Links I like #Week09

Martiny Podcast // Episode 10: Cille Veje

cilleveje

I dag kan vi fejre jubilæum! Den 10. podcastepisode er live, og I kan allerede nu finde over 4 timers inspirerende og motiverende indhold på iTunes. Det er jeg altså ret stolt over :-)

Husk, at feedback altid er velkommen i kommentarfeltet (hvilken episode har været jeres favorit?), og så vil jeg også blive rigtig glad, hvis I vil give en podcastet en anmeldelse. Det er en smule besværligt, men det betyder utrolig meget for, hvor mange podcastet når ud til, så jeg håber, I vil åbne iTunes, give stjerner og skrive lidt respons :-) Tusind tak!


 

Denne uges episode er en af mine personlige favoritter. Jeg taler med seje og inspirerende Cille Veje, der er iværksætteren bag “Cille Veje Oplevelsesdesign”, der er et kreativt musikbureau, som udvikler strategier, idéer, events og kommunikation til det danske musikmiljø.

I podcastet fortæller Cille om sit ønske om at leve med hjertet i front. Både professionelt, hvor hun driver sin virksomhed uden skabeloner og sætter en ære i at følge sin mavefornemmelse i valget af arbejdsopgaver, kunder og medarbejdere, men også privat, hvor hun prioriterer sit eget og sine kæres velvære højere end alt andet.

Cille har været på en lang rejse, fra Aalborg til Århus til København, hvor hun de første 25 år af sit liv traf sine valg efter hvad, man bør gøre i stedet for at mærke efter, hvordan hun egentlig havde det, og hvad hun havde lyst til. For 4 år siden tog Cilles liv dog en u-vending, da hun hoppede af ‘bør-vognen’, droppede DJ-livet og rollens som nattens drømmen til gengæld for et liv med autenticitet og balance. 

LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… Cilles karrierevej
… at være en stresset præstationsjæger
… hvordan Cille stoppede med at være en ‘pleaser’
… at blive fyret og den skam, der fulgte med
… at være natklubchef på VEGA og score et nice PR-job
… at opdage, at ‘tjek-listen’ ikke gør en lykkelig
… vendepunktet i Cilles liv
… at leve et liv med mod og autencitet
… at drive virksomhed med hjertet i front

followme

   

8 kommentarer

  • Freja

    Episoden med Maria fra vanløseblues fangede mig allermest. Hendes tilgang til mad kombineret med den nåde hun driver virksomhed på, det fangede mig virkelig. Men alle episoder har jo bare været gode

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Tak Freje :-) Du har ret, Maria er simpelthen så inspirerende :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dette podcast var virkeligt vidunderligt – og enormt universelt. Også selvom jeg befinder mig – eller gerne vil befinde mig – i en hel anden branche i form af litteratur. Tak for det Emma! Du gør det virkelig godt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Tusind tak Marie :-) Jeg er glad for at kunne dele noget, folk kan bruge :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Glæder mig til at høre den på en løbetur senere i dag:) mine favoritter indtilvidere har været: netværk og relation – fordi den var virkelig givende og inspirerende at lytte til. Derudover var den med Kia og virkelig nice, hun virker så sej og som en powerkvinde med stort P! Men de har alle sammen været virkelig gode, så håber at du fortsætter med at lave dem, for du gør det virkelig godt!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Jeg er sikker på, du vil synes om det Line :-) Rigtig god regnvejrsløbetur, søde du :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Er også helt tosset med dine podcast og ser altid frem til lørdag når et nyt afsnit kommer. Mine favoritter er klart Kia og Maria fra vanløseblues. Et af dine faste spørgsmål om hvem personen du snakker med godt kunne tænke sig at du interviewede har jeg også tænkt over. Personligt syntes jeg det kunne være super fedt hvis du snakkede med greenkitchenstories bloggeren Louisa (mener jeg hun hedder). Elsker deres mad univers, billeder og kogebøger hvorfor jeg godt kunne tænke mig at høre mere. Så nu er ønsket givet videre

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hej Camilla :-) Tusind tak for din søde kommentar! Det er et super godt forslag det kommer med! Det skriver jeg bag øret :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links I like #Week09