Verdens bedste mascara

 photo IMG_2152_zpsda72af84.jpg
Jeg har forsøgt mig med mange forskellige mascaraer og er altid på jagt efter en ny favorit, men min yndlings over dem alle er og bliver Benefits “They’re Real”.
 photo IMG_2160_zps88410e04.jpg
Normalt er mascara et af de produkter, jeg ikke anbefaler, man går ud og investerer en formue i. Der er ikke særlig stor forskel (hvis nogen overhovedet) på de dyre og billigere varianter, og i mine øjne laver Maybelline lige så fine mascaraer som Dior. “They’re Real” placerer sig prismæssigt et sted midt imellem, men når det gælder selve produktet, når konkurrenterne ikke Benefits mascara til sokkeholderne.
 photo IMG_2157_zpse9c01f38.jpg
Jeg har endnu ikke introduceret mascaraen for nogle, der ikke synes om den, hvad end de havde korte eller lange vipper, men hvis I gerne vil have en naturlig mascara, er denne ikke for jer. Benefit’s prisvindende mascara giver nemlig både vipperne masser af volume og længde – vi taler drama på tube – og den lidt tykkere konsistens og specielle børste gør det muligt at give alle vipperne et generøst lag kulsort farve – uden de klumper sammen vel at mærke.
 photo IMG_2170_zps89383780.jpg

I kan finde Benefit “They’re Real” LIGE HER hos LookFantastic.com for 19.50 pund (182,5 kr) og gratis fragt.
Hvis I skynder jer, kan I snuppe mascara + Benefit’s nye eyeliner for samme pris LIGE HER.

15 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Den har jeg aldrig hørt om, tak for tip! 🙂 .. Jeg tænkte på – når du siger, at den ikke når konkurrenterne til sokkeholderne, så mener du det omvendte, ikke? Fordi denne er bedre? 🙂

  2. Ej hvor sjovt, den har jeg lige købt! Den søde ekspedient i Galerie Lafayette fik mig overbevist. Og heldigvis! Jeg kunne nemlig ikke være mere enig med dig. Den bedste mascara i hele verden!

  3. Det er også min absolutte favorit! Men jeg synes alligevel den er lidt pebret, så jeg køber den kun i udlandet, hvor valutaen føles lidt mere som legepenge. Men den er satans god, og jeg savner den!

    1. I know how u feel 😉 Derfor linker jeg også til en britisk webshop, hvor man kan få den lidt billigere 🙂

  4. Uh den vil jeg så gerne prøve! Er den egentlig vandfast søde Emma? For mine vipper kan ikke holde den buede form fra øjenvippebukkeren, hvis ikke min mascara er vandfast. Og mange gode tips om bedst beskyttelse af øjenvipperne, så bukker jeg kun vipper før jeg putter mascara på.

    1. Den er ikke vandfast, men ultra-holdbar, vil jeg sige. Jeg bliver i hvert fald nødt til at bruge en vandfast-øjenmake-upfjerner, når den skal af vipperne, og jeg synes den holder bukket utrolig fint.

  5. Jeg har brugt den i et års tid og er rigtig glad for den. Jeg fik den i sin tid anbefalet af en makeup-artist/stylist og har ikke fortrudt! Den er super god 🙂

  6. Jeg synes godt nok den er elendig 🙂 nu har jeg givet den et forsøg et par gange og jeg bliver nu lige skuffet hver gang 🙂

Skriv en kommentar