Jeg spiser salaten til frokost på dage, hvor jeg arbejder hjemme fra, og selvom jeg godt ved, at det ikke er alles kop te med sådan en kæmpe skål fyldt med kaninføde, er det lige, hvad jeg har haft lyst til. Min krop har nemlig nærmest skreget efter næring efter en forkølelse og lidt for mange dage på farten, og dét er der i skålen her. Næring en masse! Grønkål, spinat, tynde skiver af fennikel og agurk vendt i en über-lækker tahindressing. Et drys af piv-sunde hampe- og chiafrø samt smukke granatæblekerner. Og så lidt avocado on the side, fordi… behøver man nogen grund til at tilsætte avocado?

P1020140P1020149

Jeg gætter på, at mange af jer måske stadig er lidt på et sundheds-kick her i januar, og derfor tænker jeg, det må være det oplagt tidspunkt at dele min helse-hippie salat med jer. Jeg tør godt garantere, at I bliver mætte, hvis I spiser hele serveringen selv, men det kræver nok, at man er lige så grøntsags-tosset som jeg, hvis det skal virke tiltalende ;-) Ellers vil jeg bestemt også anbefale jer at lave salaten som tilbehør til aftensmaden. Jeg serverede den for gæster sammen med en helstegt kylling og bagte rodfrugter, og menuen gik rent hjem.

P1020128 P1020122

{ Ingredienser til 1 person til frokost eller som tilbehørssalat til 4 personer }
2 store håndfulde grønkål, stilke fjernet
2 store håndfulde spinat
1 fennikel
1/2 lille rødløg
1/2 agurk
Kernerne fra 1/4 granatæble
1 spsk. hampefrø
1/2 spsk. chiafrø
Evt. 1/4 avocado
{ Tahindressing }
2 spsk. lys tahin
Saft af 1/2 citron
1 lille tsk. honning
Salt og friskkværnet peber
1/2 dl vand

Lav først tahindessingen. Bland tahin, citronsaft og honning i en skål, og rør det sammen. Det vil ikke blive fyldende, men komme til at virke tørt. Tilsæt nu vand, lidt efter lidt, indtil du har den ønskede konsistens, og smag dressingen til med salt og peber.
Riv grønkålsbladene i mundrette bider, og kom dem i en skål. Hæld en spsk. af dressingen over, og massér så grønkålen, indtil bladene bliver bløde og lækre. Tilsæt spinatblade, fennikel og rødløg skåret i papirstynde skiver, grovere agurkeskiver samt resten af dressingen, og vend det hele sammen. Drys granatæblekerner, hampefrø og chiafrø over salaten, og servér eventuelt salaten med lidt moden avocado. 

followme

   

4 kommentarer

  • Min mund begynder simpelthen at løbe i vand. Hold nu op hvor ser den indbydende, frisk og lækker du dén salat – den er farverig, sprød og ser drønhamrende sund ud, på den gode måde. Jeg vil lave den i aften! Haps. Jeg glæder mig allerede.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie B

    SKAL BARE LAVES! xx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria M. Larsen

    Hej Emma,

    Hvor er det nu, at din fine salatskål er fra? :-)
    Jeg kan huske, at du nævnte det i en af dine videoer, men jeg kan simplethen ikke huske hvilken, og nu kan jeg selvfølgelig ikke finde den igen…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links I like #Week 4