VIDEO: FAVORITTER #FEBRUAR16

Instagram Lately #Februar

collage

Det er forår, folkens! Og hvor er det skønt! Her den anden dag små-brokkede jeg mig lidt til Simon over, at marts allerede var lige om hjørnet, hvor til han (uimponeret og evigt-positivt som kun min pæne kæreste kan) svarede, at det gjorde ham slet ingen ting. Så længe det betyder, at solen kigger oftere frem, må året første måneder gerne flyve forbi så hurtigt som muligt. Og jeg er tilbøjelig til at give ham – solskin gør jo alt lidt bedre :-)

collage3

I sidste måneds Instagram lately indlæg skrev jeg, at jeg var temmelig nervøs for at skulle starte på studiet til februar. Nervøs for, at jeg ville få for travlt. At jeg ikke ville have tid til alt det, jeg brænder for. At pensum ville kede mig, og jeg ville føle mig begrænset. Heldigvis er det gået over al forventning, og sjovt nok har februar været en af de mest afslappende måneder, jeg har haft i hvad.. et halvt år måske?! Pensum er spændende, min studiegruppe er rar, og jeg har stadig masser af tid til at pleje venskaber og min lille virksomhed samt at gå lange ture med Sims i forårssolen. Det lyder irriterende overskudsagtigt, I know, men faktum er altså, at jeg føler mig også ret så overskudsagtigt for tiden, haha ;-) Og så er det jo med at nyde og udnytte det bedst muligt, imens jeg har momentum. 

collage2

Februar var fyldt med lange studiedage, afslappende weekender, familiebesøg, kaffedates med inspirerende og søde mennesker, masser af opskrifttestning samt en håndfuld spændende møder. Og jeg håber, at marts bliver nogenlunde lige sådan. Begivenhedsrig, men ikke travl. I slutningen af april kommer min næste kogebog “Herlig & Ærlig mad” på gaden, imens arbejdet med Atelier Aarhus gradvist kræver  mere og mere tid, og derfor vil jeg forsøge at ‘lade op’ de næste uger, så jeg har masser af energi til at give den fuld skalle, når tid er. Noget, der forhåbentlig kan gøre dette nemmere er, at jeg snart får lidt hjælp bag kulissen. Det bliver spændende at kunne byde en person velkommen på holdet, og jeg er stadig fuldstændig blæst bag over af de mange ansøgninger, jeg modtog om assissent-jobbet, jeg slog op på bloggen i sidste uge. Tænk, at så mange har lyst til at være en del af den (en smule rodede) blanding af ting, jeg går og fifler med.

collage5

Her til sidst vil jeg lige sende en krammer afsted til jer alle og sige tak, fordi I er så søde og opbakkende. På bloggen, i mails, på instagram, facebook, og når jeg støder på jer i ‘den virkelig verden’. Det er virkelig dejligt at mærke, at I under mig den succes, jeg oplever i øjeblikket, og jeg er så glad for, at der er sådan en positiv tone på mine sociale medier. Tak :-)

followme

   

6 kommentarer

  • Det er så fine billeder du poster, både her på bloggen og på Insta.

    Hvilke programmer bruger du til redigering, hvis man må spørge :)

    – Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Tak søde du :-) Jeg bruger photoshop på computeren og VSCO på iphone :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Når man læser den her slags indlæg, synes jeg altid, at det virker som om, at måneden er fløjet af sted. Det er ikke længe siden, at jeg læste indlægget fra januar! God dag og god marts til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Ja ikke?! Jeg synes også lige, jeg har skrevet indlægget for januar ;)
      Jeg håber, du får en skøn måned Marie :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Kunne ikke lade være med at opdage, at du ikke har skrællet dine søde kartofler, inden du bager dem i ovnen, haha! Smager det fint nok? For så har jeg spildt meget tid på at skrælle :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hæhæ :-) Så længe, at skrællen kan skrubbes ren for jord (og self. er øko), kan den sagtens spises. Faktisk sidder der en masse vitaminer og gode sager i skallen, så hvis den er pæn, er der ingen grund til at skrælle dem :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIDEO: FAVORITTER #FEBRUAR16