Det frie valg?

 photo IMG_2029_zpsff1c6e28.jpg
Til sommer vil jeg gerne begynde at studere. Efter to sabbatår er det på tide, at jeg tager mig sammen og gør, hvad samfundet, mine forældre, venner og bekendte forventer af mig. Forstå mig ret: Jeg vil gerne begynde at læse. Jeg glæder mig til at komme i gang med et spændende studie, til at lære nyt og fordybe mig, møde studievenner og leve livet som en typisk dansk studerende. Men i takt med at datoen for kvote 2 ansøgning til universiteterne d. 15. marts så småt begynder at ånde mig i nakken, mærker jeg også forventningspresset mere end nogensinde før. Ikke til at tage en særlig uddannelse eller til at skulle bane mig vejen frem mod et anerkendt og velbetalt arbejde, men til at træffe det rigtige valg. Jeg mærker presset fra nutidens dominerende ideologi: At vi i dag er fast besluttet på, at individet er den ultimative herre over til eget liv, fri til at bestemme hver eneste lille detalje. Jeg skal træffe det rigtige valg for netop mig, og det er kun mit ansvar, at jeg ender med at stå glad og tilfreds på den anden side med gode og spændende jobmuligheder efter endt uddannelse.
 photo IMG_2030_zpsb80d3fb2.jpg
I dag forventes det, at vi træffer beslutninger på samme måde, som vi i forbrugssamfundet vælger mellem forskellige produkter. Vi kan tage for os på hylderne – og bliver bedt om at se hele vores liv som resultatet af vores beslutninger. Vi bliver gang på gang mindet om, at vi er frie til at gøre, hvad vi ønsker med vores liv.“Vær den du har lyst til”. “Vær dig selv!”. Samfundet fortæller os, at vi i det uendelige skal beslutte, hvilket liv vi ønsker at leve, da livet blot anses for at være en stor sammensætning af vores valg.
“Hvad vil du nu?” “Hvad vil du være, når du bliver ‘stor?’” Jeg ved det ikke, og jeg har nok aldrig rigtig vidst det. Jeg har gennemsøgt hver en krog af min hjerne, jeg har været mindfull, jeg har mediteret, læst selvhjælpsbøger, søgt internettet tyndt, men jeg er ikke blevet meget klogere. Klogere på, hvilket valg der vil gøre mig lykkelig, hvem jeg gerne vil være, og hvordan jeg ønsker at leve mit liv. Med det frie valg kommer nemlig også angsten for at fravælge noget andet, og da jeg aldrig har haft en stor drøm om en særlig karriere, føler jeg ikke blot, at jeg skal vælge mellem de forskellige uddannelser og hvilke fremtidsmuligheder, de bringer med sig, men også samtidig fravælge alt andet. Det får mig til at spekulere over, om det, jeg nu ikke skal bruge mit liv på, mon ville have gjort mig mere lykkelig.
Hver gang jeg har søgt efter hjælp til at træffe min beslutning, får jeg at vide, at jeg bare skal gøre det, jeg har lyst til, for jeg har jo alle verdens muligheder! Når vi i dag stilles over for en udfordring, eller skal træffe en svær beslutning, får vi at vide, at vi bare skal være os selv. Problemet er bare, at det at være sig selv ikke lader til at være nogen særlig let opgave. Folk bruger oceaner af tid og penge på at læse, hvordan de bliver sig selv, hvordan de lettest kan redefinere deres liv og personlighed og finde den perfekte strategi til at træffe de rigtige valg. Vi føler os så ansvarlige for vores eget liv: vores egen lykke, vores humør, karriere, økonomi, familie, venskaber og helbred, at det lægger et enormt pres på individet, for hvis noget i vores liv ikke kan leve op til de krav og forventninger, vi stiller på baggrund af tendenserne i samfundet, er det vores egen skyld. Den udviklede verdens mulighed for at skræddersy vores tilværelse og gøre den perfekt, fører ikke til nogen større tilfredsstillelse. Tværtimod. Vi ender i stedet med at sidde tilbage som fiaskoer, som ikke greb muligheden og tog den mest rationelle beslutning og derfor er eneansvarlige for vores egen ulykke og utilstrækkelighed.
 photo IMG_2033_zpsd0af8402.jpg
For at lindre denne utilstrækkelighedsfølelse er vi villige til at tage imod råd fra eksperterne. Vi læser damemagasiner, følger tilfældige råd fra reklamefolk, journalister og følger blogs, hvor personerne bag tilsyneladende lever et mere perfekt liv end os. Vi gennemsøger google for hjælp til, hvad vi mon fejler, tager test for at se, om vi nu er så lykkelige i vores forhold, som vi selv tror, eller om vi mon har brug for en parterapeut eller endnu en selvhjælpsbog for at kunne passe ind i kassen for det gode liv.
Jeg har gjort mig mange tanker om, hvad det gode liv indebærer for mig, og jeg ved, at mit uddannelsesvalg kommer til at have betydning for, hvilket arbejde jeg vil kunne beskæftige mig med i mit voksenliv. Min uddannelse vil altså være et skridt på vejen mod et arbejdsliv, som minimum vil forsætte til år 2060, hvor jeg som 67-årig kan have mulighed for at gå på pension. I det senmoderne samfund er vores arbejde ikke blot en måde, hvorved vi tjener til vores levebrød. Det er også, hvem vi er, og noget vi kan identificere os med. Jeg vil gerne træffe et godt, rationelt valg, som jeg også kan leve med om 20 år, og jeg har overvejet mange forskellige uddannelser: journalistik, hvor jeg dog skal til en optagelsesprøve og kun har en lille chance, for at blive en af de få, der kommer gennem nåleøjet. Jeg kunne læse filosofi eller antropologi, men det tør jeg slet ikke foreslå af frygt for at blive blæst omkuld af det kor, som råber højt om arbejdsløshed og ubrugelige uddannelser. Jeg kunne læse psykologi i Aalborg, hvor mit karaktergennemsnit fra gymnasiet er lige højt nok, men det betyder også, at jeg skal flytte væk fra kæreste, lejlighed og venner i Aarhus. Jeg kunne også læse medicin? Men nej, det vil kræve, at jeg bruger et halvt år på at læse fag op på VUC, og dertil kommer, at mit gennemsnit ikke tillader mig at komme ind på uddannelsen. Men hov, det er jo min egen skyld. Jeg kunne bare have truffet nogle andre valg i min gymnasietid og have fået bedre karakterer. Eller hvad? Måske mit valg alligevel ikke er så frit, som jeg er blevet lovet igennem mine indtil videre 13 år i det danske uddannelsessystem?

21 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor er det dog bare et sindssygt godt indlæg!!!!
    Jeg er selv en af dem som dagligt siger til alle ting i livet “du har jo selv valgt det” det er både til når kæresten syndes at livet med arbejde, sport, uni og kæreste er svært at få til at gå op og få tid til alt og det er til enhver anden ting.
    Men du viser en god anden side og jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver 🙂
    Jeg håber at du finder den vej, som gør dig glad nu – for husk – det er de færreste, der laver det, de i sin tid uddannede sig til:)

  2. Hvor er det dog bare et sindssygt godt indlæg!!!!
    Jeg er selv en af dem som dagligt siger til alle ting i livet “du har jo selv valgt det” det er både til når kæresten syndes at livet med arbejde, sport, uni og kæreste er svært at få til at gå op og få tid til alt og det er til enhver anden ting.
    Men du viser en god anden side og jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver 🙂
    Jeg håber at du finder den vej, som gør dig glad nu – for husk – det er de færreste, der laver det, de i sin tid uddannede sig til:)

  3. Super godt indlæg! Jeg synes, at du beskriver det så godt.
    Her til sommer vælger jeg at droppe ud fra min universitet-uddannelse og over på en erhvervsakedemi uddannelse.
    Der er så mange, der ikke kan forstå det. For hvorfor dog frivilligt at “gå ned i niveau?” .. Jeg synes, det er skræmme, at det i dag er det naturlige valg at tage på universitetet
    Men derudover vil jeg lige sige, at Aalborg er en skøn by, og jeg kender den del psykologistuderende, som er rigtig glade for studiet. Og så er det også kun en time fra Århus.

    1. Du har så meget ret. Jeg går på en erhvervsuddannelse og læser til mediegrafiker. Mange har virkelig fordomme. Det er da ikke ligeså fint som at gå på universitet. Det havde jeg også selv, men valgte ud fra hvad jeg gerne ville og ikke hvad der var mest prestige i, og det er jeg glad for jeg gjorde. Hvorfor gå på et studie som ikke er det man brænder for? 🙂

  4. Rigtig godt indlæg. Jeg har netop skrevet SRP om social arv og kom i den forbindelse også ind på det med, at vi nu til dags bliver født “frie og lige”, men hvor frit er det lige at vi handler når det kommer til stykket? Det viser sig jo hurtigt at vi træffer beslutninger og handler ud fra vores normer, værdier og det vi har ‘mulighed for’ – i den forbindelse f.eks. det med gennemsnit, som du så fint beskriver.
    Jeg synes at det er et rigtig spændende og det giver lidt stof til eftertanke. Jeg er selv færdig med STX til sommer (og jeg G-L-Æ-D-E-R mig) og står til at træffe nogle store valg.
    Jeg glæder mig til at høre mere om din fremtid senere :-)<3

    1. Hej Caroline 🙂 Mange tak for din kommentar. Det er netop det, jeg forsøger at beskrive i dette indlæg. For vi er altså ikke alle sammen lige og frie! Vi har måske samme muligheder på papiret, min reelt set bliver vi påvirket af vores sociale arv og andre ydre påvirkninger – også mere end vi selv ønsker.
      Mit gennemsnit i gymnasiet blev påvirket af, at et af mine nærmeste familiemedlemmer fik en alvorlig psykisk sygdom… og det var helt bestemt ikke noget, jeg selv valgte, men hold op hvor det påvirker mig i dag, når jeg ville ønske at tallet på eksamensbeviset lige var 0,et-eller-andet højere.

  5. Rigtig indholdsrigt og velformuleret skrevet!! Hvor er det bare sandt og kan godt forstå mange unge idag er i tvivl! Friheden til netop selv at vælge, at være dig selv osv. er et enormt pres, et pres som slet ikke bliver taget nok op i vores samfund som det ser ud idag!!!
    Kunne ikke være mere enig med dig! Og føler virkelig din frustration!!
    Selv er jeg 27år, udlært pædagog, er glad for mit arbejde, men tænker da til tider om et andet arbejde, et andet studie, ville ha gjort mig lykkeligere??? Hmm..

  6. Rigtig indholdsrigt og velformuleret skrevet!! Hvor er det bare sandt og kan godt forstå mange unge idag er i tvivl! Friheden til netop selv at vælge, at være dig selv osv. er et enormt pres, et pres som slet ikke bliver taget nok op i vores samfund som det ser ud idag!!!
    Kunne ikke være mere enig med dig! Og føler virkelig din frustration!!
    Selv er jeg 27år, udlært pædagog, er glad for mit arbejde, men tænker da til tider om et andet arbejde, et andet studie, ville ha gjort mig lykkeligere??? Hmm..

  7. Hvor er det sjovt – jeg har lige haft det emne til min skriftlige eksamen i socialpsykologi på KU – ”De unges individualiseringsudfordringer”. Og ja, som du siger, er det jo et problem/en udfordring – faktisk så stor at man vælger at tage det op til eksamen på psykologistudiet. 😉
    Dejligt indlæg! Jeg ved, at de tanker tænker langt de fleste unge i det vestlige individualiserede samfund, hvor man er ”sin egen lykkes smed”. Personligt var jeg UTROLIG meget i tvivl, om jeg skulle læse jura, statskundskab, psykologi eller på CBS. Det er jo 4 vidt forskellige ting, og jeg ville det hele! Men så kom jeg frem til, at det eneste jeg kunne på det pågældende tidspunkt var at søge ind på den uddannelse, jeg havde lyst til at studere på det pågældende tidspunkt uden at tænke særlig meget over fremtiden. INGEN kender til arbejdsløsheden inden for de forskellige brancher om fem år. INGEN ved, hvordan livet kommer til at udvikle sig, og hvor man er henne i verden. Og alleroftest hører jeg ”Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle arbejde med det her. Jeg havde altid forestillet mig, at…”, og jeg ved ikke, om det er godt eller deprimerende, for hvad nu hvis man har nogle ønsker/drømme?
    Anyway, der findes 87494 forskellige måder at skræddersyge din uddannelse/CV/kompetanceliste på, og finder du af, at du pludselig vil noget helt tredje, end det du er i gang med nu, skal du nok finde en måde at komme derhen på. Jeg læser psykologi men vil gerne arbejde med marketing og evt. HR i erhvervslivet. De fleste ville havde læst på CBS, men det her er MIN måde at komme frem til det på, fordi jeg inderligt tror på, at jeg med forstand på menneskets psyke allerbedst vil vide, hvordan marketing og strategier påvirker dem – også i erhvervslivet. Du kan altså i sidste ende ikke tage udgangspunkt i andet end i nuet og have i mente, at du ikke har kontrol over fremtiden og derfor ikke kan vide, hvordan livet ser ud om frem år. Det hele bringer dig tilbage til det eneste reelle udgangspunkt: nuet. 😉
    Held og lykke med det hele!

    1. Tusind tak for din kommentar 🙂 Det paradoksale er jo netop, at vi også bliver “vores egen ulykkes smed”, og det lægger et enormt pres på individet, fører til angsten for at vælge, ikke-valg og meget andet, der kun spænder ben for at leve livet uden for mange bekymringer.

