INSTAGRAM LATELY #NOVEMBER

collage1Først på måneden belønnede vi os selv med en god middag hos Sct. Oluf efter 4 timer i IKEA. Jeg var et et fotoshoot, hvor jeg havde slæbt to søde hoveder med, og i weekenden kom en sød veninde kom på besøg til spil og vin. Vi passede også vovse og nød vores nye udsigt.

collage2Vi spiste falafel og drak kaffe, inden jeg vendte snuden mod København. Her skød vi forsiden til min kogebog, og jeg hang ud med skønne Emma

collage3Jeg har været på date-night på KJ MIHN med røde læber, drukket hvidvin på en torsdag og spist bacon på en søndag. 

collage4Jeg har lavet julepynt, hentet pakker til JER, beundret smukke Aarhus og drukket kaffe med min studiegruppe, da vi har afleveret vores første semestereksamen.

November har været nice! Bruger man stadig det udtryk? Jeg gør. Nice, fordi vi har haft vores første rigtige måned i den nye lejlighed. Nice, fordi jeg var et smut i København. Nice, fordi min kogebog er blevet sendt til tryk. Nice, fordi vi har afleveret vores første semesteropgave på studiet. Og nice, fordi jeg har set nogle søde mennesker, haft tid til at slappe af plus holde min kæreste lidt ekstra i hånden.

Jeg er også glad og stolt over, hvordan det går for mit lille internethjem. Der er flere og flere, der har lyst til at komme på besøg, og den sidste måned er bloggens besøgstal fordoblet. Det betyder flere seje muligheder, der både kommer jer og mig til gode, og som er med til at gøre siden her endnu bedre.

Det eneste minus med de ekstra læsere er, at jeg oplever lidt flere mavesure kommentarer (se fx denne), men det rører mig faktisk ikke, når jeg ikke synes, kritikken er berettiget. Konstruktiv kritik og forslag til forandring er selvfølgelig meget velkommen, for jeg arbejder altid på at gøre tingene lige lidt bedre. Laura mente fx, at jeg skulle ændre farven på mine links, så de var lettere at læse – som sagt så gjort!

Jeg håber, I kan mærke, at jeg virkelig gør mit bedste for at lave interessante, inspirerende, sjove eller lærelige indlæg (aller helst på samme tid) hver dag, og at I ved, hvor glade jeg er for, at I har lyst til at følge med.

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Godt du lader de ubrugelige, negative kommentarer gå ind af det ene øre og ud af det andet – de er sgu alle steder!
    Glædelig 1. søndag i advent! Og tusinde tak for sukkerfrie pebernødder fra jeg og mormoren, der ikke må få sukker – hun har godkendt! 🙂

Skriv en kommentar