Langhoff & Juul

 photo IMG_8625_zps3a9f8d34.jpg
 photo IMG_8623_zps69e9e976.jpg
 photo IMG_8644_zps3508fb9f.jpg
 photo IMG_8632_zps7f2f9992.jpg
 photo IMG_8620_zps9b0fd4c2.jpg
 photo IMG_8645_zpsb9b78a05.jpg
 photo IMG_8656_zpsec784b27.jpg
 photo IMG_8652_zpsfb4bddb5.jpg
For et par uger siden, besøgte min søster, kæreste og jeg det økologiske spisested Langhoff & Juul i Guldsmedegade i Aarhus. Jeg har længe gerne ville besøge restauranten, da jeg ofte er gået forbi og har beundret den hyggelige indretning, imens jeg har kigget længselfuld på deres spændende og altid varierende menukort
Hver fredag aften serverer de et ‘fredagsfad’, en fast menu, hvor man får 248 kr får en madoplevelse ud over det sædvanlige. De små sæsonbestemte retter varierer fra uge til uge, men der er altid charcuteri, danske oste, hjemmelavede tapernade og pesto serveret med et saftigt rosmarinbrød. Netop den fredag, vores lille trio besøgte restauranten, bød menuen blandt andet også på en omvendt kartoffelmad med rugbrødchips, forskellige fiskeanretninger, en cremet æggekage, og en dessert bestående af panna cotta med rabarber og den mest mægtige og syndige chokoladekage med vaniljeskum.
Jeg besøgte stedet ugen efter til et frokostmøde, og Langhoff og Juul er ligeså hyggelig om formiddagen, hvor der serveres morgenmad og brunch. Der er hurtigt og gratis WiFi, så det er perfekt, hvis man gerne vil væk fra skrivebordet og arbejde et par timer.
Som I nok kan forstå, har jeg fundet endnu en lille Aarhus perle, og der går bestemt ikke længe før jeg vil besøge restauranten igen. I kan finde flere lignende anbefalinger i kategorien ‘restauranter’, lige her.
Langhoff & Juul 
Guldsmedgade 30 · 8000 Aarhus C
http://langhoffogjuul.dk

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvor ville jeg gerne besøge restauranten i dag, men min begrænsede tid i Århus tillader mig desværre ikke at sidde og nyde mad i lang tid. Medmindre de har sandwich to go? 🙂

  2. Hej søde Emma 🙂 Det er så skønt at du går så meget op i mad, men jeg savner virkelig dine indlæg med makeup tips eller videoer. Vil du ikke tage det i betragtning når du når så langt til at lave nogle andre indlæg end bare mad-indlæg?
    Knus!

    1. Hej Maria 🙂
      Jeg forsøger at lave en god blanding af forskellige indlæg. Den sidste uge har det været to indlæg om mad, så jeg synes ikke, at det er det eneste, jeg skriver om. Der var en video på bloggen igår, men at den så ikke lige indholdt, hvad du ønskede, beklager jeg. Det er svært at gøre alle glade.
      Min blog er ikke en madblog, men det er heller ikke en skønhedsblog. Jeg ved, at du ikke mener det som kritik, men du må forstå, at jeg ikke kan tilfredsstille alle læsere. For et par dage siden, fik jeg en besked om, om jeg ikke nok ville dele flere opskrifter…
      Kig forbi i weekenden, der kommer mere make-up snak, og klik forbi de indlæg, du ikke finder interessante eller underholdende 🙂

Skriv en kommentar