  8. Jeg læser medicin på KU (3. semester), og det havde jeg altid drømt om. Men før jeg søgte blev jeg pludselig i tvivl: er det nu også DET, jeg vil? Er det bare noget, jeg har bildt mig ind, for ikke at være lige som alle de andre, der ikke anede hvad de ville?
    Men jeg valgte at søge ind. Og jeg havde sørget for at få et højt nok snit i gymnasiet (11,3) til at jeg kunne søge hvad som helst – i hvert fald inden for de første 2 år, hvor mit snit jo så var 12,2.
    Jeg valgte at starte med det samme, fordi jeg så kunne afbryde studiet hvis det alligevel ikke var mig. Men det var det – og det ER det! Jeg ved ikke, om jeg vil være læge, det tager jeg til den tid. Så jeg er glad for, at jeg har valgt en uddannelse, der åbner så mange døre. Jeg kan forske, jeg kan arbejde med mennesker eller lade være, jeg kan sidde på et kontor, en klinik eller rejse til Afrika. Jeg kan arbejde hvor som helst. Og det synes jeg du skal tage med i dine overvejelser. Jeg har fået drøngode karakterer i gymnasiet, og nu gider jeg ikke KÆMPE for dem – og uanset hvad, så er der et job derude til mig, og jeg skal nok finde præcis det, der gør mig glad 🙂

  9. Hej Emma 🙂
    Det er nogle gode tanker, du deler ud med os – og du er helt sikkert ikke alene med dine fortvivlelser og frustrationer vedrørende uddannelses muligheder, og valg af samme. Om du vil, så lyder mine råd til dig: Tag det roligt, og vælg noget, som gør dig glad, uanset, hvor simpel eller “fancy” en titel det er. Dit valg af karriere er heller ikke noget, som afgør, hvor indholdsrigt og godt dit liv er/bliver. Hvis du er bange for at vælge forkert, så havde det været godt, at du tog et skridt tilbage, og tænkte over alle dine ressourcer og positive værdier. Det er nemlig ikke dit valg af karriere, der gør dig lykkelig, tværtimod – hvis du bare har livsglæden og er tilfreds med det, du har, så spiller betydningen af de valg du træffer, og dets konsekvenser, ingen rolle i sig selv. Det handler nemlig ikke om, hvilke afgørelser vi tager, men om, hvad vores begrundelser og motiver for afgørelserne er. Du skal nok finde dig en rigtig plads på arbejdsmarkedet, så længe du holder jordforbindelsen og hviler i dig selv. De bedste beslutninger bliver jo træffet, når vi er ærlige mod os selv 🙂

    1. Hej 🙂
      Det er nogle fine råd de kommer med, men det først må jeg indrømme, fik jeg til at sukke højlydt. For jeg VED godt, at jeg skal vælge det, der gør mig glad, og det er jo netop råd som dette, der frustrere mig, hvor hvad nu hvis, det jeg tror, vil gøre mig lykkelig, ender mig at være det forkerte valg – og hvad nu vil jeg ikke har muligheden for at gøre det, jeg virkelig brænder for, og derfor bliver nødt til at finde noget andet, og har simpelthen ikke mulighed for at være ‘ærlig’ mod mig selv.. Valg er ikke altid så simple, at man bare kan følge sin mavefornemmelse.
      Men du har fuld ud ret i, at det naturligvis ikke er selv arbejdet, men derimod ens livsindstilling og værdier, der former ens liv 🙂

      1. Valg er lige nøjagtig så simple eller besværlige som man vælger at gøre dem til. Men hvis man ikke vil forpligte sig og tage ansvar for sig selv og sine beslutninger, ja så bliver det rigtig svært at træffe det ‘rigtige’ valg.
        Held & lykke.

        1. Det er lige det, jeg mener Kristine 🙂 Dertil mener jeg også, at hvis man kender sine værdier og styrker, og står inde for dem, så tager man det ikke som verdens undergang, hvis det hele ikke går helt som man havde regnet med. Så kan man jo altid hoppe op på hesten igen, og denne gang med en del erfaringer og viden rigere 🙂

  10. Hej Emma 🙂
    Det er nogle gode tanker, du deler ud med os – og du er helt sikkert ikke alene med dine fortvivlelser og frustrationer vedrørende uddannelses muligheder, og valg af samme. Om du vil, så lyder mine råd til dig: Tag det roligt, og vælg noget, som gør dig glad, uanset, hvor simpel eller “fancy” en titel det er. Dit valg af karriere er heller ikke noget, som afgør, hvor indholdsrigt og godt dit liv er/bliver. Hvis du er bange for at vælge forkert, så havde det været godt, at du tog et skridt tilbage, og tænkte over alle dine ressourcer og positive værdier. Det er nemlig ikke dit valg af karriere, der gør dig lykkelig, tværtimod – hvis du bare har livsglæden og er tilfreds med det, du har, så spiller betydningen af de valg du træffer, og dets konsekvenser, ingen rolle i sig selv. Det handler nemlig ikke om, hvilke afgørelser vi tager, men om, hvad vores begrundelser og motiver for afgørelserne er. Du skal nok finde dig en rigtig plads på arbejdsmarkedet, så længe du holder jordforbindelsen og hviler i dig selv. De bedste beslutninger bliver jo træffet, når vi er ærlige mod os selv 🙂

Skriv en kommentar