uvejr og lykke i blogland

 photo IMG_0216_zpsbf6825a3.jpg
For et par dage siden havde jeg et rigtig blogger-first-word-problem. Lige da, jeg var hoppet i det sæt, Simon havde lovet af fotografere, begyndte det at øsregne. SUK! Der er nogle få tidpunkter på året, hvor det er svært at være blogger: Når det om vinteren bliver mørkt, før det overhovedet er nået at blive lyst, når det sner, og når det regner. Efter jeg var færdig med at forbande vejrguderne, fandt jeg et spot med en acceptable baggrund indendøre, og mit humør vendte straks, da jeg opdagede, at mit tøj matchede pastelfarverne på min værelse. Hip-hurra, små blogger-glæder!
 photo IMG_0230_zpsfc65e1d7.jpg
Når andre brokker sig over, at de skal cykle på arbejde i vind og slud, brokker jeg mig over, at vejret spænder ben for fotograferingen af mine billeder – for hvad er en blog uden billeder? Ret kedelig, forestiller jeg mig. Udover disse udfordringer, er det ingen sag at være blogger. Vi spiser cupcakes, sipper til drinks, bor altid rent og pænt, er i topform året rundt, og så har vores døgn 34 timer, så vi kan nå at lave have jobs, studie, være sociale, lave overdådig mad, deltage i events, blogge en gang om dagen (mindst!) og poste det hele på instagram samtidig… eller sådan ser det måske nogen gange ud.
 photo IMG_0223_zps53e316e8.jpg
For spørg til side, alle de bloggere jeg har mødt, er altså søde, almindelig og hårdarbejdende mennesker, der blot forstår at vinkle en historie og at underholde. Heldigvis har jeg det indtryk, at mine læsere har et rimelig realistisk billede af, hvem jeg er, og hvad jeg står for, og det hænger nok sammen med, at jeg også deler mine nedture og ikke altid ser verden igennem solskinsbriller her på bloggen. For jeg roder og laver stavefejl (skide sammensatte ord!). Jeg er ultra-koldset, pinlig og genert, når jeg møder nye mennesker, og så kan jeg blive pigesur, når hele universet ikke drejer sig lige i dén retning, jeg havde tænkt mig.
 photo IMG_0218_zps240ce608.jpg
I virkeligheden er det nok netop dét, der er den største udfording som blogger og ikke vejret. Hvor meget man skal dele, hvordan man skal vinkle det, og hvordan det mon bliver modtaget? For selvom jeg ønsker at være ægte og briste den lyserøde blog-bobble en gang imellem, så ved jeg også, at det ikke er dét min læsere vil have. Læser tallet stiger stødt, når jeg snakker glitter, skønhed og deler positive tanker, men det falder lige så hurtigt, når jeg går igennem en periode med nedtur og dårligt selvværd – og dem har jeg altså været igennem nogle stykker af, siden jeg startede min blog som 16-årig. Lige for tiden er jeg glad. Sådan helt gennem, rar-fornemmelse-i-maven glad næsten hver eneste dag, og det lever bloggen højt på. Der kommer flere og flere læsere til (hej med jer, og velkommen til!) men jeg kan ikke lade være med at overveje, om de mon forsvinder lige så hurtigt, når jeg næste gang er i tvivl om min fremtid og uddannelse, når jeg er frustreret over tendenser i blogmediet eller bare er stresset og ked af det.
Hvad siger I? Læser I kun positive, glade og ‘lykkelige’ blogs, eller bliver I hængende når de ikke så lyserøde emner tages op?
 photo IMG_0221_zpsb3dce9a5.jpg

19 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg er altid vild med din blog Emma, du er altid sød og venlig. Og vi er samme alder, så det er let at sætte sig ind i når du er stresset og ked også. Det er vi jo alle 🙂 🙁
    Fortsæt – det er det vi/jeg kan lide

  2. Jeg læser med uanset om det er sure opstød eller glade dage. Egentlig er jeg nok mest for en blanding, for sådan er livet vel i al almindelighed? Det ville være fedt med en konstant positivt indstilling til alt, men uden de negative ting, tror jeg ikke jeg ville værdsætte de gode ting ligeså meget.

  3. Jeg synes du gør et rigtig godt arbejde med bloggen! Det er altså også mere interessant og befriende at følge en blog, når bloggeren også deler de perioder der er knap så sjove, end kun de glade stunder. Det er også en af grundene til at jeg følger dig 🙂
    En anden ting er, at jeg synes din make-up er SÅ smuk på disse billeder! Du ser SÅ smuk, naturlig go feminin ud 🙂 Love it!

    1. Mange tak Cecilie 🙂 Make-uppen er godt nok holdt på en minimum – det må være sommersolen der giver glød 😉

  4. Vi er med i både det ene og det andet! Personligt er jeg glad for dine reflekterede indlæg, som også viser “bagsiden af medaljen”, som er i vores alles liv af og til.
    Du er skøn – intet mindre!

  5. Jeg synes hurtigt, at man kan komme til at fremstille tingene for lyserøde og perfekt. Man skal selvfølgelig sprede en dårlig og negativ stemning som blogger, men samtidig synes jeg heller ikke, at man udelukkende skal skrive om de rare, “lyserøde” ting. Blog-mediet er, som så mange andre sociale medier, et forum, hvor unge kvinder spejler sig i hinanden. Hvis det bliver udstillet for perfekt, er det som læser svært at relatere til.
    Jeg elsker at læse om dine kampe. Om depressionen, om uddannelsesvalget, om kærligheden, for jeg har selv været der på et eller andet tidspunkt i mit liv.
    Du er dygtig til at skrive, og du har noget mellem ørene, så bliv ved med at beskrive både det sure og det søde. Det skaber et realistisk billede og gør dig i mine øjne mere attraktiv som blogger 🙂

    1. Hej Ann 🙂 Undskyld mit sene svar, der har ikke været meget tid ved computeren de sidste dage, og af en eller anden grund, kan jeg ikke svarer på kommentarer på min wordpress app på min Iphone 🙁
      Jeg tror netop, hvordan/om man kan relatere til forskellige blogs og medier, siger meget om læseren og dennes selvtillid og selvværd – for nogle (især yngre piger, forstiller jeg mig), vi nok netop spejle sig ekstra meget i de ‘perfekte’ blogs, instagrams osv., og føle sig utilstrækkelig, istedet for at føle, at medierne er svære at relatere til. Forstår du mig? Jeg håber, jeg for mig formuleret ordentligt 🙂 Jeg synes, det er svært at forholde sig til, om man som afsender har et ansvar for, hvordan ens budskab bliver tolket. Jeg kan ikke lade være med at føle et vis ansvar, og forsøger derfor også at udsende et så nuanceret ‘billede’ af mig og mine holdninger på min blog som muligt, men jeg har også fuld forståelse for dem, som mener, at de ikke bør/kan tage stilling til, hvordan deres ord og billeder fortolkes på den anden side af skærmen.

      1. Tak for svaret 🙂
        Jeg forstår dig udmærket. Jeg synes ikke, at du som afsender har et decideret ansvar, men det er vigtigt, at man er bevidst om, hvad man kommunikere og hvilken effekt, det her. Og det synes jeg nu til fulde, at du er, så igen – skulderklap og tak for godt læsestof og inspiration.

  6. Jeg synes, at netop et indlæg som dette viser, hvordan din blog er – pastelfarvet og smuk OG samtidig reflekterende over netop den der “illusion” om det perfekte… Giver det mening? Det jeg prøver at sige er: Jeg er fan lige meget hvad!! 🙂

  7. Hej Emma 🙂
    Jeg læser egentlig også altid med uanset din psykiske tilstand 😉 Jeg har lige haft et meget travlt semester på mit studie, der resulterede i at jeg ikke læste med på mine sædvanlige blogs i flere måneder, så det er ikke fordi du har gjort noget forkert, at jeg først er tilbage nu. Jeg brugte lidt tid den anden dag for at blive opdateret på hvad du går og laver nu og kunne mærke hvor meget jeg havde savnet dig og din måde at blogge på 🙂
    Mvh. Natasja

  8. Jeg forstår slet ikke, at læsertallet falder, når tingene bliver en anelse mindre lyserøde! Det er faktisk noget af det, som jeg bedst kan lide ved din blog. Den er på en måde mere realistisk end så mange andre. Og så elsker jeg, at den er så bred. Du skriver lidt om kærlighed, lidt om make-up, krydret med noget lækker mad og boligindretning. Og så bare livet generelt. Desuden gennemgår jeg selv i disse år nogle af de samme udfordringer, som du gør. Vi er jævnaldrene, så derfor synes jeg netop det er interessant, at læse om uddannelses- og fremtidstanker. Og flytte-hjemmefra-relaterede indlæg. Så keep up! Jeg er hvert fald altid inspireret på en ene eller den anden måde efter et besøg herinde.

  9. Det at du både skriver om de positive og de negative ting i dit liv er noget af det, som giver bloggen ekstra meget personlighed.

Skriv en kommentar