Blogger Beauty Favorites // Emma fra Oh My Gown

emmaanne1 Essie neglelak // 2 Sephora Instant Nail Polish Remover // 3 A-Derma Exomega Creme 4 MAC Øjenskygge // 5 MAC Viva Glam læbestift + Brick lipliner 

Som et nyt indslag her på EmmaMartiny.dk, lader jeg hver uge  forskellige bloggere dele deres “Beauty Favorites”. Vi skal høre mode-, fitness-, mommy-, mad- og skønhedsbloggere, hvilke skønhedsfavoritter, de køber igen og igen og nødigt ville leve uden. Find de tidligere udgaver af Blogger Beauty Favorites lige HER.

Denne uge har vi fået besøg af verden bedste Emma. Og nej, jeg taler ikke om mig selv, men om hende den sjove bag bloggen Oh My Gown. Hvis I ikke allerede følger Emma, synes jeg, I skal skynde jer at klikke forbi hendes fine side, for Emma er sød, ærlig og klog – både i virkeligheden og i sine blogindlæg, der indeholder tanker om stort og småt, alt fra mode og fejlkøb til sårbarhed og personlige skriblerier.

Emma er måske ikke nogen make-up ekspert, men jeg lokkede hende alligevel til at dele sine skønhedsfavoritter med os. Jeg kender nemlig efterhånden Emma godt nok til at vide, at de produkter, hun ville udvælge, uden tvivl ville være både nemme at bruge og ikke have en urimelig pris – noget jeg er sikker på, vi er mange, der sætter pris på. Se her, hvad Emma sagde om udfordringen:
“Jeg kan vist roligt kalde mig selv make-up idiot, og til daglig formår jeg da også kun at klatte lidt mascara på vipperne og noget farve på øjenbrynene. Jeg er generelt klodset, og make-up er ingen undtagelse, når det gælder dette lettere (u)charmerende personlighedstræk. Netop derfor elsker jeg også at følge med hos Emma Martiny, da hun giver nogle virkelig gode tips og tricks.”

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar