Instagram Lately #Februar

At få det bedste ud af sit sabbatår

REJSE

Sponsoreret // Indlægget er udgivet i samarbejde Cultural Care


Jeg er blevet spurgt af Cultural Care, om jeg vil hjælpe med at sætte fokus på muligheden for at komme til udlandet og blive au pair. Derfor vil jeg i dag dele lidt information og personlige tanker med jer om, hvordan man får det bedste ud af sine sabbatår, og jeg håber, I har lyst til at dele jeres erfaringer og oplevelser i kommentarfeltet også. Jeg modtager ofte spørgsmål om, hvad jeg brugte mine sabbatår på, samt om jeg føler, ‘jeg er gået glip af noget’, og dette vil jeg forsøge at svare på i dag. Forhåbentlig kan det være med at give nogle af jer, der snart er færdige med gymnasiet, eller som måske har mulighed for at tage en pause fra studiet, lidt inspiration til, hvordan I skal bruge jeres friår :-)

Da jeg gik i 9. klasse, besluttede jeg mig for, at jeg gerne ville på udveksling i USA. Jeg brugte store dele af min fritid på at se YouTube med amerikanske ‘makeup-gurus’ og var totalt blændet og fascineret af den amerikanske kultur. Derfor blev hele udveklings-møllen sat i sving – jeg valgte et bureau, var til samtale og begynde så småt på en ansøgning – så jeg tilsidst blot manglede at finde den rigtige familie.

Omkring dette tidspunkt hjalp min mor mig en dag med at farve mit hår. Det gjorde hun altid, da jeg boede hjemme, og jeg stadig eksperimenterede med alt fra platinblond til rød og næsten sort. Da farven skulle vaskes ud, lå jeg med hovedet i badekarret, imens min mor skyllede mit hår, og dér slog det mig pludseligt: Hvem skulle farve mit hår, når jeg skulle til USA?! Min mor havde ikke svaret, og det resulterede i et par times gråd, hvorefter jeg besluttede mig for, at det der med at flytte til udlandet helt alene nok alligevel ikke var mig. Så jeg fortalte alle, at jeg helst bare ville starte i gymnasiet, selvom det i virkeligheden var det fordi, jeg har for bange.

Efter gymnasiet havde jeg to sabbatår. Mange af jer kan måske huske, at jeg ugen efter, jeg var blevet student, som 18-årig, flyttede til København med min gymnasiekæreste. Han skulle studere, og jeg kunne jo ikke undvære ham (troede jeg), så jeg blev nødt til at flytte med. Her fik jeg arbejde, et 9-16 (og 9-20), og levede et ‘voksenliv’, hvor størstedelen af min omgangskreds var i midten af 20’erne. Enormt lærerigt var hvad, det var, men det var også alt sammen noget, jeg retrospektivt godt ville have ventet et år eller to med at opleve. Min tid i København gav mig hård hud (på hjertet), og jeg blev enormt hurtig voksen – måske lidt for hurtigt? – så sommetider tænker jeg på, hvad der mon ville være sket, hvis jeg havde mærket efter i mig selv og spurgt, hvad jeg egentlig havde lyst til. Hvis jeg havde turde lytte efter, er jeg faktisk ret sikker på, at min mavefornemmelse havde sagt mig, at jeg skulle følge min barnedrøm om at bo og arbejde hos en familie i USA.

I tiden herefter fulgte et højskoleophold (en SKØN oplevelse) samt et halvt års fuldtidsarbejde, denne gang i Århus. Endnu en gang var det lærerigt at være en del af en arbejdsplads, men i dag ville jeg ønske, at jeg ikke havde brugt så stor en del af mine sabbatår på et arbejde, jeg ikke syntes om. Jeg var dygtigt til mit job, tjente fine penge, og så var det dejlig trygt at være tæt på min kæreste, men somme tider tænker jeg på, om jeg burde havde gjort som min søster og kombineret dét at rejse med at arbejde.

Min søster valgte at bruge sine sabbatår helt anderledes end jeg. Hun drog afsted til Berlin, hvor hun fandt en værtfamilie, og så levede hun ellers det fede au pair-liv med fester, Berliner-stemning og børnepasning. Johanne har tidligere besøgt bloggen og fortalt om sin tid i byen, og jeg bliver altså sådan lidt “Ej! hvorfor gjorde jeg ikke det”, når jeg hører om hendes oplevelse. At kunne rejse ud og opleve, uden at følge skabelonen, hvor man arbejder 6 måneder i Brugsen, hvorefter man kan rejse et par måneder i asien. Som au pair kan man både arbejde og tjene lommepenge, samtidig med at man bor i et andet land og oplever en ny kultur. Og til sådan én som jeg, der (som I nok kan tyde ud fra dette indlæg) er ret meget tryghedsnarkoman, tror jeg faktisk, det er en meget fin måde at rejse på. For man får jo en familie og et hjem.


Hvis I har lyst til at komme ud af jeres komfortzone og få en kæmpe oplevelse, kan I tage et nærmere kig på Cultural Care-programmet, der giver én mulighed for at blive au pair i USA. Programmets udvalg tæller værtsfamilier i 40 forskellige stater, så der er mange valgmuligheder. Cultural Care er en del af EF (Education First), der også sender unge på sprogrejser, high school m.m.

followme

   

18 kommentarer

  • Louise A

    Ved du hvordan Johanne fandt sin værtsfamilie? Jeg har længe gerne villet arbejde i Berlin i mit sabbatår, men synes at google hurtigt kan blive uoverskueligt haha..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hej du :-) Johanne fandt selv familie. Hun havde en profil på en portal, og sende familien en ansøgning. Jeg kan desværre ikke huske, hvad siden hedder, og hun brugte vist flere.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Sikke et fint indlæg! Jeg står lige nu i samme situation, da jeg bliver student til sommer…men hvad jeg først og fremmest bider mærke i er sabbatår i flertal. Mine veninder og jeg, mine forældre og jeg og generelt samfundet og jeg har haft mange diskussion om, hvorledes det ville være i orden at tage to år… samfundet har jo klart fortalt, hvad det mener, og selvom jeg ikke burde lytte, ligger det alligevel i baghovedet. Jeg ved, at jeg efter sommerferien vil fortsætte med at arbejde, for dernæst at tage et halvt år på højskole… og så må tiden vise, om jeg starter i 2017 eller tager mig et år ekstra… jeg ved det endnu ikke, men er spændt på at se, hvad der vil ske ;)

    Rigtig god dag søde Emma

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hej Mie :-)
      Tak, jeg er glad for, du kan lide det :-)

      Jeg vil anbefale dig at planlægge ét sabbatår og så se, hvad der sker. Det gjorde jeg selv, men da jeg stod en måned inden at skulle starte på studie, var jeg slet ikke klar alligevel, så jeg tog et år mere. Tag et år ad gangen, og start først med at læse, når du er klar. Der er ingen grund til at planlægge to fulde år, hvis du er motiveret til at søge ind på en uddannelse efter et, men samtidig skal du ikke lade dig stresse – så er der kun endnu større sandsynlighed for, at du må droppe ud og ombestemme dig, og det er hverken optimalt for dig eller samfundet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Tusind tak, Emma! Jeg har også foreløbig planlagt et år, og så, som du så fint siger det, må jeg mærke efter, når tiden kommer til at skulle søge ind på en uddannelse. Tak! Rigtig god dag!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      I lige måde søde du :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeanne

    Jeg bor i USA lige nu, og arbejder som au pair. Jeg brugte selv Cultural Care, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. De er super profesionelle! Jeg bor hos en helt fantastisk familie, hvor moren er fra Danmark og faren er amerikansk. Jeg passer tre drenge, og er godt i gang med at lære dem at snakke dansk.
    Jeg har altid gerne villet et år til USA og bo, og jeg er så evigt glad for, at jeg gjorde det! Også selvom jeg har venner, familie og kæreste derhjemme. Jeg har været her i 7 måneder nu, og det føles som om jeg ankom hos familien i går. Det går så sindssygt hurtigt. Men jeg ELSKER det!
    Jeg vil klart anbefale Cultural Care, til alle der har en lille USA drøm gemt i maven. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hvor er det bare dejligt at høre, Jeanne :-) Mange tak for at du tog dig tid til at skrive en kommentar. Det er jeg sikker på, at mange andre kan blive inspireret af :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super fin inspiration til dem, som bliver studenter til sommer.
    Selv ville jeg meget gerne have taget et sabbatår i USA efter gymnasiet, men jeg syntes på daværende tidspunkt at det virkede alt for umuligt at komme afsted. Jeg valgte derfor i stedet at gå direkte videre til mit studie, som jeg er færdig med til sommer, og jeg har over de sidste fem år haft mulighed for at bo i både USA og Hong Kong, hvilket begge har været en kæmpe oplevelse. Jeg vil helt klart anbefale alle om at tage til udlandet, når chancen byder (:
    Camilla | http://cammi.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Mange tak, Camilla :-)
      Hvordan har du haft mulighed for at bo i USA og Hong Kong? Er det pga. udveksling under studierne?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lige præcis. Havde udveksling i USA under min bachelor, og er lige kommet hjem fra praktik i Hong Kong (:

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • H

    Men skal holde sabbatår, og lære sig selv at kende i ikke-uddannelsesmæssig sammenhæng. Men skal holde ALLE de sabbatår man føler for <3 Lige meget hvad "de voksne" siger. Det er aldrig spildt! På uni har jeg ofte tænkt, at dem som er lidt ældre, har holdt 1 eller flere sabbatår(eller startet på andet studie først), ofte er dygtigere studerende. I øvrigt viste en statitik på mit institut, at op til 4 sabbatår mindsker risikoen for at man dropper ud af studierne. Altså størst risiko for at droppe ud ved 0 sabbatår eller mere end 4 sabbatår. Samfundet har brug for hele mennesker, som kender sig selv, og ikke pæcede mennesker, som kun gør hvad de tror, de har fået besked på. Mvh. højskole-entusiasten :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg tog kun et sabbatår og det har jeg klart fortrudt. Jeg ville ønske jeg havde taget to :-) jeg startede på studie efter kun et år, fordi jeg følte at jeg skulle, at mine forældre ville være skuffede ellers. Det er bare ikke det bedste fundament. Jeg brugte hele mit sabbatår på en højskole og dét fortryder jeg ikke et sekund, det var det bedste år af mit liv. Jeg anbefaler alle et højskoleophold, virkelig! Jeg udviklede mig mere dér, end jeg havde gjort siden 7. klasse tror jeg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg lyttede til de voksne og gik direkte fra gym til uni. Jeg handlede med de kort jeg havde på hånden, men set i retrospektiv ville det have været SÅ godt med sabbatår. Tilgengæld har jeg taget dem undervejs på studiet og har brugt 4,5 år på at blive bachelor, fordi jeg tog på højskole og har boet ét år i Nicaragua.
    Jeg kan kun stemme i med Emma, og sige at man skal følge sit hjerte! Man bliver kun gladere og et mere helt menneske af at kende sig selv bedre – også udenfor en studie sammenhæng og lytte til sig selv. Så er det dét vildeste at bo i et andet land for en periode. Plus jeg lige blev flydende i det der spansk.
    Tak Emma, fordi du bruger din blog til at sætte vigtige emner på dagsordnen ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie A.

    Jeg tog til Australien i juli 2015 for at arbejde som au-pair (brugte aupairworld.com som er gratis) og kommer hjem i maj i år – dette er mit 3. sabbatår! Jeg synes det er spild af tid at starte en uddannelse, hvis man ikke er sikker på at det er det man vil, så jeg har valgt at arbejde og rejse indtil jeg fandt ud af hvad jeg ville – I år starter jeg studie og jeg glæder mig til at komme igang med bøgerne igen! :-)
    Mine forældre og bedsteforældre har sagt til mig i flere år; “Sofie, man behøver jo egentlig ikke at tage en uddannelse overhovedet, du kan sagtens få arbejde” og det er jeg SÅ glad for at de har sagt så jeg ikke har følt mig presset til at starte, nu føler jeg dog selv det er tid til at være en studerende! :-)

    Tak for en dejlig blog fra en trofast læser i Australien :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Emma – hvilken højskole var du på? Jeg er netop ved at sidde og overveje den slags, men har hørt meget lidt fra andre, og vil så gerne høre hvor folk har været og om de var glade for det (de fleste er jo nok ganske gode, men alligevel) :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram Lately #Februar