Barcelona // Resturant Café de L'Academia

Hvis du elsker god mad lige så højt som jeg, vil du uden tvivl nyde godt af den fantastiske mad, man kan finde rundt på mange af Barcelonas resturanter. Det er billigt at gå ud og spise, og man kan forvente god service og frisk mad, men der også rigtig mange turist fælder. Derfor vil jeg starte med lidt gode råd til, hvad du skal lede efter, når sulten melder sig – og hvad du skal forsøge at undgå.
– Hold dig langt væk fra resturanterne på La Rambla. De tager overpris, der er overfold af turister og maden er ikke særlig lækkert tilberedt. Her ville spanierne aldrig selv spise, og der findes mange langt bedre resturanter 10 minutters gang derfra. 
– Gå ikke ind steder, hvor der er billeder af maden. Denne regel forsøger jeg altid af leve efter, når jeg er ude at rejse.
– Brug tripadvisor! Det er en fantastisk måde at opdage fantastiske resturanter, man ellers ikke ville være kommet forbi. På siden kan de læse andres anmeldelse af stedet og finde ud af, hvad du skal forvente af pris, service og kvalitet.
– Spis sent. I Spanien er det almindeligt at spise aftensmad omkring kl 21. aller tidligst kl 20 og meget gerne senere. Hvis du vil have den hyggelige stemning af en fyldt restaurant, skal du vente til sidst på aftenen.  

Jeg har en del resturanter, jeg gerne vil fortælle jer om, og for at indlæggene ikke bliver mil lange, bliver jeg nødt til at dele det op. De bedste oplevelser får deres eget indlæg, og til sidste kommer der også lidt billeder og information om steder, som også bør nævnes. Men her får I først et af de steder, der bestemt var anbefalelsesværdigt. Denne hyggelige restaurant, må I simpelthen ikke gå glip af, hvis I skal besøge byen.
Café de L’Academia
Calle Lledo, 1, 08002 Barcelona
 photo page7_zpsbf043c4c.jpg
Denne restaurant fandt vi ved hjælp af tripadvisor, hvor den havde fået fantastiske anmeldelser. Og det var virkelig fuldt fortjent. Vi spiste her til frokost, og det var et af de bedste måltider på vores tur. De åbner først for frokost kl 13.30, og da vi ankom kl 14, var vi næsten de eneste gæster. En halv time senere var resturanten helt fyldt, man vi var stadig de eneste turister. Det var tydeligt, at stedet var meget populært, så jeg ville bestemt bestille bord en anden gang, særligt hvis man vil besøge resturanten om aftenen.
 photo page5_zps20e56b2a.jpg
Da vi ankom, var vi næsten de eneste besøgende. Man kan både sidde inde og ude, og vi valgte et bord indenfor. Man kan også sætte sig baren og spare 10% af regningen. Dette kunne jeg godt finde på en anden gang, ikke så meget på grund af prisen, men fordi det virkede rigtig hyggeligt, og man havde mulighed for at småsnakke med ejeren og tjenerne.
Vi fik strakt nogle små friske oliven og brød. Tjeneren forklarede på engelsk (det bedste han havde lært) dagens menú og svarede fint på vores spørgsmål til de forskellige retter. Der var flere retter på det spanske kort, som ikke kunne ses på det engelske, og dette oplevede vi flere steder, så vær ikke bange for at stille spørgsmål, selvom mange af tjenernes oversættelses evner nogle gange er meget begrænsede. 
Min kæreste endte med at vælge dagens menú, hvor man fik tre retter sammen med et glas vin, vand eller sodavand. Til forret fik han en sammenkogt ret af kartofler og pølse. Vi fik forklaret, at det er catalansk specialitet, og selvom det ikke så så appetitligt ud, smagte det rigtig dejligt. Jeg valgte selv retter a la carte og fik til forret serveret en salat med parmesan, pesto og pære og den smagte virkelig(!) lækkert. Alle retterne kan fås som en halv eller hel portion. Jeg valgte en halv portion til forret og en hel til hovedret, og det var meget passende.
 photo page6_zps69489e81.jpg
Min kæreste hovedret var dyrevildt med en karameliseret æblemos, og jeg fik torsk med flødesause, pistacie og frugt på toppen. Og det var den lækreste fisk, jeg i mit liv har smagt. Jeg fik rigtig meget fisk i Barcelona, men denne slår alt. Det smagte så friskt, smeltede nærmest i munden og sausen var enormt lækker.
Til dessert delte vi den dessert, min kæreste fik med som en del af dagens menú. Vi kunne egentlig vælge mellem to forskellige kager eller en frugtsalat, men spurgte om vi ikke kunne få en creme brulee i stedet, og det fik vi lov til uden problemer.
Som I kan høre, havde vi en rigtig god oplevelse. Det eneste jeg kan sætte en finger på, er at de tog lidt langt tid om at tage imod vores betaling,  men  det var helt forståeligt, da resturanten pludselig var fyldt med gæster. Vi gav 14 euro for dagens menú med drikkevarer og jeg gav omkring 6,50 euro for forret, 16 for hovedretten og 2 euro for noget danskvand. Så alt i alt blev det 38,50 euro. Helt rimelige priser, for så meget, så god mad. Jeg vil i hvert fald helt sikkert vende tilbage, næste gang jeg skal besøge Barcelona.
ENGLISH RECAP: One of the best resturant experiences we had in Barcelona was at Café de L’Academia (address: Calle Lledo, 1, 08002 Barcelona).

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg giver dig helt ret i at man skal holde sig væk fra spisesteder på la rambla! Jeg var i Barcelona på studietur i år, hvis nogle fra klassen vi var afsted med spiste på en restaurant midt på ramblaen, og det skulle du kke ha’ gjort! Ingen af dem kunne spise maden og en af pigerne kastede op fordi det smagte så dårligt! Og altså, alle har da prøvet at få virkelig dårlig mad, men aldrig har jeg fået noget som fik mig til at kaste op, så det må virkelig ha’ været slemt! 😮

  2. Jeg giver dig helt ret i at man skal holde sig væk fra spisesteder på la rambla! Jeg var i Barcelona på studietur i år, hvis nogle fra klassen vi var afsted med spiste på en restaurant midt på ramblaen, og det skulle du kke ha’ gjort! Ingen af dem kunne spise maden og en af pigerne kastede op fordi det smagte så dårligt! Og altså, alle har da prøvet at få virkelig dårlig mad, men aldrig har jeg fået noget som fik mig til at kaste op, så det må virkelig ha’ været slemt! 😮

Skriv en kommentar