Rucolasalat med fennikel & parmasan

I dag vil jeg først dele endnu en opskrift fra min kogebog Skønne salater & vidunderligt tilbehør med jer, og bagefter vil jeg gerne have lov til at blære mig lidt. Er det OK? Det håber jeg, får så får jeg nemlig også mulighed for at sige tak og sende krammere jeres vej. Men først, som lovet: opskriften på en lækker rucolasalat med fennikel og parmasan.
rucola1

Denne salat kan være en redning i det tidlige forår, hvor man er ved at gå død i vinterens grove grøntsager, men endnu ikke kan finde friskt sommergrønt i butikkerne. Fenniklen smager friskt og let af lakrids og er særlig lækker, når den enten ristes eller skæres i papirtynde skiver.

Rucolasalat med fennikel & parmasan fra Skønne salater & vidunderligt tilbehør
Ingredienser
75 g rucola
1 fennikel
40 g parmesan
40 g pinjekerner
Vinaigrette
2 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamicoeddike
Salt & friskkværnet peber
Skyl og slyng rucolaen. Skær fenniklen i helt tynde skiver eller høvl den på et rive- eller mandolinjern. Lav en dressing af olivenolie, balsamicoeddike, salt og peber, og fordel den over rucolaen og fenniklen.
Rist pinjekernerne gyldne på en tør pande, og fordel dem over salaten sammen med flager af parmesan inden servering.

cooollage{ Brug #MARTINYFOOD og del et billede på Instagram, når du laver en af mine opskrifter}

Og nu til blær! Jeg er simpelthen så stolt over den modtagelse min kogebog har fået. Det bedste jeg ved, er at modtage mails, beskeder, billeder og kommentarer fra jer, hvor I giver udtryk for, at I synes om opskrifterne, de visuelle, mine ord og bogen i sin helhed. Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen: TAK! Det er ret så overvældende, hvor godt min kogebog klarer sig, og dét er I en af grundene til, når I køber, bruger og anbefaler den.
Jeg har samlet nogle af de pæne ord om kogebogen, der er røget min vej, her under. Hvis jeg ikke har fået sagt personligt tak til jer alle kommer det her: Tusind tak og kæmpe krammer fra mig til jer.

“Det er en fantastisk inspirerende kogebog, du har skrevet. Den minder slet ikke om nogen af de utallige andre kogebøger jeg har. Jeg har nu haft kogebogen i lidt over to uger, og har allerede prøvet flere end ti opskrifter (!). Hele min familie er helt pjattet med maden, selv min fire-årige datter er helt solgt til sorte ris 😉 Tak fordi du har skrevet denne bog!” – Merete
“Jeg kan kun give denne bog mine varmeste anbefalinger og vil glæde og til at smag især denne her broccolicouscous md søde kartofler og hytteostdressing – lige en salat efter min smag!” – Vanløseblues
“Emma Martiny har bedrevet en virkelig smuk og inspirerende kogebog. Du får opskrifter, der er lette at gå til – sammen med flotte fotos. Bogen henvender sig til alle, der gerne vil lave noget smukt og sundt tilbehør – og det er uanset, om du er ung eller gammel i et køkken. Vi kan (og skal) jo alle lære nyt.” – Ravfood
“Emma Martinys bog er et kærlighedsprojekt! Helt til fingerspidserne(…). Da jeg modtog Martinybogen (som vi nu kalder den), tog jeg den samme aften med i seng som en lidt alternativ godnatlæsning. Jeg skulle jo lige se, hvad det var for noget. Jeg endte med at læse den igennem fra ende til anden. No kidding. Den er så flot sat op, at det æstetiske i sig selv er en oplevelse, og jeg kunne simpelthen ikke stoppe med at bladre. Man skulle tro, at en kogebog i løbet af 319 blev nødt til at tabe pusten, men det gør den ikke. Jeg er målløs. Jeg kan lide en kogebog. Nej, jeg ELSKER en kogebog. Der er aldrig sket noget lignende i mit 25 år lange liv. Noget af det allermest fantastiske ved Martinybogen er, at Emmas personlighed skinner igennem på samtlige 300+ sider. Der er små anekdoter, tips og tricks, foreslag til alternative ingredienser, introduktioner til de forskellige retter og i det hele taget bare en rigtig hyggelig og personlig Emma-tone fra A til Z.” – Anne Li

coooollage{ Brug #MARTINYFOOD og del et billede på Instagram, når du laver en af mine opskrifter }

“Jeg bare nødt til at rose din kogebog, som jeg faldt over i en bogbutik lørdags og allerede har taget i brug. Den er fantastisk og meget inspirerende og smuk (med smukke billeder fra skønne Århus, hvor jeg også bor), og samtidig er opskrifterne ikke mere indviklede end at man godt tør give sig i kast med dem.” – Pernille
“Jeg er vild med bogens farvestrålende salater. Allerede første gang jeg kiggede i den, måtte jeg lave mærker ved mange opskriver, for dem måtte jeg bare prøve! Jeg elsker jo salat og er vild med, at få ny inspiration.” – Stinna
“Jeg er vildt begejstret for denne kogebog, der rager op i strømmen af mad-bøger, der oversvømmer markedet i disse år. Den er umiddelbart appellerende med sit lækre, farvestrålende Instagram-agtige layout og sine origihale opskrifter. Den emmer af madglæde på den gode måde med fokus på velsmag og naturlig sundhed. Man får simpelthen akut lyst til at lave mad, når man åbner den.” – Lektørudtalelse til landets bibliotekter
“Jeg er RIGTIG glad for din første kogebog og bruger den ofte. Så sent som i går fik vi rucolasalat med fennikel og parmesan – det smagte super godt og jeg fik smagt fennikel for første, men bestemt ikke sidste gang. Jeg er vild med de smukke billeder, at opskrifterne er nemme at følge, og at der er kommentarer og tips før opskriften, fordi det giver en ide om hvad man kan forvente sig.” – Pernille

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg har reserveret den på biblioteket, og jeg skal op hente den om et par timer, og IH hvor jeg glæder mig! 😀
    Jeg prøvede lakserouladen for et stykke tid siden og jeg klappede i mine hænder af glæde over den! Jeg synes, at du gør det så godt! Tusind mange gange tak for en virkelig fin og gennemarbejdet blog. <3

    1. Hej Lotte 🙂 Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes! Og håber selvfølgelig, at du får lyst til at investerer i den og støtte mig på den måde 🙂
      Mange tak for dine søde ord 🙂

  2. Hvorfor i alverden læser jeg først dette indlæg nu?! Jeg sad lige og scrolle igennem dine gamle indlæg for at finde det du skrev om metal-kasserne fra Søstrene Grene, men mistede fuldstændigt mit fokus da mit ansigt samt madbilleder dukkede op på din collage! Haha 🙂
    Det er en fantastisk kogebog du har lavet, Emma – Den kan du så roligt være stolt over! Jeg bruger den regelmæssigt i løbet af ugen, mest til frokost inspiration. Glæder mig til efterfølgeren!

Skriv en kommentar