Street Coffee

P3170388
Vi skriver en selvstændig opgave på studiet i denne uge, og det betyder, jeg selv kan strukturere min tid. Normalt er vi på Journalisthøjskolen næsten alle ugens dage, så det er rart til en afveksling selv at kunne planlægge, hvornår jeg vil arbejde, og hvornår jeg vil holde fri. Det er dog også liiidt farligt – især når solen skinner, som den gjorde i går, og ens kæreste foreslår en is-date ved åen, når man (læs: jeg) egentlig burde lade fingrene trampe på tastaturet… Heldigvis havde jeg været ret produktiv, så jeg kunne trykke send inden første deadline, og fik så selskab på den cafe, hvor min MacBook og jeg havde hængt ud hele formiddagen.
P3170265
Noget, jeg benytter mig meget af, når jeg virkelig skal koncentrere mig, er at bytte mit skrivebord ud med et cafébord. Her er der ingen overspringshandlinger, intet jeg liiiige skal nå, inden jeg går i gang. Og så er der den rareste baggrundstøj, der indbyder meget mere til koncentration, end en rungende stille lejlighed.
P3170281
Jeg holder meget af at sætte mig på LYNfabrikken eller hos Altura coffee, men for nyligt har jeg fået øjnene op for Street Coffee, og de fortjener også at få en lille anbefaling sendt deres vej.
P3170284
Man kan finde kaffebaren tre forskellige steder rundt i byen: To mindre steder i Brammersgade og Vestergade, hvor der er et par enkelte siddepladser, samt et større lokale i Jægergårdsgade, hvilket I kan se på billederne. Sidstnævnte er åbnet for nyligt, og her er der både plads til, at man kan tage sin computer eller en ven (hvis nu man er en af de heldige typer, der har sådan én ;-)) med.
P3170296
Street Coffee er kendt for deres afslappede stemning, gode kaffe og vinylmusikken i baggrunden. Pladerne vender de besøgende selv, og man kan vælge musikken ud fra en stor stak i hjørnet. Udover fremragende kaffe, serverer butikkerne i Vestergade og Jægergårdsgade også hjemmelavede boller, suppe, toast, kage og simpel morgenmad.
P3170365
De tre kaffebarer er hermed tilføjet til min Top 3-liste over fortrukne steder at drikke kaffe i Aarhus. (Se, hvad jeg ellers anbefaler her). Naturligvis på grund af, at kaffen er godkendt, men også fordi jeg kan godt lide, at stedet ikke er alt for “hipt”. Forstå mig ret: Det er rart, at det er et sted både unge og gamle, smarte og knap så smarte, drikker deres kaffe. Alle er velkomne, og betjeningen er altid venlig.
P3170366
 
Street Coffee
www.streetcoffee.dk
Vestergade 52, Jægergårdsgade 15 og Brammersgade 15

3 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar