LA MER THE RADIANT CONCEALER BROAD SPECTRUM SPF 25 // Verdens bedste concealer

La Mer er et skørt mærke. Et af dem, der lover guld og grønne skove, fortæller en næsten overnaturlig historie om deres produkter og forsøger at sælger dem til helt urimelige priser (vi taler 12.000 for en 500 ml creme!).
Historien handler om en forsker, der fik sit ansigt forbrændt under et forsøg, og derfor forsøgte at skabe en creme, der kunne hele arrene. Han tog tang fra havet, tilsatte vitaminer og mineraler og biofermenterede ingedienserne, imens lys og lydbølger blev sendt igennem beholderen. Efter fire måneder blev massen tilsat til en creme som den aktive ingrediens, og mirakelproduktet var skabt.
Om jeg tror på Cremé de La Mer’s magiske evner? Nej. Den gør helt sikkert noget ganske fint for huden, men det gør den stribede fra Matas altså også. Nu lyder umiddelbart ret kritisk, og det er jeg egentlig også, men faktisk svæger jeg selv til et af La Mers produkter. Mød verdens bedste – og dyreste – concealer:
IMG_1844
Ja. Jeg har givet 400 kr for en concealer. Ja. Det er åndsvagt mange penge for et make-up produkt. Og ja. Jeg forstår godt, hvis I ikke har lyst til at smide så meget efter noget, der normalt koster omkring 100 kr. Men hør mig lige ud, ikke?
IMG_1854
Faktisk har jeg ikke selv betalt 400 kr for concealeren. Den står fast på min ønskeliste hvert år, så det passer lige nøjagtigt med, at jeg løber tør for den sidste lukus-concealer-gave et par måneder inden min føselsdag. Og gud, hvor jeg savner den, når jeg må undvære, men min indre fornuftige stemme nægter at give mig lov til at købe den, når jeg har andre produkter i skuffen, der fungerer fint.
IMG_1867
Problemet er bare, at La Mer concealeren ikke fungerer fint. Den fungerer fantastisk! Produktet er ultra pigmenteret, skjuler ALT og har en let konsistens, der lægger sig smukt på huden. Alt, hvad alle de andre concealere lover, men aldrig kan leve op til, kan denne, og jeg tvivler på, at jeg nogensinde finder et produkt, der kan erstatte den. Gid der var, for prisen lærer jeg altså aldrig at forene mig med.
IMG_1874
Concealeren indeholder den “magiske” La Mer ingrediens, men helt ærligt betyder det ikke rigtig noget for mig, for som sagt tror jeg ikke rigtig på vidunderet. Derimod betyder det noget, at pigmenterne er mineraler – dét er jeg nemlig fan af.  Det er svært at finde en mineralconcealer, der ikke er i pudderform, men jeg foretrækker at bruge mineraler , da det fungerer bedst sammen med min foundation fra BareMinerals (verdens bedste mineralfoundation, just saying!).
I kan købe La Mer concealeren LIGE HER. Den får topkarakter her fra, lige bortset fra hvad gælder farveudvalget. Det er nemlig ikke særlig stort, og passer kun til helt lyse hudtoner. Den lyseste er helt hvid (som i hvid-hvid!) og den mellemste nuance har en pink undertone (hvilket ikke er særlig smart under øjnene). Jeg bruger den mørkeste farve. Den passer mig stort set hele året rundt og har en fin orange undertone, der udvisker de mørke rander, men hvis du har bare den mindste “tan”,  er jeg bange for, at den vil være for lys.

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma!
    Synes umiddelbart den ser ret mørk ud, men måske er det bare billedet? Hvor kan den mon købes!? 🙂
    PS. Har levet af din blomkåls-couscous de sidste dage – MUMS!!!

    1. Det er vist bare lyset. Den er meget lysere i virkeligheden 🙂 Og den kan købes i magasin. Bare følg linket sidst i indlægget.
      Haha, godt du kan lide opskriften Freja! 🙂

  2. Kan du give mig et direkte link til de sobanudler du har købt og bruger i en af dine opskrifter med edamame? Søgte på soba på iherb og der kommer flere forskellige op, så er lidt i tvivl:-)

  3. Nu vil jeg også gerne tilslutte mig budskabet om, at dette nok ER verdens bedste concealer! :raised_hands:
    Eftersom jeg fornyligt havde fødselsdag synes jeg endelig, det var ok at bruge så mange penge på en concealer. Men den har ikke skuffet ! heldigvis 😉
    Tak for tippet Emma ! :person_frowning:

  4. Hej Emma. Jeg har været inde og lede efter concealeren flere steder på nettet, men den er udsolgt, hvor jeg har kigget. Ved du, om den måske er gået ud af produktion? Ellers må jeg bare have været uheldig 🙂

Skriv en kommentar