Instagram lately #Februar15

collage1{ Vi har nydt langsomme weekendmorgener og smukke solnedgange på havnen } 

collage2{ Vi var en tur i væksthusene – begge snotforkølede. Det har masser af thé, frugt & grønt hjulpet på }

collage3{ Vejret har indbudt til ekstra indendørshygge. Både med søde veninder og ham der, som er så glad for sine guitarer }

collage4{ Min kogebog blev trykt i 2. oplag & jeg fik en kæmpe buket fra forlaget. Dagen efter besøgte jeg dem og søde Emma i København }

Februar er altid sådan en underlig måned, synes jeg. Den er grå, kold, våd. Det er ikke rigtig vinter og ikke rigtig forår, og der er ingen julehygge til at hjælpe os igennem de mørke dage. Jeg ved ikke med jer, men jeg er virkelig klar til, at solen begynder at kigge forbi lidt oftere. Heldigvis er februar dog ualmindelig kort (det er allerede MARTS?!), og når jeg snørrer løbeskoene på mine tidlige morgenture, kan jeg hver dag glæde mig over, at det bliver lysere og lysere.
Nå! Gråvejrs-brok til side, for det har faktisk været en rigtig skøn måned. Jeg har været til nogle spændende møder, og jeg glæder mig til at indvige jer i, hvad der er på tegnebrættet. Én af tingene er, at jeg har fundet en praktikplads. I København! Til sommer skal vi i et halvt års praktik på mit studie, og det er så skønt at have det på plads allerede. Sé, det var endnu en grund til, at det gerne må blive sommer lige om straks.
Tingene kører altså for mig for tiden, og det hele føles næsten for godt til at være sandt. Jeg talte i telefon med min mor for et par dage siden, og inden vi sagde farvel, spurgte hun, om jeg slet ikke havde noget negativ at fortælle. Samme dag forsøgte jeg at forklare en udenlandsk ven om Jantelovnen (ikke helt så nemt, skulle jeg hilse og sige…). Den har nemlig prikket mig på skuldrene mange gange den sidste tid, for det er så nemt at nægte at tage imod ros, når man pludselig modtager mere end normalt. Men jeg øver mig i at sige tak og tage det til mig, for som jeg også nævnte sidste måned, vil jeg give mig selv lov til at være glad og stolt. For det er jeg. Virkelig. Min kogebog har nu været på gaden i 2 måneder, og det er gået over al forventning. Den har fået så mange pæne ord med på vejen, er allerede trykt i 2. oplag, og forlaget er blæst væk over den store interesse. Så TAK! Jeg kan slet ikke sige det nok, for jeg er simpelthen så lykkelig for, at I, der har købt bogen, er glade for den, at I bruger den, og at I har lyst til at anbefale den til andre. Tak!
 

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Fuck janteloven ! pardon my french 😉 Hvis man ved man har fortjent ros og føler selvtilliden og det gode humør så lad det skinne igennem.:) Super dejligt at det kører for dig !

  2. Hvor skal du i praktik? Altid spændende at høre hvor andre vælger at bruge de 6 måneder henne 🙂

Skriv en kommentar