Små ting

Turen går til Prag

470edf7e0925c7004eee094fdcf8ef62

Jaaaa! Det gør den nemlig! I påskeferien vender jeg snuden mod Tjekkiets hovedstand sammen med mine to rejse-buddies, Mette og Ida, som I jo har hilst på flere gange før. Sidste sommer var vi på en fantastisk tur til Budapest, og vi blev så glade for at rejse sammen, at vi nu bare må afsted igen. Igen af os har været i Prag før, men vi har hørt enormt meget godt om byen (og her taler jeg ikke bare om druk-rejser), så vi glæder os til at udforske byen på egen hånd.

Hvis nogle af jer har et par Prag-tips i ærmet, må I meget gerne efterlade dem i kommentarfeltet. Vi havde enormt stor glæde af de tips, I gav os med på sidste rejse, så jeg håber, I har lyst til at hjælpe os denne gang også. Ellers vil jeg efterlade jer med den lille vlog, jeg lavede under vores rejse til Budapest – Nøj, hvor bringer den mange gode minder frem :-)

   

6 kommentarer

  • Jeg har desværre ingen tips til byen da det er ved at være nogle år siden jeg sidst har sat mine fødder der. Men nøj, hvor gad jeg godt besøge byen snart igen! Min kæreste og jeg har to gange taget toget derned i påsken, og det har virkelig været en god oplevelse. Udsigten fra borgen på den anden side af floden er virkelig fin og bestemt et besøg værd – det er sådan lige det eneste jeg kan komme i tanke om ;) Men er sikker på at I nok skal få en god tur! Det var hyggeligt at følge med i dine vlogs sidst i hvert fald :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg var i Prag i sommers, men jeg tror, det er godt, at I kommer off-season, fordi der var så mange mennesker, at man ikke kunne bevæge sig. Vi gik i lange række, og Karls broen var næsten umulig at gå over, med mindre man gik mega sent eller tidligt.
    Jeg synes, at slottet/borgen var super flot, og gav et rigtig flot syn udover byen. Der er en skov, der ligger bagved, hvor der ikke var særlig mange mennesker, men massere af bænke og skøn udsigt over byen. Vi fik os en lille medbragt snack der, og det kan jeg godt anbefale :)
    Desuden er området rigtig flot nede i den gamle bydel (måske ikke gammel, men der hvor teateret ligger osv)
    God tur, jeg glæder mig til at høre mere :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    I skal spise på La Gare som er et fransk brasserie :-) Den skulle vist gerne være nævnt i Michelin-guiden, men ellers er det super lækker mad til gode priser. Vi spiste der 3 ud af 5 dage, da jeg var i Prag, da det simpelthen var SÅ godt (vi er også meget glade for fransk mad)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Jeg var kun i Prag i to dage, men jeg kan helt klart anbefale at tage en af gratis/pay-what-you-want guidede turer af unge lokale. Man får set de “vigtigste” aktraktioner i byen, men også mindre kendte og hyggelige steder. Guiderne står på byens store plads i centrum (kan ikke huske navnet på pladsen) og så booker man bare en tur der.
    Hvis I skal i byen en aften, så ligger gå-i-byen-kvarteret lige bag den store plads i centrum. Ude fra ser barerne ikke ud af meget, men de fleste af dem har flere etager under jorden, og det er altså ikke de steder som alle gymnasieeleverne har frekventeret og nærmest ødelagt. Det er fede diskoteker, barer og klubber.
    Af spise steder har jeg desværre ikke nogle særlige anbefalinger, da vi var der så kort tid og det var afslutningen på vores Interrail, så den stod lidt i festens tegn ;-)
    God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Jeg har været i Prag flere gange end jeg kan tælle og I kan godt glæde jer til at besøge “den gyldne stad”. Der er masser af steder med god mad i Prag (dog også mange turistfælder), jeg vil især anbefale Nase Maso – her får man den bedste tatar i byen. Det er egentlig en slagter, men de har et par små borde i butikken så det er det perfekte sted til et mellemmåltid. I det hele taget er der en del interessante spisesteder i området hvor Nase Maso ligger. Traditionel tjekkisk mad kan godt være lidt tung, men både i restauranterne og især ølstuerne kan man få mindre snacks/mellemmåltider. Min ultimative favorit er dabelske toasty (djævletoast)! Hvis I skal have lækre cocktails kan jeg anbefale Tynska Bar & Books, priserne er i den dyre ende ift. Prag, men selvfølgelig ingenting i ift. danske priser og så er kvaliteten høj. God tur!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor fedt for dig/jer. Prag er fantastisk! Jeg har lige tilbragt en forlænget weekend med manden i byen her i januar – og vi er ikke færdige med den. Mit bedste tip er (ligesom i gjorde i Budapest) at spise på rigtig gode restauranter. Det er åndssvagt billigt! Desuden var vi oppe ved borgen/slottet og brugte det meste af en dag der. vi besøgte også det jødiske område med de mange synagoger og den jødiske kirkegård – det gjorde indtryk. I øvrigt er der et lille populært sted i det jødiske område, som sælger kager og frokost. Jeg fik en super lækker græskarsuppe og en skøn kop kaffe derinde. Jeg har skrevet om de to første dage, inklusiv restauranter, på min blog her: http://vidunderligevirvar.blogspot.dk/2016/01/prag-fredag.html og her: http://vidunderligevirvar.blogspot.dk/2016/02/prag-lrdag.html. Jeg mangler at skrive om vores søndag. Vi boede på Hotel Rott, hvor vi fik værelset byttet ud med den fedeste lejlighed, fordi underboen (Hard Rock Café) gjorde det liiidt svært at sove på værelset som lå lige ovenpå.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små ting