Amsterdam – Restaurant Castillo

 photo pager6_zps9ad2fe51.jpg
 photo pager7_zps32b60d43.jpg
I Amsterdam besøgt vi en spansk restaurant ved navn Castillo, og her havde vi den bedste madoplevelse på vores tur. På dagen havde vi bestemt os for, at vi ville have tapas, så efter en hurtig googlesøgning endte vi på den lille hyggelige restaurant, som alle steder fik gode anmeldelser. Stedet ser ikke ud af meget udefra, men er hyggeligt indrettet,  og der er en rigtig god stemning. Både personalet og de fleste andre gæster talte spansk, og man kunne se kokken i gang i et lille køkken bag baren, hvilket jeg altid synes er charmerende.
Vi fik som sagt tapas, og valgte en god blanding af de små retter på kortet. Dertil drank vi sangria, og tjeneren serverede retterne efterhånden, som det blev færdigt. Alt smagte utrolig dejligt, men særligt deres oliven og rejer kan anbefales. Bagerst i lokalet var der et hyggeligt område med sofaer, hvor vi satte os over og nød et par drinks efter maden. Jeg blev meget overrasket over priserne på deres drinkmenu, så jeg vil også anbefale jer stedet, hvis I ikke vil spise, men blot have lidt at drikke inden i tager videre i byen. På de fleste diskoteker kostede det over det dobbelte end her, og man kan sagtens sidde en gruppe mennesker (og dele et par kander billig sangria ;-)). Det samme gælder for maden. Alt på tapaskortet kostede mellem 2 og 5 euro, så man kan sagtens vælge en masse forskelligt, uden at det løber op i alt for meget.
Adresse:
Reguliersdwarsstraat 89  1017 BK Amsterdam

ENGLISH RECAP: We had our best restaurant experience in Amsterdam at the small, cosy spanish restaurant Castillo. All of the small tapas tasted great and the sangria was sublime. Address: Reguliersdwarsstraat 89  1017 BK Amsterdam

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar