Er det sundt?

Jeg har nogle tanker, jeg gerne vil dele med jer. Noget jeg længe har haft på hjerte, men som jeg ikke helt har vist, hvordan jeg skulle formulere. Måske er jeg bange for at støde nogle, bange for at blive misforstået eller noget helt tredje.. jeg ved det ikke helt, men nu prøver jeg, for jeg har sådan lyst til at forklare (/forsvare?) mig selv:
Jeg elsker mad! Jeg elsker at lave mad, at spise mad og aller mest elsker jeg mad, der ligger godt i min mave, giver mig masser af energi og som smager fantastisk. Helst indtaget omkring et hyggeligt bord med godt selskab. Jeg elsker at røre mig! Jeg elsker at løbe en lang tur, styrketræne med min kæreste, svømme med min søster, og jeg kan godt lide at sætte mig små mål og blive bedre. At deltage i et løb, at kunne squatte et vis antal kg eller forsøge at forbedre mine yoga-skills. Jeg synes, at ernæring er spændende, og følger interesseret med i tidens diskussioner om, hvorvidt vi skal spise økologisk, om smør er sundt eller farligt og hvor meget protein, der er fornuftigt i en almindelig kost.

Disse tre emner er noget, jeg tidligere har skrevet en del om på min blog. Jeg har delt opskrifter, fortalt om hvordan jeg holder mig aktiv, og mange gange kastet rundt med begrebet ‘sund’, uden at give nogen nærmere forklaring på, hvad jeg egentlig mener med netop dette ord. Den sidste tid er der dog noget, der har holdt mig tilbage. En bevidsthed om at jeg simpelthen ikke har lyst til at være en del af den tendens, der gennemsyrer samfundet og især ungdommen i disse år. Sundhedsfanatismen. Da jeg postede opskriften på ‘Verdens bedste vintersalat’, havde jeg først skrevet: “Hvert vinter laver min mor denne sunde salat”. For den er jo sund! Den er fyldt med farverige, friske grøntsager, og sådan en portion er en fantastisk vitamin-bombe her om vinteren. Men jeg havde simpelthen ikke lyst til at bruge ordet – for hvad vil det overhovedet sige? Og kan man påstå, at noget er sundt, uden at kalde noget andet usundt?
Hvis det jeg kalder sundt falder i sammen kategori, som det man i dag kan finde rundt omkring i blog-land (muskuløse kvinder, skyr-addicts, low-fat, low-carb, iron-mænd/kvinder og mennesker der lever deres liv i fitness-world), ja, så har jeg ikke lyst til, at hverken min salat eller jeg skal være sunde. Jeg tager ikke del i bikinifitness-bølgen. Jeg følger ingen kost-religion. Jeg er  ikke interesseret i, hvad jeg vejer eller hvor mange kalorier, jeg indtager. Jeg prioriterer ikke min træning over alt andet. Men jeg forsøger at leve mit liv med en sund fornuft. Hvad det vil sige, vil jeg forsøge at redegøre for i dette indlæg.
 photo ScreenCaptures103_zps73529adb.jpg
LOW-CARB-HIGH-FAT-HIGH-PROTEIN-HIGH-CARB-PALEO-LCHF-FRUIT-DIET???
Jeg gør mit bedste for at forbyde diverse kost-religioners forbud og prædikener adgang til mit hoved, men det kan til tiden kan være virkeligt vanskeligt, når man hele tiden bliver bombarderet med det ene forbud efter det andet. Vi vil jo alle så gerne være glad og sunde, og derfor tror jeg nemt, vi (især os unge) ender med at blive forvirret over, hvad der er op og ned, rigtigt og forkert. Er kartofler sunde eller usunde? Er det sundt at drikke et glas rødvin hver aften? Skal jeg spise skyr, for at være sund? Er proteinpulver nødvendigt? Hvor mange gange i ugen skal jeg dyrke motion? Ligemeget hvad man er i tvivl om, kræver det kun en hurtigt google-søgning, før man vil have fundet mindst 10 forskellige svar, der peger i 100 forskellige retninger. Hvis I ønsker yderligere forvirring, så prøv også at scrolle en tur igennem instagram, hvor #healthybreakfast bliver brugt til at beskrive alt fra billeder af æg og bacon til frugt, en proteinshake, en kop kaffe, hakkebøf med løg – you name it. Derfor prøver jeg så godt jeg kan, at lukke ørene (og øjnene) for det, der påvirker mig i en negativ retning, at undgå sort/hvid-tænkning og i stedet bruge min fornuft.
Jeg spiser varieret fra alle makronæringsstoffer (fedt/kulhydrat/protein), og er hverken fedt- eller kylhydratforskrækket. Helt ærligt så kan mennesket jo leve af alle mulige forskellige makro-fordelinger. Eskimoerne levede hovedsagligt af fedt, og i asien spiser de ris til alle måltider, da det var og er, hvad mennesket havde til rådighed for bedst mulig overlevelse. I dag har vi adgang til massevis af lækre råvarer, så jeg ser ingen grund til fanatisk at udelukke det ene eller andet, med mindre man har en allergi, er syg eller er professionel sports-udøver (og det er man efter min mening ikke, bare fordi man styrketræner nogle gange i ugen). Mad skal ikke handle om afsavn, kontrol og begrænsninger. Det skal være nydelse og energi.
 photo ScreenCaptures104_zpsbdb3000a.jpg
SPISER DU SÅ BARE ALT? HVORFOR ER DU SÅ IKKE TYK?
Jeg spiser altid, hvad der bliver serveret, og når jeg rejser, smager jeg med nysgerrighed alt det destinationens kulturs køkken har at byde på. Dermed ikke sagt at jeg lever af fastfood, slik og færdigretter, det er sjældent lysten melder sig, men når den gør, nyder jeg hver en mundfuld. Vi kan hurtigt blive enige om, at meget af det, der kan købes i butikkere, er enormt skidt for os – og at mange mennesker spiser alt for store mængder af raffineret sukker. Men ligeså usundt vores kost kan være, lige så usundt er det at stresse over, hvad man må/ikke må spise, og om man nu har fået trænet så og så meget.
Der jeg mener, vi kan og bør gøre en forskel for vores sundhed og velvære, er når vi selv laver mad – ikke til fødselsdage eller når et familiemedlem har gjort sig umage og lavet dessert. Når jeg selv laver mad, bliver den altid lavet fra bunden af. Sådan er jeg blevet opdraget, og det er det bedste kostråd, jeg kan give: man kan og må spise alt, så længe man selv har lavet det. Elsker du pomfrittes, så lav dem selv. Det vil med sikkerhed ikke ødelægge din sundhed, at du skræller kartofler og friterer dem i en god olie, men det vil ugentlige besøg på Mac Donalds muligvis. Min kostfilosofi kan koges ned til meget få sætninger: Spis hjemmelavet mad. Spis og nyd søde sager i moderate mængder. Spis varieret og efter sæson. Og lad så mad være mad og stol lidt på din krop – den skal nok give udtryk for, hvad og hvor meget den har brug for.
 photo ScreenCaptures102_zps11c1e97c.jpg
HVOR MEGET MOTION SKAL JEG DYRKE?
Jeg synes, at bikinifitness er decideret usmageligt – there, I said it! Kvinder som dyrker deres krop, hvorefter de sulter sig selv og får en farlig lav fedtprocent, for at stille sig op på en scene kun iført bikini og blive bedømt alene på deres udseende. Hvorfor vil man byde sig selv det? Jeg forstår det simpelthen ikke. Det er min holdning, og jeg respekterer, at vi er forskellige, og at der er nogle, der vælger at dyrke en ekstrem sportsgren, men jeg har virkelig svært ved at forstå, at normale kvinder med en normal hverdag, pludselig føler, at de skal leve ligesom disse fitnesspiger og kalder det en livstil. I mine øjne er det at være fitnessmodel en sportsgren og ikke en livstil. Jeg synes, det er så vigtigt at udpensle forskellen på disse to ting, for der sidder med sikkerhed alt for mange unge piger derude, som tror, at de skal spise ‘diet-mad’, carb-loade, lave periodiskfaste, drikke proteinshakes, og hvad der ellers er moderne, for at være sunde – når de i virkeligheden ender med at blive præcis det modsatte.
Jeg ser på det sådan her: motion eller træning skal være med til at forbedre din livskvalitet, det skal ikke (igen – medmindre man er professionel sports-udøver) være dit liv. Dine løbeture skal medvirke, at du er frisk og har energi til at klare hverdagens strabadser. De skal ikke være så lange, at du er for træt til at koncentrere dig i løbet af dagen og ingenting orker. Styrketræning skal gøre dig stærk og styrke dit helbred. Det skal medvirke, at du har lyst til at tage trapperne – ikke at du uge efter uge er så øm, at du dårligt kan klare dig gennem dagen.

________________________________________________________________________

Jeg håber, at dette indlæg kan give lidt klarhed omkring, hvad I vil kunne finde, hvis I klikker på ‘health’ kategorien i topbaren, og hvad jeg mener, når jeg sætter et ‘sundheds-lable’ på noget her på bloggen. I al den tid jeg har blogget, har jeg fået uendelig mange spørgsmål vedrørende kost og motion. Mails fra (helt normalt vægtige) piger som søger råd til at tabe sig, eller undrer sig over, hvor mange kalorier jeg spiser. Det gør mig ked af det på deres vegne, og jeg bliver frustreret over, at jeg åbenbart sender nogle forskellige signaler på min blog, som gør, at de mener, at jeg er den rigtige at spørge. Så jeg håber, at jeg nu har redegjort for mig og mine synspunkter på ordentlig måde, og at dette indlæg måske kan skubbe en pige, der er på vej ud på et (spiseforstyrret) sidespor tilbage på rette kurs.
Nok om mig – hvad mener I? Det ville være fedt, hvis I har lyst til at komme med jeres mening i kommentarfeltet og deltage i en god, konstruktiv debat. Drømmer du om af blive fitnessmodel? Springer kagen over til familiefødselsdage? Er du komplet ligeglad – eller prøver du også bare, at finde hoved og hale i de mange kostråd? 

24 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Endnu et fedt emne og fed post, Emma! 🙂
    Jeg elsker emnet, men finder det også meget skrøbeligt. Jeg er enig med dig i langt de fleste ting, du skriver. Dog ligger min (og min families) fokus lidt andre steder, når vi snakker sundhed. GMO produktion som finder sted i langt de fleste lande, er så ekstremt usund for mennesket, men desværre kender alt for få mennekser – for slet ikke at snakke om unge – til selve udtrykket og dets betydning! GMO er langt mere helbredsskadeligt end en forkert protein/fedt/kulhydrat balance, men stadig en interessen for det (muligvis af ren uvidenhed) så skrækkelig lav. Hvorfor? Fordi det endnu ikke er et trend, som fitnessbølgen eksempelvis åbenlyst er. Det er problematisk og skuffende, at vi lader trends styre vores tanker og lægge vores fokuspunkter for vores egen sundhed og helbred…
    Jeg nyder mad, og jeg spiser alt. Dog er jeg af helbredsmæssige årsager i en ung alder blevet nødt til at sætte mig ind i alternative helbredsmetoder gennem feks mad, hvorfor jeg i dag praktiserer en del makrobiotik. Og jeg er enormt glad for det!
    Jeg sætter her et link til en god artikel, som tildels sætter interessante pointer ved fitnesstrends og herunder cross fit. Den fik mig i hvert fald til at tænke om kan tildels linkes lidt til din debat om “det frie valg” for nogle dage siden. http://politiken.dk/debat/debatindlaeg/ECE2127060/sociolog-vi-er-blevet-selvkritiske-masochister/
    Jeg håber, at det virker, da jeg skriver denne kommentar over mobilen.
    God dag! 🙂

    1. Hej Isidora 🙂
      Endnu engang tak for en god kommentar.
      Lige præcis GMO synes jeg også, er meget interessant, men som du påpeger, er der utrolig lidt fokus på det, så det meste jeg har kunne finde om emnet, er fra udlandske medier og dokumentarer. For mig bliver det blot endnu en grund til at foretrække økologiske varer, for så vidt jeg har forstået, er brug GMO forbudt ved produktion af økologiske råvarer.
      Og tak for linket – spændende artikel!

  2. Fantastisk indlæg og sikke dejligt at du (og Anna Würtz, der også lige har skrevet sådan et indlæg) deler dine tanker omkring hele det her sundhedsræs der efter min mening er tæt på at tage overhånd…
    Jeg træner selv håndbold 3 gange i ugen, spiller kamp 1 gang, spinner 1 eller 2 gange og styrketræner derudover 5-6 gange – både pga håndbold, men også fordi jeg har lyst og ikke kan lade være. Jeg spiser forholdsvist sundt, undlader pasta osv en gang imellem og spiser langt fra brød og alle de ‘farlige’ ting hver dag, men alligevel har jeg det sådan at jeg sgu vil have lov til at spise en portion nachos en gang imellem, have lov til at spise rundstykker med et stykke pålægchokolade om søndagen osv, for det smager sgu godt… Men jeg får sgu desværre dårlig samvittighed når jeg efterfølgende tjekker insta igennem hvor jet følger en masse træningspiger som ikke kunne finde på det (tror jeg da) og det skræmmer mig! Derfor har jeg også været nød til at unfollowe nogle forskellige brugere derinde, for jeg kunne ikke klare det mere… Jeg lever en aktiv livsstil og træner meget, men alligvel fik jeg dårlig samvittighed hver gang de lagde et billede op af endt træning og jeg så bare sad hjemme og ikke var oppe at træne. Sådan skal det ikke være, men jeg synes desværre Danmark er blevet sådan; at man skal dele alle de sunde måltider, alle træninger osv på de sociale medier og på den måde fremvise hvor god man er og at man lever en fejlfri livsstil. Man bestemmer selv hvad man oploader, personligt har jeg ingen træningsbilleder selvom træningscenteret er mit andet hjem, men at vi skal huske på at man jo selv bestemmer hvad man lægger ind og derfor kan nogles profiler godt forestille et glansbillede selvom de alligevel sidder og spiser et ‘farligt’ rundstykke med pålægchokolade hver søndag…
    Ved ikke om der er hoved og hale i det jeg har skrevet ovenover, men min pointe er ihvertfald at jeg synes det hele tager overhånd, det ikke er fyfy at oploade billeder af mad indeholdende andet end skyr og træning og at jeg er glad for at du er med til at sætte fokus på hele det her sundhedsræs.
    Ha en god dag Emma, tak for en god blog 🙂

    1. Tak for din kommentar Stine 🙂
      Mad bør jo netop ikke deles op i ‘godt’ og ‘skidt’, ‘sundt’ og ‘forbudt’. Selvfølgelig er der nogle ting, man skal spise mere af en andet, men et stykke pålægschokolade vil aldrig være det, der afgør, hvorvidt et måltid er sundt eller godt nok. Og så lige en tilføjelse – for pålægschokolade ææælsker jeg, og jeg spiser det næsten dagligt. Et stykke til kaffen eller et knæk ovenpå havregrøden (også på en mandag), namnamnam 😉

  3. Igen gør du det! Elsker simpelthen dine indlæg, som får en til at tænke. Jeg prøver så vidt muligt at leve “sundt”. Det vil sige spise fornuftigt med en del grønt. Dog spiser vi også tit hvidt brød, hvid pasta og kartofler. Men jeg elsker det og har slet ikke lyst til at leve uden det. Jeg lever fornuftigt, men gider ikke gå på kompromis med hvad jeg virkelig godt kan lide.
    Jeg laver også næsten altid min mad fra bunden 🙂
    Og mht træning – så var to gange om ugen slet ikke nok for min samvittighed for et halvt år siden. Men efter min skade i skulderen er jeg tilfreds hvis jeg blot har trænet en eller to gange om ugen. Nu er det i langt højere grad lysten og motivationen der gør det end “jeg burde”. Jeg har fået et langt mere afslappet forhold til mad og træning det sidste halve år, hvor jeg hele tiden siger til mig selv “jeg skal også ha det sjovt! Og vi lever kun en gang”

  4. Uh.. Var min første tanke da jeg så overskriften, for det er en farligt emne at bevæge sig ind på. Og først kunne jeg ikke lade være med at tænke, om der nu går mode i ‘at være dem der tager afstand’, for forleden skrev Anna würtz et indlæg som minder meget om dit. Jeg synes at du siger nogle okay ting , men samtidigt så er min mening også at du skærer alle kostretning over en kamp. Jeg mener at hvis vi skal sådan et indlæg så må man sætter sig ind i de forskellige ting og derefter laver et uddybende indlæg. Mange kostretninger er jo ikke bare skyr og træning konstant.
    Det er bare min mening, synes det er lidt ærgerligt den måde du har valgt at formulere indlægget på. På et tidspunkt siger du også noget med fanatiske, og skærer igen alle de forskellige retninger over en kamp.
    Ellers en hyggelig blog du har…

    1. Når man skriver et indlæg som dette, bliver man nødt til at lave nogle generaliseringer, så det ville være umulig at gå ind på hver enkelt kostretning og diskutere, hvad der er godt og skidt. Skyr er jo et helt fint mejeriprodukt, som er rigtig anvendeligt og mætter godt – men så er det heller ikke mere end det, og ens sundhed afhænger ikke af, om det indgår i ens kost eller ej.
      Som udgangspunkt mener jeg ikke, at man bør sætten et bestemt navn på sin kost og proppe den i en kasse. Pointen med dette indlæg er ikke nødvendigvis en kritik af de forskellige kostretninger, nærmere det fokus de har fået, og hvordan folk slutter sig til dem nærmest religiøst, selvom det har konsekvenser for deres mentale velvære og socialeliv.
      At det skulle blive mode, at forholde sig kristik til fitness-tendensen, ville jeg kun synes, var positivt – og der skal nok også komme en modtendens på et tidspunkt – men jeg synes, det er en vigtig diskussion at tage, og noget man bør sætte fokus på. Også selvom der sidder nogle og føler sig ramt, og at deres kost (som selvfølgelig kan fungere rigtig fint for dem) bliver kritiseret.

  5. Hej Emma. THANK GOD for dine visdomsord i blogverdenen. Vi har brug for dig! Det er virkelig befriende at vidne og være en del af. Jeg døjer selv med det til hverdag. En søster, der lever i Fitness World og spiser skyr (selvom hun ikke kan lide det), min kærestes bror, der kigger skævt på mig, når jeg køber Ben&Jerry’s osv. Jeg aner ikke hvad der foregår med den her “sundheds”bølge. Min filosofi har altid været at bruge din fornuft, brug dit hoved – spis med dit hjerte. Det skal være en forkælelse, ikke en byrde eller en videnskab.
    Tak for lækker læsning og et inspireret sind 🙂

  6. Jeg er meget uenig. Hvis man vælger at skrive sådan et indlæg, så bør man netop sætte sig ind i de forskellige ting, og derefter komme med sin holdning. Man kan jo ikke bare udtale sig om at noget ikke fungere, hvis man ikke har sat sig ind i det.
    Og nu er det jo ikke ALLE der følger en speciel kost som er dybt fanatiske eller så sætter hele deres sociale liv på spil. Og den mentale velvære kan vel også blive forbedret af en kost…. Tja synes det er et synd indlæg, du plejer ellers at sætte dig ind i tingene og komme med en masse meninger med fakta bag.
    Men heldigvis er vi forskellige og vores holdninger ligeså.

    1. Hvad er det præcist, du mener, jeg skal sætte mig ind i? Jeg er ikke sikker på, at jeg forstår dig. Hvis du vil have fakta på bordet, kan jeg fortælle at hver 10. unge har et forstyrret forhold til mad, at hver 10. unge har prøvet at sulte sig, at anoreksi er den mest dødelige psykiatriske sygdom og at 5 % af alle unge piger udvikler en spiseforstyrrelse (anoreksi eller bulimi).
      Jeg tror sådan set ikke, at vi vores holdninger er så uenige, som du får det til at virke til, men at du har misforstået min pointe – jeg kritiserer det ekstreme fokus, der er kommet på (særligt body)fitness og kostretninger, der indebærer en masse afsavn og nemt kan tage overhånd. Jeg siger ikke, at de gør det – for de fleste mennesker, er som du siger heldigvis ikke fanatiske, men jeg synes, det er vigtigt at man også husker ‘alt-med-måde’.

  7. I dit indlæg fremgår det at det er alle kostretninger, det er set udfra din overskrift til kostdelen. Feks Jane fra madbanditten som lever LCHF, udbreder jo ikke en usund religion, tværtimod masser af grøntsager og fedt, og på samme kan der kommes med eks på andre kostretninger. Af slynge facts om spiseforstyrrelser ud er jo ikke holdbart. Selvfølgelig er det forfærdeligt og ting som man skal tage op og handle på. Men jeg mener at dit indlæg mangler meget, du berører emnet meget overfladisk, men samtidigt kommer du med fakta om spiseforstyrrelser, men der mangler en sammenhæng, flere fakta bag, undersøgelser m.m. Du skærer meget over er kamp, og det er synd!
    Jeg har ikke misforstået dit indlæg, men læser det som det står skrevet. Og hvis det er din holdning som du nu skriver i kommentaren til mig, så ja – så er vi enige! Men det er ikke det som dit indlæg fortæller, der får du taget flere kostretninger med en bare bikinifitness.

    1. Mine indlæg vil aldrig være et endegyldigt svar, blot mine tanker og observationer. Jeg ville umuligt kunne gennemgå det positive/negative ved forskellige kostretninger – og det har jeg ikke lyst til. Jeg er ikke en forsker, journalist eller lignende, bare en ung kvinde, som deler hendes mening.
      Det er ikke min mening at skære alt over én kam. Jane synes jeg faktisk gør et rigtig fint arbejde, og vi er enige på mange punkter. Men jeg vil holde fast i, at man, når man bruger meget energi på en kostretning eller et bestemt træningsprogram og laver mange forbud og regler for sig selv, let kan få et forstyrret forhold til mad, som i værste fald kan ende ud i en spiseforstyrrelse. Balancen er hårdfin, og jeg tror, de fleste almindelige mennesker, vil have det bedst ved ikke at ‘gå hele vejen’, og prøve at finde deres egen mellemvej, hvor intet er forbudt, men man bruger sin fornuft.

      1. Jeg tror ikke at man kan sige de fleste, for ja, for nogle er det en hårdfin balance. Men for andre er det et helt nyt liv de får ved at skære i det tilfælde gluten fra. Hvis du spørger mange af de mennesker, så vil de ikke sige at de lider afsavn ved fødselsdag, byture osv. For de mener jo ikke at kage, slik, alkohol m.m er velsmagende og godt. Og så vender vi tilbage til, hvem definere hvad der er afsavn. Du mener at afsavn er de ting som oftes forbindes ved sociale sammenhænge, men den kan vel ligeså vel vendes om. Jeg ved godt du ikke er journalist osv, men du driver en blog som mange læser, og derfor mener jeg at dit syn burde være en anelse mere nuanceret eller i hvert fald med bare en smule undersøgelse bag. Der bliver jo nærmest sat lighedstegn imellem at følge en kostretning og til en spiseforstyrrelse.
        Men alt kan ses fra begge sider, og man kan jo i hvert fald sige, hvorfor kan man ikke være social uden at spise slik, drikke osv? Hvorfor skal det konkluderes at man har svært ved sociale sammenhænge fordi man spiser noget bestemt?
        Det et de konklusioner som jeg synes er en anelse snævrer. Synspunkterne er vel udfra at du mener at sociale sammenhænge er forbundet med noget sødt osv? Eller?
        Jeg kan godt se at hvis man udelukkende drikker proteinpulver, træner fem gange om dagen og aldrig spiser en grøntsag, så kan det måske begrænse en og være farligt på længere sigt. Men igen, det er sjældent en livsstil som
        Står på for de her piger i mange år, det er en periode, og derefter spises der oftes sundt og trænes normalt. I princippet kan man vel sige at det kan være ligeså usundt at spise feks slik, kage osv. Igen handler det om fra hvilken vinkler som du ser med det på.
        Hvis vi skal undgå at påvirke hinanden både negativt og positivt, så skulle man jo let lade være blogs, instagram osv. Du har et billede på din instagram i dag hvor du træner – det kan vel også påvirke nogle. Hvis de ser dig som et forbillede som er slank, træner osv, hvis de så har det svært med kroppen og sig selv, så kan dit billede vel starte ligeså meget usikkerhed?!

