3 spisesteder i Berlin

En af de bedste ting ved at være ude og rejse er for mig, at udforske madkulturen og hvad destinationen byder på af hyggelige spisesteder. Heldigvis er min kæreste lige så glad for mad som jeg, så vi plejer at læse anmeldelser og bruge TripAdvisor til at finde byens bedste spisesteder, så vi har noget at glæde os til, imens vi turister den i løbet af dagen.
Det samme gjorde vi i Berlin, hvor vi fik samlet en lille liste med restauranter, vi gerne ville besøge. Vi opdagede dog hurtigt, at mange havde fået samme idéer som os, og vi måtte derfor både droppe at prøve Berlins bedste döner hos Mustafas Gemüsekebap, hvor der var en flere timer lang kø fra åben til luk hver dag, og at spise vietnamesisk hos Monsieur Vuong, hvor køen var næsten lige så lang, også da vi gik forbi klokken 21 søndag aften. Desuden havde vi problemer med, at flere steder ikke tog Visa-kort, og da hæveautomater er en sjældenhed i Berlin, kunne man ikke bare lige hæve rundt om hjørnet.
På trods af diverse forhindringer lykkedes det os dog at få noget skønt mad og god vin indenbords i hyggelige omgivelser. I dette indlæg vil jeg anbefale jer vores tre bedste madoplevelser fra vores lille miniferie. Der er ikke umiddelbart meget ‘tysk’ over nogle af stederne, men hvis I er på udkig efter restauranter, hvor man spiser godt til rimelige penge (hvilket man nu gør de fleste steder i Berlin), kan I måske bruge anbefalingerne til jeres næste besøg i Berlin.
 photo IMG_8479-checker_zpsb0a49980.jpg photo IMG_8468_zps1d2fa072.jpg photo IMG_8472_zps9dab2f99.jpg
Café KRONE
Oderberger Str. 3810435 BerlinTyskland (Mitte)
Café KRONE er en hyggelig café, der servere overdådige sandwish, søde kager, kasse og diverse salater og tapas anretninger.

Hver dag vågnede vi op til en gigantisk morgenbuffet, der holdt os mætte langt op af dagen. Derfor endte vores “frokost” de fleste dage med at bestå af en is eller en god kop kaffe (og dem kan man finde mange af i Berlin). Men efter at have brugte hele søndag formiddagen på Mauerpark Markt, havde vi alligevel lyst til noget med lidt mere substans. En delt tapas servering og lidt koldt at drikke ramte et ømt punkt og holdt os kørende til sent på aftenen.
 photo IMG_8414-checker_zpsff1a2ad6.jpg
 photo IMG_8381_zps8d61e501.jpg
 photo IMG_8369_zps88fea467.jpg
 photo IMG_8359_zpse8fba522.jpg
 photo IMG_8388_zps7fd04871.jpg
 photo IMG_8385_zps2f6fa4b2.jpg
 photo IMG_8403_zps0cec05ec.jpg
Fleischerei (restaurant – bar – grill)
Schönhauser Allee 8, 10119 Berlin
Et gammelt slagteri bygget om til en stilfuld resturant. Konceptet byder på masser af KØD og klassiske retter, men også spændende sæsonprægede serveringer. 

Her fik vi de bedste pomfritter af sødkartoffel, jeg i mit liv har smag, og alt andet smagte også fortrinligt! På grund af vores problemer med at betale med Visa, endte vi aftenen efter samme sted, da vi klokken meget sent måtte opgive at finde en hæve automat, så vi kunne betale, hvor vi egentlige havde bestilt bord. Men det gjorde mig nu slet ingenting, for så kunne jeg få endnu en portion fritter.
 photo IMG_8183_zps101ffb89.jpg
 photo IMG_8166_zpsb0384abb.jpg
 photo IMG_8160_zps5b98faef.jpg
 photo IMG_8176_zps2215225f.jpg
Pratirio (græsk restaurant)
Knesebeckstr. 22 (Savignyplatz), 10623 Berlin
Billig og stemningsfuld græsk restaurant med et stort menukort og meget opmærksomt personale.

Den første aften landede vi, efter en hurtigt google søgning, ret så trætte på en græsk restaurant tæt ved vores hotel. Det fortrød vi på intet tidspunkt, for vi blev mødt af venlige og snaksaglige tjenere, der præsenterede os for virkelig velsmagende autentiske retter. Efter et par forretter, gik vi begge i krig med en moussaka, der næsten slog min fars udgave (der er umulig at konkurrere med), og til sidst blev vi budt på Ouzo, inden vi trillede hjem (gratis = tommel op i min bog! Man er vel jyde?!).
Hvor spiser I i Berlin? Hvis I har nogle anbefalelsesværdige restauranter, må I meget gerne smide en kommentar. Så kommer de på min to-eat liste til næste besøg i byen.

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar