Video: Lookbook // En weekend i outfits

Herlig & ærlig mad bogomslag

1122_Herlig og ærlig_forside

I disse dage arbejder vi på fuldt tryk på at få sendt min næste kogebog Herlig & ærlig mad til tryk. Der mangler lige de sidste rettelser hist og her, men vi er næsten i mål, og det betyder, at der ikke går længe, før jeg står med bogen i hænderne. Og indtil I skal med til bogreception hele bundet (Seriøst: Ville blive SÅ glad, hvis I kom!)

Jeg ved ikke, om I kan forestille jer, hvordan det føles at bladre i (og ae, kramme, kysse…) en bog, man har brugt uendelig mange timer af det sidste år på? Hvis ikke, plejer jeg at forklare det med, at det føles som om, man har født en bog. Man er SÅ stolt, har glædet sig SÅ meget, græder måske lidt, synes det er uvirkeligt, at ens verden er forevigt forandret, og man har lyst til at holde sin lille baby i favnen hele tiden ;-) Nu har jeg ikke prøvet at blive mor, men jeg hár prøvet at undfange en bog før, og det er seriøst den vildeste følelse nogensinde.

Herlig & ærlig mad bliver en stor og tyk baby på næsten 400 sider. Cirka 5 cm tyk – forstil jer lige dét! En rigtig madbibel fyldt med inspiration til, hvordan man kan spise sundt og varieret både på travle hverdage og til festlige anledninger. 156 fristende opskrifter til både morgen, middag og aften fordelt på 8 kapitler, så du eksempelvis nemt kan slå op under Vegetar, Fisk, Kylling, Kød eller hvad, du har lyst til eller har på lager. Opskrifterne er udvalgt ud fra den filosofi, at sund mad er hjemmelavede retter tilberedt med kærlighed og iver af de bedste og mindst forarbejdede råvarer som muligt. Vaskeægte Emma-mad.

Cover hi-res

Og (hvis vi skal fortsætte baby-metaforen) nu er det endelig tid til, at jeg kan vise jer “ultralydsbilledet”: Kogebogens omslag! Jeg er simpelthen så vild med det – og tror det bliver endnu finere ‘IRL‘, på grund af de materialer, vi har valgt til bogen. IH! Jeg er seriøst ved at sprænge af spænding her bag skærmen, hvis I ikke kan mærke det ;-)

{ Sæt kryds i kalenderen }
Søndag d. 1. maj holder jeg en hyggelig åben bogreception på havnen i Århus. Hvis I har mulighed for at deltage, kan I følge begivenheden lige her, som opdateres med nærmere information. Jeg håber-håber-håber en masse af jer har lyst til at møde op til bobler og smagsprøver, for det vil virkelig betyde utrolig meget for mig at fejre dagen med nogle af jer, der læser med.

followme

   

15 kommentarer

  • Glæder mig så meget til at se din bog – den ser virkelig inspirerende og smuk ud! Og hvis opskrifterne er bare mindst lige så inspirerende som dem her på bloggen, så bliver jeg da vist også nødt til at eje bogen :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke G. Lange

    Hej Emma.
    Jeg glæder mig meget til din bog udkommer. Jeg har den anden, og så sent som i går aftes fik vi en lækker lun blomkåls cous cous derfra:-)
    Du har engang skrevet, at den udkommer i april – holder det stadig?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hvor er det skønt at høre! :-) Og ja, det gør det. Den udkommer d. 29. april :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke G. Lange

    Herligt:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea_CPH

    Tillykke med den! Meget smukt cover. Den skal hjem og bo hos mig sammen med din første kogebog :-)

    Jeg havde lidt af ‘baby-fornemmelsen’, da jeg afleverede min kandidatafhandling. Det var stort at stå med det fysiske slutresultat af mange måneders hårdt arbejde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Det er helt fantastisk at stå med noget fysisk i hænderne som er et ‘bevis’ på ens hårde arbejde. Tilykke med kandidaten :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karen

    Du er SÅ dygtig og jeg er en stor beundrer af dig!! Men jeg synes virkeligt at den for- og bagside er ærgerlig f.eks. det hvide tøj+gardin giver sovekammer stemning, hvorfor er flasken tom (bagside), dit ansigtsudtryk… Under alle omstændigheder, så synes jeg du er mega sej :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hej Karen :-) Ærgerligt, du ikke synes om omslaget. Jeg er selv super glad for det.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er den bare flot altså! Jeg glæder mig til at se den færdige moppedreng! Og havde jeg ikke boet i den anden ende af landet, var jeg klart kommet til bobler også ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise Petersen

    Kan den købes signeret ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Det kan den i hvert fald :-) Der kommer snart et link på bloggen :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Emma havde inviteret til den hyggeligste lancering på Herlig og ærlig mad. Skøn frokost, smukt lokale og dejlige mennesker. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Video: Lookbook // En weekend i outfits