Festmake-up før & efter

Mød min søster, Kirstine. Hun er 16 år gammel, er lige startet i 1.g, og så er hun utrolig smuk. Og sød. Og klog også! photo collage9_zpsbc43cd1e.pngHvad fedter jeg for? Jo, for at få lov til at vise jer disse billeder, naturligvis. Sidste lørdag svingede jeg nemlig make-up penslerne, inden min søster tog til fest, og i dag vil jeg dele før- og efter-billederne samt give jer en lille guide, så I selv kan opnå looket. Vi brugte en god blanding af produkter fra Kirstines’s egen make-up samling – måske I også kan lade jer friste af nogle af hendes favoritter.
At Kirstine er yndig både med og uden make-up, kan vi hurtigt blive enig om. Til hverdag bruger hun sjældent mere end lidt mascara, men denne aften bestod outfittet af et par sorte jeans og en simpel, løs T-shirt, så der måtte gerne komme lidt mere gas på make-uppen.
 photo IMG_3081_zpsf279cb9e.jpg
HUD & BRYN
Clinique Even better concealer (chamois)
Make-up Forever HD pressed powder
Oriflame Beauty Perfect Blush (fresh pink)
Rimmel Natural Bronzer (sun dance)
GOSH Eyebrow pencil (greybrown)
Vi lod huden forblive så naturlig som muligt, ved blot at lysne områderne under øjnene og rundt om munden. Derefter satte jeg concealeren med en transparent pudder, og gav de højeste punkter i ansigtet et drys solskinspudder og kinderne lidt pink blush.
Øjenbrynene fik også en smule form og farve, for at Kirstine ikke ville miste sit udtryk, når der kom farve omkring øjnene.
 photo collage8_zpsa1cf462c.png
På øjnene lavede jeg et intenst, men alligevel diskret, smokey eye i brune nuancer. Kirstine har de smukkeste, grønne øjne, så jeg valgte en brun med en let lilla undertone. Grøn og lilla er kontrastfarver, så selv det mindste lilla hint i øjenskyggen, får Kirstines øjenfarve til at stråle.
Øjnene blev yderligere indrammet med en kul-sort eyeliner både hele vejen langs vippekanten og på den våde kant over og under øjet. Kirstines øjne er store og mandelformede, så hun kan sagtens bære det dramatiske og eksotiske look, uden at det lukker øjnene for meget.
 photo IMG_3095_zpsd4978dfd.jpg
ØJNE
Urban Decay Eyeshadow Primer Potion
Urban Decay Naked Basics palette
GOSH Velvet Touch Eye Liner (Black Ink)
Benefit They’re Real Mascara (læs min anmeldelse her)
1) Jeg brugte først Urban Decay primer potion på øjenlågene, for at sørge for, at øjenskyggen ville holde hele natten uden at samle sig i kredsen.
2) Dernæst lagde jeg en mellembrun nuance fra Urban Decays poplulære Naked øjenskygge palette på hele låget og under den nederste vippekant. Vær ikke bange for at skabe en skygge under øjet. Det får dig ikke til at se træt ud, som mange frygter, men får øjet til at syne større.
3) Jeg brugte en lys, cremefarvet øjenskygge fra paletten på den inderste tredjedel af øjnlåget, for at lysne og åbne øjenområdet. Dette er et godt trick, når man bruger meget mørke nuancer.
4) Dernæst tog jeg en sort, cremet eyeliner, og linede den våde kant både over og under øjet samt hele vejen langs vippekanten rundt om øjent – tykkere ved den yderste tredjedel og tyndere ved den inderste.
5) I kredsen lagde jeg en varm, mat brun øjenskygge, for at blende øjenskyggen flot op mod øjenbrynsbenet. Den sammen farve brugte jeg for at blende den sorte eyeliner lidt ud både over og under øjet. Til dette look, er det vigtigt, at der ikke er nogle hårde overgange i øjenskyggen.
6) Til sidst bøjede jeg Kirstines vipper, og gav dem et par lag af verdens bedste mascara.
 photo IMG_3094_zps9fbfc9b5.jpg
That’s it! Jeg håber, I fik noget ud af mine forklaringer. Hvis I har lyst til at finde flere make-up guides, vil jeg anbefale jer at tjekke min youtube profil ud.
God torsdag alle sammen 🙂

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma. Jeg har et spørgsmål, der ikke lige er relateret til dette indlæg…. Men jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvilken model din sorte Marc Jacobs taske er? Om det er den lille eller store? Er så forelsket i den, og din har bare den perfekte størrelse.!
    Kh Charlotte

  2. Hej Emma,
    Super flot søster du har :O især også uden make-up! Man kan godt se at i er søskende 🙂
    Jeg har et andet spørgsmål, måtte vi ikke snart se din kæreste og dig i en video? hvor i snakker eller laver noget andet 🙂 Tror vi er mange der er nysgerrige 🙂 Kan selvf, godt forstå hvis han vil holdes delvist ude af dit bloggerliv, syntes bare det kunne være sjovt, så man kan få et bedre billede af hvem du er som person 🙂
    God weekend!.
    KH Annika

Skriv en kommentar