Instagram lately #December

collage211{I December modtog jeg min kogebog. Det var stort! Jeg lavede desunden nye, spændende samarbejder, som jeg glæder mig til at dele med jer i det nye år.} 

collage232{Der blev som altid lavet masser af god mad i vores lille lejlighed til både to eller mange} 

collage321{Vi fejrede min fødselsdag med både kærestemiddag og familiefrokost. Og så kom min søster på besøg fra Berlin.} 

collage123{Jeg brugte juledagene hos mine forældre, var til julefrokost og julehyggede en masse.}

Så blev det tid til årets 12. og sidste instagram-tilbageblik. Måneden bød på både julehygge, eksamenstravlhed, min fødselsdag og familiekvalitetstid. Jeg afsluttede min sidste eksamen allerede midt i måneden, og det var skønt at tage hul på en lang (og tiltrængt!) juleferie, der strækker sig helt til den anden side af januar.
Denne decemeber har betydet rigtig meget for mig på flere måder, og jeg er sikker på, at jeg vil kigge tilbage på måneden senere hen og smile. For det første fordi, min kogebog kom tilbage fra tryk, så jeg bogstavelig talt kunne både se og føle resultatet af hele årets hårde arbejde. Det er det vildeste og største, jeg har gjort, og det føles lidt som om, jeg har født en bog. Efter den krævende fødsel, står jeg nu pludselig med min baby i hænderne, klar til at vise den frem for hele verden. Og klar til at gå lidt på barsel 😉
Denne december har også været særlig, fordi det var min første “ordentlige” jul i flere år. Uden enten kriser eller sygdom hos enten jeg, min familie eller en af mine nærmeste. Og når man først har prøvet at fejre jul, når der ikke synes at være noget at fejre, ja, så sætter man bare endnu mere pris på at kunne samles og nyde selskabet af dem, der betyder aller mest for én.
Sikke et år det har været! I kan følge mig på Instagram lige her @emmamartiny. Jeg kommer med et lidt grundigere tilbageblik, en lille nytårstale om I vil, i morgen, når vi har budt det nye år velkommen.
Hav en SKØN nytårsfest i aften. Rigtig godt nytår alle sammen! <3

2 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar