INSTAGRAM LATELY #APRIL15

collage1{ Jeg har lavet favoritter fra min kogebog samt fundet den på hylderne i Magasin. Og så har jeg arbejdet på min næste bog og en ond eksamen }collage2{ Jeg fejrede påsken med min familie, gik lange tur i forårsfine Århus og var til mægtig formiddagskaffe (hvad er brånsh?!) hos mine svigerforældre }

collage3{ Jeg grillede pizza med søde venner, gik en venindetur under kirsebærtræerne samt nød en aften på havnen med dejligt selskab, meximad og vino. Og vi spiste kærestefrokost på Vesterlauget }

Jeg måtte faktisk trække lidt op i mig selv for at få bikset det her indlæg sammen. Umiddelbart synes jeg nemlig ikke, at den sidste månedstid havde indeholdt noget særligt. Intet jeg rigtig glædede mig at til at se tilbage på, reflektere over og dele med jer. Men da jeg først gik igang med at sammesætte collagerne fra min Instagram, hyggede jeg mig pludselig gevaldigt med at scrolle min online minde-billedbog igennem. Godt nok har jeg ikke været så aktiv som sædvanligt, fordi jeg måske lidt for ihærdigt har kastet mig over ‘my story’-konceptet på Snapchat (hvor I kan følge med @emmamartiny), men jeg har alligevel formået at fange hel del rare øjeblikke. Og nu sidder jeg tilbage med en rar taknemlig følelse af, at den første forårsmåned har været ret så mægtig.

Maj bliver lidt nervepirrende. Først og fremmest på grund af eksamensperioden, men også fordi jeg i pinsen skal et smut forbi Magasin på Kongens Nytorv for at lave retter fra min kogebog. Dét skal jeg nok fortælle mere om, når vi når tættere på, men jeg håber, at nogle af jer allerede nu vil sætte et kryds i kalenderen. Jeg er ret nervøs og lover krammere og smagsprøver (samt en signeret kogebog, hvis det frister), så vil I ikke nok love at kigge forbi, hvis I er i København denne weekend? Pliiiiiiizzzz? 🙂

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar