Quinoasalat med ristet blomkål, mozzarella, sprød skinke og honning-sennepsdressing

Råd til at overleve pendlerlivet

TRAIN12
Billedkilde

Som I ved, har jeg det sidste halve år haft en del transporttid til og fra med min praktikplads i København. I den forbindelse er der flere af jer, der har spurgt, om jeg vil fortælle lidt om, hvordan jeg har fået det til at fungere. Det vil jeg gerne – naturligvis – så i dag får I mine tanker om det at bo ét sted og arbejde/læse et andet. Måske nogle af jer, der ikke bor i samme by som jeres kæreste, også kan nikke genkendende til en linje eller to :-)

Den måde, vi havde struktureret det på, var, at jeg var på min praktikplads mandag til onsdag, og arbejdede hjemme fra torsdag og fredag. De dage, hvor jeg var på Forlaget i København, sov jeg hos noget familie i Holte, og det betød altså, at jeg kun skulle den “lange” vej over Storebælt én gang hver vej: tidlig mandag morgen og sent onsdag eftermiddag. Og så betød det naturligvis også, at jeg kunne betale husleje i Århus som normalt, samt at jeg slap for at leje et pendlerværelse i København. Et kæmpe plus, så jeg er meget taknemlig for, at jeg kunne låne en seng i min onkel og tantes rodede kælder.

Min uge bød altså på “blot” cirka 3 timer hver vej plus en halv times S-tog til og fra arbejde. Det vil sige mindst 9 timers togtid hver uge (regner man DSB’s forsinkelser med, er det lige før, man kan lægge 50% oveni). Og plusser man tiden, det tager, at komme til og fra stationerne, cirka en halv time, når vi et godt stykke længere op… Såååe godt 12 timers transporttid hver uge… Sikke et regnestykke! Det er jo en helt dag, jeg har brugt fra at komme fra ét sted til et andet, når man sådan plusser sammen.

“Var det hårdt?”, tænker du måske. Dét spørgsmål har jeg i hvert fald fået utrolig mange gange de sidste måneder, og svaret er egentlig ret simpelt: Nej, det synes jeg helt ærligt ikke, det var. Jeg indrømme gerne, det er rart ikke længere at skulle afsted med toget klokken lidt i 6 hver mandag morgen, og det er da bestemt dejligt at se mere til Simon i hverdagene, men synes jeg slet ikke, mit “pendlerliv” var så slemt, som mange ellers havde advaret mig om, det ville blive.

Da jeg sagde ja til praktikpladsen, traf jeg en bevidst beslutning om, at jeg ikke ville brokke mig over togtiden. Hverken i mit eget hoved eller til andre. Vores ord og tanker skaber vores følelser – ikke den anden vej rundt, så jeg gjorde mig umage for at tænke på transporttiden som en mulighed i stedet for tidsspilde. En mulighed for arbejdsro i stillezonen. En mulighed for mig-tid. En mulighed for at tage en slapper og lade verden passere – bogstaveligtalt lige udenfor vinduet. På den måde lykkedes det mig at gøre togtiden til noget, jeg sommetider glædede mig til. Et lille vindue af fritid, hvor jeg kunne lytte til podcast eller lydbøger, læse blogs eller samle op på ekstra arbejde, og som jeg gjorde ekstra hyggeligt ved at hapse en lækker snack med på vejen og købe en alt for dyr kop kaffe på stationen.

Togtiden var altså ikke noget problem, og det viste sig også hurtigt, at jeg fandt det ret nemt at være væk hjemmefra tre dage hver ugen. På det punkt tror jeg, vi er meget forskellige, og der er helt sikker nogen, der vil opleve det anderledes, men jeg savnede aldrig kæreste eller lejlighed. Faktisk synes jeg, det var ret befriende (haha – sorry Sims, hvis du læser med her), da det gav mig mulighed for at bruge min tid i København på MIG – mine veninde, mit arbejde, min tid. Og til gengæld havde jeg så en masse ekstra tid og overskud, når jeg var hjemme i weekenderne, klar-parat til at være kæreste, se fælles venner og familie, og generelt være lidt mere tilstede, end jeg normalt kan prale af at være.

Alt jeg har fortalt indtil nu, lyder måske nok meget rosenrødt, og jeg kunne også have fortalt en anden historie. Om at jeg hadede at pendle. At jeg spildte min tid på transport. At jeg aldrig så min kæreste, fordi han arbejdede i weekender, når jeg var hjemme. At jeg var træt af at skulle tidligt op. At jeg brugte åndssvagt mange penge på biletter. Alle de ting kunne have været lige så sande, hvis det var dén historie, jeg havde valgt at fortælle mig selv. Men helt ærligt kan jeg bedst lide den første – kan I ikke også det? ;-)

Opsamlende vil jeg blot smide en lille opfordring afsted til de af jer, som overvejer at droppe en mulighed eller en drøm, fordi I er bange for, at det vil være for hårdt at pendle. Jeg har selv været der, da jeg engang valgte min (dengang) drømmeuddannelse fra, fordi jeg ikke havde lyst til at flytte eller pendle til en anden by. Og jeg ville ønske, at der havde været en, der havde fortalt mig, at jeg sagtens ville kunne få det til at fungere, hvis jeg bare stoppede med at være så skide negativ. Klem ballerne sammen og smil ;-) Som jeg har skrevet én gang: vores ord og tanker skaber vores følelser – ikke den anden vej rundt. Det betyder, at hvis du gerne vil være glad for noget, bliver du nødt til at tale om det på en positiv måde og tvinge dig selv til at se muligheder i stedet for begrænsninger.

That’s it. Et happy go lucky men åh-så-sandt budskab fra mig denne kolde onsdag morgen :-) Del endelig jeres tanker i kommentarfeltet. Måske I synes, jeg lyder dum og naiv? Måske I tænker “hallelujah sister”? Let me know ;-)

followme

   

8 kommentarer

  • Gitte

    Kære Emma,
    hvor er det skønt at læse sådan et positivt indlæg lige fra morgenstunden – og hvor har du bare ret! Vores verden og liv bliver, som vi selv former det, og du har så ret når du siger, at ord og tanker skaber vores følelser og ikke den anden vej. Jeg ville ønske, at flere delte samme opfattelse, og fandt den indre tro på, at ting godt kan lykkes hvis man vil :-)
    Dermed ønsker jeg dig en fantastisk dag, og takker for et dejligt indlæg!
    Hilsen Gitte

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du lyder slet ikke dum og naiv, tanker påvirker hele vores liv helt enormt meget, mere end man normalt tænker over. Og du har derfor helt fat i den rigtige ende, ved at lave den positive side styrer dit syn på sagen – da du derved bliver gladere af det :D
    Faktisk får du det til at lyde helt hyggeligt, det der med et par timer om ugen bare at være ‘tvunget’ til at slappe af, arbejde eller gøre hvad man vil helt for sig selv, det lyder som noget vi alle kunne bruge lidt mere af – lidt alene tid med tid til tanker og refleksion over livet :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg pendler 1 time hver dag til og fra arbejde, og jeg sætter virkelig stor pris på de to timer jeg har til bare at sidde i ro og mag. Læse en bog, lytte til musik eller bare stene lidt og lade tankerne flyde forbi. Det er alle ting, jeg ellers normalt hurtigt glemmer at gøre. Så jeg er meget enig i det du skriver!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helvetica

    Skønt indlæg! Og hvor har du ret i alt det du siger. Jeg bor til dagligt i udlandet og har præcis to timer hver vej fra dør til dør. Oveni det hedder arbejdstiden 42 timer i stedet for 37 timer. Jeg behøves hvis ikke sige, at jeg ikke har meget fritid ;) Tilgengæld har jeg lært at tænke på præcis den måde du beskriver, og nu føler jeg faktisk at det er en dejlig tid på dagen. Samtidig er jeg 100% til stede når jeg er hjemme, fordi alt det der skulle tjekkes af Facebook, Instagram etc. allerede er klaret. Jeg vil faktisk sige, at jeg har fået mere kvalitetstid efter jeg scorede mit drømmejob. Jeg værdsætter tiden på en hel anden måde.

    Når det er sagt, så bliver det ikke resten af livet jeg skal pendle :P

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnete

    Jeg pendler fra Aarhus til Odense fire dage i ugen, og jeg nyder det også. Det er ikke så slemt at stå tidligt op om morgenen, når man kan se frem til en god lur i toget, hvis det er det, man har lyst til. :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Fedt at du har fået penderlivet til at fungere. Jeg tror helt bestemt at du har ret i at det handler meget om hvordan man selv vælger at se og tænke på det.
    Men med det sagt, har jeg tidligere i en periode pendlet 4 timer om dagen, og det fungerede ikke for mig. Det med at være hjemmefra 12 timer om dagen og nærmest kun have tid til at sove og spise når man endelig var hjemme, var slet ikke mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabrina G.

    Det er så sandt det med vores tanker og ord skaber vores følelser! Jeg pendler dagligt, og har gjort det i snart 4 måneder, mellem Ikast/Holstebro for at arbejde – En rejsetid på ca. 55 minutter hver vej. Derudover kommer der 45 minutters ventetid på toget hver aften for at komme hjem. Jeg bruger mellem 13-16 timer ugentligt i toget, men jeg elsker mit arbejde, så jeg tager JA-hatten på, og prøver at få set bedste ud af timerne! Jeg læser blogs, hører podcast/musik, finder hvad vi skal spise til aften, som jeg så bruger mine 45 minutters ventetid om aftenen på at handle ind. Tror måske jeg vil til at prøve lydbøger?

    Jeg kan lige så godt vænne mig til pendler livet, for skal bruge de næste 3,5 år frem og tilbage på samme strækning. Starter på fysioterapeut uddannelsen her til februar, og er du vimmer jeg glæder mig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pendler selv minimum 3 gange om ugen til Kolding fra Odense.. det er ikke verdens længste tog tur.. og det giver mig lidt ro og tid til afslapning.. for man kan ikke rigtig komme hurtigere frem.. det sidste stykke tid har jeg haft en roman med og det er lige før togturen bliver for kort.. når man bliver helt opslugt..

    Frejjack.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quinoasalat med ristet blomkål, mozzarella, sprød skinke og honning-sennepsdressing