JOHANNES BERLIN // Berlins natteliv

10347223_10205711635613711_7595449809245243405_n
Hej med jer! Så er jeg tilbage med endnu flere anbefalinger til Berlin.
I dag skal det handle om nattelivet. Berlin er en fed by at tage på tur med sine venner, da der altid er en fest going on, uanset om det er onsdag eftermiddag eller lørdag nat. Byen byder på lidt af hvert, så om du blot har lyst til at sippe til drinks på hippe barer eller danse natten lang på byens klubber, er du kommet til det rigtige sted.


berlin2
Der findes mange forskellige barer rundt omkring i byen. Det er oplagt at starte en bytur her, da stemningen altid er god og priserne langt under de danske.
Skærmbillede 2015-05-24 kl. 13.26.00
1 // Butchers – ligger gemt bag en curry wurst biks, som man først må igennem. Derefter går man ind gennem en telefonboks, og pludselig står man inde på baren. Det er ret spøjst, men bestemt et sted værd at tjekke ud!

Butchers
Torstraβe 116, 10119 Berlin
U Rosenthaler Platz

2 // Kitty Cheng – er en blanding mellem en bar og en klub. Den ligger kun ganske få minutter fra Odessa (3), hvor du først kan sippe til fancy drinks, hvor efter du kan tage her hen og give den gas på deres dansegulv.

Kitty Cheng
Torstraβe 99, 10119 Berlin
U Rosenthaler Platz

3 // Odessa – er kendt som baren for de cool og hippe berlinere. Dette skal man dog ikke lade sig skræmme af! Stemningen er nemlig langt mere nede på jorden, end hvad rygtet siger. De laver kanon gode drinks, og stedet er altid fyldt med rare og snaksaglige berlinere.

Odessa
Torstraβe 89, 10119 Berlin
U Rosenthaler Platz

Skærmbillede 2015-05-24 kl. 13.28.18

4 // Twinpigs – her bliver bordene kun oplyst af stearinlys, så stemningen er virkelig hyggelig og nede på jorden. Det er et godt sted at mødes med venner til et par drinks. Der bliver dog hurtigt fyldt, så hvis man vil have et bord, er det en god ide at komme tidligt på aftenen.

Twinpigs
Boddinstraße 57a, 12053 Berlin
U Rathaus Neukölln

554524_10205008949046986_148545190170781078_n


berlin1
Hvis man på de sene nattetimer har lyst til endnu mere fest, kan man tage videre på en af byens mange klubber. Nogle steder kan godt være lidt svære at komme ind, hvis man ikke har styr på, hvordan man lige skal se ud eller opføre sig. Det er derfor en god ide ikke at komme for sent på natten eller i en for stor gruppe. Det er sjældent, at folk gør noget særligt ud af sig selv, så stiletterne kan du godt lade blive hjemme.
Skærmbillede 2015-05-24 kl. 13.34.36
5 // Ritter Butzkeer meget nede på jorden, men ikke desto mindre et rigtig fedt sted. Stedet er ret sjovt og charmerende indrettet, og man kan let fare vild på de mange dansegulve.

Ritter Butzke
Ritterstraße 26, 10969 Berlin
U Moritzplatz

6 // Prince Charles – er klart fedest på aftener, hvor de arrangerer særlige events. På deres facebook side kan man se, hvornår disse finder sted. Mine favoritter er Engtanz og Burgers’n’HipHop. Til Engtanz fyrer op for de klassiske love songs, og hele stedet bliver dekoreret med konfetti og hjerter. Til Burgers’n’HipHop spiser man sig først mæt i Berlins bedste burgere og giver den derefter gas på dansegulvet til hiphop.

Prince Charles
Prinzenstraße 85f, 10969 Berlin
U Moritzplatz

Skærmbillede 2015-05-24 kl. 13.37.26

7 // Kater Blau – er særlig fed om sommeren, da den ligger lige ned til Spree. Hvis du fester hele natten, er det så fint at sætte sig ud og se solopgangen. Indendørs er det en klassisk klub, hvor der spilles elektronisk musik.

Kater Blau
Holzmarktstraße 25, 10243 Berlin
S+U Jannowitzbrücke

8 // Berghain – er den absolut mest populære klub i hele Berlin. Og af god grund, da der ikke findes noget andet som dette sted. De er kendt for deres fuldstændig sindssyge dørpolitik, hvor kun ganske få bliver lukket ind. Berlinerne kommer her søndag eftermiddag, hvilket måske lyder lidt spøjst, men hey – køen er kortere og så er man jo også veludhvilet 😉

Berghain
Am Wriezener Bahnhof, 10243 Berlin
S Ostbahnhof

10955673_10205711637773765_3440342397008031420_n


Det var mine anbefalinger til Berlins natteliv! Håber I kan bruge dem, da det virkelig kan anbefales at tage sine venner under armen og smutte i byen i Berlin.
Auf wieder sehen!
 
johannesberlinVil du se mere til Johanne? Besøg hendes Berlin her.
 

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg har selv boet i Berlin i 5 aar nu og det er derfor altid virkelig sjovt og hyggeligt, at läse den slags anbefalinger til byen. Gläder mig til näste omgang! 🙂
    /Cindi

Skriv en kommentar