  8. Hej Emma!
    Jeg er rigtig taknemmelig for dit indlæg, og det har sat nogle rigtig gode tanker i gang hos mig. Mange tak for det!
    Mvh. Emma-Marie 😀

  9. Jeg synes, at det er et klogt og velskrevet indlæg, som bestemt fortæller, hvad sundhed er for dig! Dit “mantra” med, at man må spise alt, så længe man selv har lavet det (og alt med måde selvfølgelig) synes jeg er genialt! 🙂
    Sundhed for mig er, at være god ved min krop og mig selv på mange forskellige måder: Jeg træner i fitnesscenter for at styrke mine muskler, jeg spiller håndbold for det sociale aspekt og jeg går lange ture i skoven med min mor eller min veninde for at nyde naturen og hinanden. Jeg spiser “sundt” i hverdagene og “usundt” i weekenderne, men er på inden måde fanatisk. Alt med måde, og der er skam også plads til en god fastelavnsbolle midt på ugen 😉
    Jeg udfordrer mig selv kreativt, hvilket også er sundhed for mig. At holde sindet i gang med at male, læse en bog eller afprøve en ny opskrift.
    Jeg er tidligere blevet inspireret af nogle af de øvelser, du har blogget om, og for dem vil jeg sige dig tak. For mig er du et forbillede, fordi du viser mange sider af det, at være “sund”!

    1. Mange tak Mette 🙂
      Du har ret i at sundt sind er vigtigere – på mange måder vigtigere end en sund krop, selv om disse to ting hænger unægteligt sammen.
      Jeg er glad for, at du kan finde inspiration på min blog 🙂

  10. Jeg synes du kommer med nogle gode pointer – og jeg føler ikke du skærer alle over en karm. Jeg synes derimod, at du formår at få formidlet “sundhed” som noget der ikke bare avler dårlig samvittighed – som er min oplevelse efter at have læst en anden bloggers indlæg om samme emne. Det er befriende, at høre om en der spiser pålægschokolade hver dag – og stadig ser knaldgodt og sund ud. Så bliver det med at være sund ikke uopnåeligt, fordi standarten sættes så højt, at det, for mit vedkommende, føles umuligt at følge med. Ellers synes jeg ofte at sundhed er blevet fanatisk, og at der slet ikke er plads til den slags “udskejelser”…. ikke uden massiv dårlig samvittighed bagefter.

    1. Det er jeg glad for, du synes 🙂 Sundhed er jo sådan et vidt begreb, men min pointe er netop, at det ikke bør være noget, der avler dårlig samvittighed eller er totalt uopnåeligt for de fleste mennesker.
      OG TAK, for det pæne kompliment 😉

  11. Hej Emma
    Lidt en sen kommentar her fra mig – både klokkeslet og datoen på dig indlæg.
    Jeg blev glad for at se at du havde lyst til at tage emnet op. Jeg læste Anna Würtz indlæg om stort set samme emne og sad tilbage med en meget tom og samtidig vred følelse, så jeg blev så lettet da jeg læste dit indlæg. I er begge unge piger med en læsergruppe bestående af meget unge piger, så for mig er det vigtigt hvordan man udtaler sig. Dét jeg godt kan lide ved dit indlæg er at du ikke lægger op til én sandhed, hvilket jeg desværre synes Anna gør, uden at have nogen kilder. For mig gør det at jeg som LCHF-spiser ikke føler mig støt eller uforstået. Jeg lider desværre af IBS og kan ikke tåle korn eller nogen andre stivelsesholdige kulhydrater, men sådan forholder det sig for mig, og ikke nødvendigvis for andre med IBS. Om det så kan VIRKE som om du skærer alle kostretninger over med en kam er jeg lidt ligeglad med, for jeg forstår godt din pointe 🙂
    Jeg er fulstændig enig med dig i at tage afstand for den enorme sundhedsdiller, der herkser lige nu. Og samtidig er jeg jo på en eller anden måde en del af den, fordi det er i disse tider at nye og anderledes kostretninger blomstrer op – og giver mulighed for at folk finder lige netop dét deres krop manglede. Men procentdelen af folk der rent faktisk bliver hjulpet og vedvarigt lever inden for den ene eller anden livstil som følge af denne dille kan nok ikke siges at være ret stor, især ikke i forhold til hvor stor en del der springer desperat rundt fra den ene prædken til den anden.
    Dét jeg godt kan lide ef LCHF er “budskabet” om rigtig mad til rigtige mennesker, som jeg ved at Jane også arbejder med. Det sunde fedt og de gode mægder grønt tiltaler mit sind. Jeg må indrømme at var jeg ikke syg med IBS, så ville jeg oftere vælge at spise hvad der ellers ikke indgår i LCHF, for livet er sgu for kort til ikke at spise chips bare fordi man vil være sund. Men desværre bliver jeg syg når jeg gør det, så “alt med måde” ENDNU mere for mig, ellers går det helt galt. Jeg spiste faktisk hvad jeg vil betegne helt normalt før jeg blev syg. Ved helt normalt mener jeg at fordi jeg aldrig tænkte at der var noget jeg skulle begrænse, så havde jeg ingen problemer med at vælge hvornår det var tid til pizza og hvornår det ikke var. Nu er jeg nødt til at arbejde meget med ikke at sige “det må jeg ikke få” og i stedet sige “selvfølgelig må jeg spise lige alt jeg vil, hvem kan stoppe med? Men vil jeg vælge at gøre det?”. For selvom man kan argumentere for at jeg ikke må fordi jeg bliver syg, så vælger jeg at spise chips alligevel nogen gange, nok fordi jeg savner min frihed fra før. Jeg savner at jeg ikke skal tænke på om mit blodsukker mon går amok hvis jeg tager en banan uden at få noget fedt ved siden af. Og hvad jeg mon har spist som nu har gjort mig syg igen. Men mine egentlige skrubler og bekymringer for kost og sundhed har egentlig ikke så meget med IBS’en at gøre. Det er min manglende evne til at lukke af for hvad jeg MÅ og i stedet lytte til hvad jeg VIL.
    Puha, undskyld for den lange kommentar. Synes bare lige at jeg som læse af din blog skylder dig ikke kun en respons på dit indlæg men også at lufte mine egne reflektioner.
    Mvh. Natasja

    1. Hej Natasja 🙂 Tak for din kommentar og for at du deler dine tanker!
      Jeg er på ingen måde ude på at kritisere alle kost-diller, bare at bringe et lidt mere nuanceret fokus på emnet: for der er mange forskellige udgaver af rigtig/forkert kost, jeg mener bare, at man skal passe på med at lade det fylde alt for meget i ens liv i form af forbud og afsavn (og her lyder det jo virkelig til, at du har fundet en rigtig fin balance).
      Jeg er selv rigtig positiv overfor LCHF, som du siger, fordi der er fokus på rigtig mad og at fedtforskrækkelsen er gemt langt væk. MEN jeg mener også, at man (og her mener jeg mennesker, der ikke er syge som dig og ikke har vægtproblemer) skal passe på med at blive lige så bange for kylhydrater, som de tidligere har været for fedt.
      Hav en skøn uge 🙂

  12. Hej Emma
    Super indlæg om noget, der i dag påvirker mange unge. Det var godt du tog initiativ, til at skrive dette på din blog. Mange bloggere laver sunde opskrifter, trænningsøvelser osv. Det kan blive for meget for læserne på bloggen!
    Godt skrevet! 😀
    Mvh. Alexander

Skriv en kommentar