Links I like #Week10

Martiny Podcast // Miniepisode 11: Nøglen til lykke & succes

pod

Jeg er lidt spændt på denne uges podcastepisode. Meget spændt faktisk. Det er endnu en gang blevet tid til et soloshow – en såkaldt miniepisode – men emnet, jeg tager op i dag, er bestemt ikke et af de små. Kort fortalt er det, jeg deler i episoden, hvad, jeg mener, der er nøglen til lykke og succes. En nøgle der, hvis du forstår at bruge den, kan hjælpe dig til at skabe de resultater, du ønsker i dit liv. Og ja – det lyder både som et stort og ret woo-woo-agtigt løfte, men ikke desto mindre er jeg overbevist om, at det er sandt.

I denne uges episode snakker jeg om, hvorfor vi skal lære at skelne mellem vores omstændigheder og vores tanker. Vores omstændigheder er altid neutrale, men får deres betydning ud fra den mening, vi tillægger dem i vores tanker. Derfor må vi forstå, at vores følelser – om vi er glade, triste, skuffede, vrede, lykkelige, nervøse – ikke bliver skabt af vores ydre omstændigheder, men dét, der foregår i vores hovede. Dette kan virke som ‘hard facts’, men samtidig har jeg også oplevet, hvor utrolig meget styrke, det kan give, når det går op for en, hvilken mulighed man har for at skabe positive ændringer i sit liv ved blot at tænke anderledes.

Modellen, I kan se ovenfor, viser, at: Omstændigheder kan påvirke Tanker, der bliver til Følelser, der styrer dine Handlinger, som bliver til dine Resultater. Vi kan kun forsøge at påvirke vores omstændigheder, men vi kan aldrig kontrollere dem, og derfor må vi forstå, at den eneste måde, vi kan ændre på vores følelser og handlinger samt skabe nye resultater, er ved at forandre vores tankemønstre.

Den model, jeg sætter op, er blandt andet inspireret af dette podcast. Hvis I ikke forstå min forklaring, vil jeg anbefale jer at give det (meget amerikanske podcast) et lyt. Jeg véd godt, at det er komplekst og lidt out there, men jeg håber virkelig, I vil give det en chance – jeg er nemlig overbevist om, at det vil kunne gøre en positiv forskel for mange af jer :-)

LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… den gang, jeg følte mig utilstrækkelig og uretfærdig behandlet
… hvordan jeg troede, mine omstændigheder styrede mine følelser
… mit mindshift, da jeg blev introduceret for en anden sammenhæng

… at vores omstændigheder kun får betydning gennem vores tanker
… at vores tanker er det eneste, der kan afgøre vores følelser

… hvordan du kan opnå de resultater, du drømmer om
… at nøglen til lykke og succes er at ændre sine tankemønstre
… at sorg og vrede nogle gange er det eneste rigtige

followme

   

36 kommentarer

  • Signe

    Hej Emma. Spændende emne du tager op. Men jeg må lige tilføje, at hvis man har haft en lillesmule sociologi i gymnasiet etc., så vil man vide, at denne sætning ikke helt holder stik:

    “Derfor må vi forstå, at vores følelser – om vi er glade, triste, skuffede, vrede, lykkelige, nervøse – ikke bliver skabt af vores ydre omstændigheder, men dét, der foregår i vores hoved”

    Det stikker mig i øjnene, og lad mig forklare hvorfor med et eksempel: Den berømte Emile Durkheim undersøgte grunden til den stigende selvmordsrate i hans samtid, og han fandt frem til, at det hang tæt sammen med, hvad der foregik i samfundet på den tid.
    Pointen: Ens egne følelser/handlinger er altså ikke kun bundet op på, hvad der foregår i ens eget hoved. Det er dybt forkert med sociologiske briller.

    Jeg mener, det er en misforståelse, at mange går rundt og tænker på den måde – man tilskriver alt personlig utilstrækkelighed, alt er op til den enkelte selv, din egen skyld. Hvad blev der af den kollektive bevidsthed? Forståelsen af, at mennesker er påvirket så utroligt meget af alt det sociale og det omgivende samfund. Man kan ikke bare kigge på psyken isoleret set – en af socialpsykologiens store pointer.

    Bare en lille supplerende tanke :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej med dig :-)
      Tak for respons – det er super relevant.
      Jeg ser det sådan her: Alt er ikke op til den enkelte selv. Overhovedet. Faktisk har vi ofte meget lille mulighed for at påvirke vores omstændigheder. Men vi har mulighed for at ændre vores følelser, og dermed hvilken betydning, vi giver vores omstændigheder. At der er krise i samfundet giver dig muligvis (sommetider meget store) vanskeligheder, men at man sætter lighedstegn mellem dette, og at vi ikke kan blive lykkelige/tilfredse/glade/elskede/værdsatte, er en konklusion, vi skaber i vores eget hoved. Det er ikke en fact.
      At der har været en høj selvmordsrate har muligvis haft noget at gøre med, at mange har sat dette lighedstegn – mine omstændig er sådan, og derfor bliver jeg aldrig lykkelig. Og det er dette lighedstegn, jeg forsøger at udfordre.
      Giver det mening

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe

      Ja, jeg kan godt se, hvor du kommer fra. Og selvfølgelig tror jeg også på, at det har betydning, hvordan man selv tænker. Men jeg mener bare, det er lidt en glidebane at bevæge sig ud i at undervurdere de ydre omstændigheders påvirkning. Det er som at kaste brænde på individualismens bål, den trend der virkelig kendetegner vores senmoderne samfund = selvrealisering, selvudvikling, en hedonistisk lykkekultur med en voldsom ophøjelse af og jagt på lykke for den enkelte. Jeg kan høre, du er inspireret af positiv psykologi, og den traditions synspunkt stiller jeg mig kritisk over for. For jeg mener ikke nødvendigvis, det fører til gladere og lykkeligere mennesker, at vi har skabt sådan en ‘lykkefikseret’ kultur. Tværtimod kan man se, at antallet af folk, der får stillet diagnoser og er på medicin af den ene eller anden art, er steget voldsomt.
      Så man kan jo spørge sig selv: Mange mennesker lider tilsyneladende – er det mon en konsekvens af vores lykkefikserede kultur? Hvis man ikke føler, man kan være med på ‘bølgen’ af dét, der er trenden i samfundet, så tilskriver man det sin egen utilstrækkelighed – og så må det jo ramme endnu hårdere.

      Jeg gik nok lidt i selvsving der, men det er et spændende emne at diskutere :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Gå endelig i selvsvig – det er super interessant :-) Har du læst bogen “stå fast”? Ellers er jeg sikker på, du vil synes om den, for den stemmer overens med flere af dine pointer.

      Jeg tænker, jeg vil dele mine tanker i et senere podcast. Det er jo på ingen måde så ligetil, som det kommer til at virke, når man stiller det op på 20 minutter, og jeg vil gerne forsøge at gå lidt dybere og forklare mig bedre :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    TAK Emma! Fantastisk podcast.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Glæder mig som et lille barn til næste stille stund, jeg har. Dine podcasts er virkelig blevet en integreret del af min lørdag. Jeg er fan!

    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super inspirerende podcast! :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Har netop lyttet til dit fantastiske podcast Emma, og må sige at jeg er stor fan og meget enig – hvordan vi tænker og vores indstilling til ting “forplanter” sig i vores handlinger. Der er desværre mange, som dog enten hverken kan eller vil erkende, at det er et individuelt ansvar, hvorledes man tænker og handler, og netop ikke, som du ganske rigtigt påpeger, alt sammen er “de andres” og “samfundets” skyld. Det er vores ganske egen. Jeg påbegyndte sidste år mit drømmestudie i min drømmeby og flyttede oven i købet i den skønneste lejlighed, og har nu netop fået tilbudt mit absolutte drømme-studiejob. Og det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men jeg har også måttet erkende, at alt hvad jeg har opnået først kunne lade sig gøre, da jeg indstillede mig på at ville realisere mine drømme. Drømme opfylder ikke sig selv, og vores tanker er så afgørende for vores handlinger.
    Ønsker dig en fantastisk søndag og takker for et skønt podcast :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Det er mig, der takker Gitte :-) Jeg er glad for at kunne dele noget, der resonerer hos så mange :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Downloader nu, og sætter det i ørerne til en hundeluftetur :) Glæder mig meget, afsnittet passer rigtig godt til hvor jeg er nu; nyuddannet pædagog der er i fuld gang med sit første job, der er præget af hårde omstændigheder, og jeg synes at lade mine tanker drunkne mig. Det må ikke ske!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej Emma :-)
    Jeg synes dine postcarts er så skønne, du har en behagelig stemme.
    Det er et fedt emne at tage op, vi burde alle en gang imellem prøve at følge de gode tanker, dog er jeg glad for at du nævner at nogen har bedre forudsætninger her i livet end andre og nogen derfor må tænke ekstra stærke positive tanker for at få mere lykkelige følelser, handlinger og resultater. Det kræver viljestyrke. Jeg tror også grundlæggende på tankenskraft, men jeg tror også på at vi skal hjælpe hinanden. Jeg tror i hvertfald overhovede ikke på “at en hver er sin egen lykkes smed”, fordi vi har så forskellige forudsætninger her i livet og mennesker behøver også hjælp fra hinanden, vi er jo et flokdyr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Det er skide svært at styre sine tanker. Nogle gange næsten umuligt.

      Jeg er fuldstændig enig med dig – vi er dybt afhængige af hinanden og bærer et fælles ansvar for at skabe de bedste omstændigheder for os alle.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er så mega inspirerende at høre på!!<3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Hej Emma. Det er ikke helt tosset, det du siger. Jeg husker et slags ordsprog, der hedder “Hvad enten du tror du kan, eller tror, at du ikke kan, så har du ret”. Det bekræfter det, du taler om. Jeg vil gerne takke dig for at tage emner som dette op. Det er faktisk en ret stor hjælp. Dette podcast plus det seneste med Cille Veje har virkelig været inspirerende. Jeg kan godt lide, at Cille lyttede til dig selv og har sagt til sig selv, at det er okay at føle det, man gør – at det er vigtigt at lytte til sig selv og at man ikke er spor besværlig, blot fordi at andre synes det. Hellere være sig selv og alene end sammen med andre, som ikke kan lide den måde, du er på. For så kan du i det mindste være dig selv, helt.

    Jeg har i øvrigt samme historie som dig, engang ville jeg også ønske at læse psykologi. I dag er det nok ret smart, at jeg ikke blev psykolog. Men Derfor synes jeg stadig at meget af det psykologiske er meget spændende. Dog har jeg endnu ikke helt fundet mit ståsted mht job. Jeg er dog ret tæt på, tror jeg :)

    Tak, fordi du giver håb med disse podcasts. Det er meget meget inspirerende.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      “Hvad enten du tror du kan, eller tror, at du ikke kan, så har du ret” Så fint ordsprog :-)

      Det er virkelig dejligt at høre, at du finder podcastet inspirerende. Det motivere mig helt vildt til at fortsætte med at poste hver uge :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille F

    Virkelig en (endnu) en god podcast, Emma! Og virkelig en jeg personligt kan bruge lige nu, hvor jeg skal præstere, men ofte lader mig overvælde af negative tanker fremfor at fokusere på det positive (sidder med speciale, så det er nok meget normalt). Godt med et kærligt indspark.
    Og tak for anbefaling af Lifecoach podcasten. Har lyttet til de to første, og har også fået meget ud af det. Du må gerne lave et indlæg med anbefalinger af podcast (hvis du allerede har gjort det, må du gerne linke). Er blevet helt bidt af mediet :-)
    Rigtig god dag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Tak til dig, Pernille :-) Jeg er glad for at kunne give et par kærlige skub ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille F

      Det er jeg bestemt også glad for :-)
      Jeg kan godt forstå og er enig med mange af de kritiske synspunkter, der bliver fremlagt her i kommentarfeltet. Jeg synes, det er vigtigt at tage udgangspunkt i sig selv, og så tage det med sig som man kan bruge. For mit vedkommende er det eksempelvis at være mere opmærksom på de negative tanker, jeg har om mit speciale, og fokusere på det positive ved det – som f.eks. “Fuck, jeg dør over det her lortespeciale” og i stedet forsøge med “Hey, spændende emne, jeg har valgt. Fedt jeg kan lære en masse om det”.
      Det er ingen hokus pokus, men et ændret mindset, der kan bidrage med meget godt og med en meget større chance for at komme godt i mål.
      Og klap på skulderen til dig, at du lytter og engagerer dig nysgerrigt i diskussionen i kommentarfeltet, og til læserne for at beskrive deres egne synspunkter og eventuel kritik af tankegangen så konstruktivt. Det ser man for sjældent, når folk sidder ved tasterne :-)
      Rigtig god dag – håber I også har smuk solskin i Aarhus som her i Kbh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Jeg giver dig et klap tilbage igen, fordi du tager dig tid til at kommentere :-) Selvfølgelig engagerer jeg mig i debatten – det er jo netop det, jeg ønsker: debat, og ikke en messe, hvor jeg taler, og I bare lytter blindt ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karin

    spændende emne :-) Du siger i podcasten, at du vil indsætte link til en amerikansk kvinde, som har inspireret dig (Kan ikke lige huske navnet). Vil du gøre det? Tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Hej Emma. Spændende emne at tage op. Jeg synes på den ene side, at det giver rigtig god mening, det du siger og det er i høj grad også det, jeg selv prøver at leve efter. Problemet med denne tankegang er dog, at ansvaret for vores følelser bliver lagt over på os selv og man ser på psyken helt isoleret. Jeg mener derfor ikke, at det kan siges så firkantet som “sådan er det”. Jeg er klar over, at du også sagde det for at provokere. Men jeg synes, det er vigtigt at have nuancerne med, da man i nogle situationer ikke kan styre sine følelser. Det er fx en ret problematisk påstand ift. fx psykisk syge mennesker.

    Noget andet er, at man ikke altid ved, hvad man tænker om tingene. Nogle gange står det ikke klart.
    Du siger, at man selv kan jagte det, man drømmer om ved at tro på det og tænke, at man kan magte det. Det synes jeg umiddelbart giver god mening. Men hvad hvis man ikke ved, hvad det er, man drømmer om? Måske ved man det først retrospektivt, når det er sket og derfor er denne målrettethed ikke mulig. Jeg tænker på din egen historie. Det lyder til, at du drømte om at blive psykolog, men nu er du blogger og kogebogsforfatter. Selvom du siger, at du altid har ønsket at skrive en kogebog, lyder det ikke til, at du vidste dengang, at det var dét, du ville.

    Jeg er slet ikke grundlæggende uenig i det, du siger. Jeg synes bare, at det kunne være rigtig spændende at høre dig, hvad du tænker om de ovenstående perspektiver, jeg har fremlagt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Selvfølgelig er det sindsygt nuanceret – det er jo næsten umuligt at styre sit tankemønster, ligegyldigt hvor “buddha” man eller er.

      Ift. dit spørgsmål “hvis man ikke ved, hvad man drømmer om”, så er et det emne, jeg gerne vil berøre i et senere podcast. Jeg tror nemlig, at jeg som blogger og kogebogsforfatter får opfyldt præcis det behov, som jeg ønskede at stille ved at arbejde med psykologi. Jeg mener altså ikke nødvendigvis, der er én vej, der er den rigtige, og jeg mener heller ikke, at vi som mennesker kan styre fuldstændig, hvordan vores liv udfolder sig. Meeeen det bliver simplethen for langt, hvis jeg skal gå i dybden med det her, så skal vi ikke aftale, at det kommer med i en senere episode? ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] cyklen. Det var nærmest en meditativ gåtur. Jeg satte høretelefonerne i ørerne og lyttede til Emmas seneste podcast om tankernes kraft og ydre omstændigheder. Ting jeg måske har lade mig påvirke lidt for meget af […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Emma! Dette er det bedste podcast til dato. Til at starte med var jeg lidt kritisk over for din påstand om, at alle omstændigheder er neutrale, og jeg var lidt ovre i samme boldgade, som nogle af de andre kritikere i kommentarfeltet, altså at vi skal være påpasselige med at tilskrive alting vores eget indviduelle ansvar. Jeg er desuden enig med det som en af de andre skriver, nemlig at hvis mange i et samfund er syge, f.eks. af angst, stress, depression, tror jeg det handler sindssygt meget om, at der er ting i samfundet, der ikke fungerer optimalt.
    Derudover har min søsters kæreste lige mistet sin far pludseligt og uden varsel. Det gør så ondt på mig at se, hvordan de er i sorg. Og jeg føler virkelig den der uretfærdighed og meningsløshed, som du også beskrev i podcastet. Han var en sund og rask mand i 40’erne, som vågnede op til en helt almindelig mandag morgen og næste dag, var han væk. Han efterlader sig to børn i teenagealderen, som aldrig kommer til at se deres far igen. Det kunne ikke være mere uretfærdigt og det knuser mit hjerte. Derfor blev jeg blev næsten lidt mopset, da du i starten sagde, at alt afhænger af, hvordan vi tænker om vores omstændigheder. Da du senere kom ind på, at der selvfølgelig er tidspunkter i vores liv, hvor sorg er på sin plads blødte jeg lidt op. Hæhæ.
    Og jeg synes faktisk at dit podcast hjælper lidt i hele den her krise alligevel. For når jeg skal hjælpe dem med at komme videre, tror jeg helt sikkert, at det vil gavne både dem og mig mere, at jeg prøver at få det bedste ud af de omstændigheder, som nu engang er som de er. Jeg kan ikke gøre noget for at de får ham tilbage, og derfor må jeg (når tiden er til det og chokket har lagt sig) gøre hvad jeg kan for, at de kan komme videre på en så god måde som muligt. At vi tænker de gode tanker (selvom der selvfølgelig(!) også skal være plads til sorgen). Og det sætter jo tingene i perspektiv, døden, fordi vi kun har ét liv til at opnå alle de ting vi gerne vil og hvorfor så ikke bare tro på at det kan lade sig gøre.
    Så tror jeg helt sikkert på, at tankegangen (modellen) vil kunne bruges i mange henseender i livet. På mange punkter er vi nok vores egen værste fjende og det er dejligt, at du prikker lidt til det. Så tak for et skønt og meget tankevækkende podcast. Det kunne være så fint, hvis du ville snakke mere om noget lignende en anden gang.
    God dag <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Kære dig :-) Jeg svarer på din mail, så snart jeg kommer hjem fra ferie. Den fortjener, at jeg har tid til at skrive et ordentligt svar til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie P

    For dælen hvor er du bare en SEJ en, Emma!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej søde du! Tusind for snakken tidligere!

    Jeg har lige et question (eller det er nok mest en tilføjelse eller noget, som jeg har spekuleret lidt over de sidste gange, at jeg har været til terapi) :-)

    Indenfor psykoterapien mener man, at cirka 50 % af vores følelsesliv stammer fra vores biologiske arv (altså fra vores urhjerne, som skulle forhindre os i at blive spist på savannen. Det er derfor, at vi føler ensomhed eller dårlig samvittighed, fordi det dengang skulle få os til at holde os til flokken, fordi det var jo den eneste måde, hvorpå vi kunne overleve ), mens de resterende 50 % stammer fra vores sociale arv, altså hvad man har gjort sig af erfaringer igennem livet.

    Jeg mener, nu er jeg altså lige lidt usikker på det præcise tal, at 98% af vores følelser kører på autopilot, altså uden at vi med vores tanker kan styre de følelser, vi har.

    MEN: vi kan bruge vores tanker til at tænke forskellige ting om vores følelser, så vi på den måde bryder autopilot-tilstanden (hvilket er vigtigt, når autopilot-tilstanden får os til at agere uhensigtsmæssigt og befinder man sig i en form for livskrise, så er “problemet” stort set altid, at man har ageret uhensigtmæssigt på alle fronter).

    Det kan for eksempel være, hvis vi står i en situation, hvor vi føler dårlig samvittighed. Vi føler måske, at noget er vores skyld, også selvom at det ikke er vores skyld. Den dårlige samvittighed er derfor uhensigtsmæssig, og vi kan have en lille small-talk med os selv, hvor vi via vores tanker kan præge den dårlige samvittighed på en måde, så vi ikke lader autopiloten handle for os.

    På den måde har vi en følelse, men vi kan med vores tanker vurdere, hvorvidt følelsen er uhensigtsmæssig eller hensigtsmæssig, hvilket så giver os resultatet. Her tænker jeg, at ligningen er: følelse -> tanke -> resultat, og altså ikke tanke -> følelse -> resultat.

    Giver det mening? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Emma Martiny

      Hejsa søde :-)
      Det giver utrolig god mening synes jeg. Du kan dog også se det sådan her:

      Sådan her ser det ud i udgangspunktet:
      Omstændighed (fx vores biologiske/sociale arv) –> tanke –> (det der sker, er min skyld) –> følelse (dårlig samvittighed) –> resultat

      Hvis man formår at være bryde autopiloten – hvilket er skide(!) svært – kommer det til at se sådan ud:
      Omstændighed (fx vores biologiske/sociale arv) –> tanke –> (det der sker, er min skyld) –> følelse (dårlig samvittighed) –> tanke (lige nu tænker jeg urationelt) –> følelse (ingen eller mindre dårlig samvittighed) –> resultat.

      Jeg tror på, at vores tanke mønstre i starten vil ligne den sidste model. Vi vil konstant gå tilbage og “rette” tanker, så vi ændrer på vores følelser. Med tiden kan det dog blive muligt for os at udskiftet den første tanke (det der sker, er min skyld) med den nye mere rationelle tanke, så vi fx ikke oplever den samme følelse af dårlig samvittighed.

      Giver det mening? Det er måske lidt forvirrende med de mange pile ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links I like #Week10