Restaurant DUDU Berlin

IMG_9208
Da vi ankom til byen i går aftes, nåede vi kun lige netop at stille vores tasker i min søsters lejlighed, før vi smækkede døren bag os igen. Johanne havde nemlig reserveret et bord, så vi skyndte os at løbe rundt om et par gadehjørner, før vi satte os tilrette på restauranten, kun et par minutter eller ti forsinket.
collage
DUDU er en trendy, asiatisk restaurant. Ifølge min søster stedet, hvor alle de smarte Berlinere spiser, så det måtte vi selvfølgelig prøve. Det skulle eftersigende være en af Berlins bedste asiatiske restauranter, så det er meget populært, og man skal huske at bestille bord, da der fyldt op mandag såvel som fredag.
IMG_9179
Restauranten er indrettet i en gammel lagerbygning, og man har både mulighed for at sidde inde eller ude på en stor, overdækket terrasse. Rummene er moderne men hyggeligt indrettet, og alle sidder side om side ved lange borde.
IMG_9203
Bag disken kan man følge med, imens kokkene tilbereder maden af helt friske råvarer. På menúkortet er der et udvalg af sushi, sashimi, pho, forårsruller og wokretter, og alt bliver smuk og appetitligt anrettet. Priserne er lidt i den dyre ende (Berlins normale prisniveau taget i betragtning), men det er uden tvivl pengene værd.
Vi fik delte forårsruller til forret, og Johanne og jeg fik sushi til hovedret, imens Simon valgte nudler med roastbeef. Det hele smagte til perfektion, men særligt min “DUDU roll”, en slags indbagt sushirulle med laks, avokado og en masse lir, vandt ekstra point.
IMG_9212
Restaurant DUDU
www.dudu-berlin.de
Torstr. 13410119 BerlinTyskland (Mitte)

1 kommentar
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar