Honningristede mandler

Honningristede mandler

 
Snack til 2 personer
i alt 10 min

Ingredienser

  • 2 dl mandler
  • 1 spsk. honning
  • 1 nip salt
  • evt. krydderier

Fremgangsmåde

Start med at hakke dine mandler. Det kan sagtens undlades, men jeg kan godt lide, hvordan det får dem til at samle sig i små, grove mandelbrud.

 

Rist mandlerne på en tør pande, indtil de bliver let gyldne. Tilsæt nu de krydderier, du har valgt at bruge.

 

Hæld honningen over panden, og vend hurtigt rundt, så den fordeler sig på mandlerne. Kom straks mandlerne over på en tallerken eller et stykke bagepapir og brug to gafler til at skille dem ad. Lad mandlerne køle lidt af, så du ikke brænder dig. Herefter er de klar til at blive spist – go’ appetit!

Find flere opskrifter i samme kategori

Honningristede mandler

Ristede mandler er en af mine yndlings-snacks, som jeg her deler opskriften på med jer. Eller… Opskrift og opskrift… Det er måske så meget sagt. Lad os I stedet kalde det et lille tip til, hvordan I på ingen tid kan trylle de lækreste sprøde, søde, ristede honningmandler frem. Det er noget, jeg selv ynder at kaste i gabet som en lille snack på morgenmaden eller som knas på salaten.

Hurtig og sund snack

Opskriften er super nem at følge. Først rister du mandlerne på en tør pande, indtil de bliver let gyldne. Tilsæt herefter krydderier, alt efter hvad du synes om, eller hvad mandlerne skal bruges til. Jeg elsker eksempelvis at tilsætte chili, paprika eller rosmarin, hvis mandlerne skal bruges på en salat. Hvis jeg er i julehumør bruger jeg kanel, kardemomme, muskatnød og vanilje, der giver smag af søde, brændte mandler. Til sidst hælder du honning over panden, vender rundt og vupti – så er de klar til at blive spist, efter de er kølet af.

Flere opskrifter med mandler:

Shop the post

- reklamelinks

4 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar