Miniguide til Budapest

Så er jeg klar med en lille miniguide til Budapest. Den har været meget efterspurgt, så jeg håber, at alle jer, der har planer om at besøge byen i fremtiden, vil finde guiden hjælpsom. Hvis I endnu ikke har set vores “vlog” fra rejsen, kan I finde den lige HER.
P6300007{ TRANSPORT }
Vi fløj med RyanAir og gav cirka 1000 kr tur/retur pr. person. Da vi nåede frem til Budapest lufthavn, købte vi hver et 2 ugers kort til al offentlig transport for omkring 80 kr, som vi også kunne bruge til bussen til og fra lufthavnen. Det er super nemt at komme rundt i byen, både til fods samt med metro og tram.


P7010047 { BOLIG }
Vi boede på et værelse hos et ældre ungarnsk par: Maria og István, der lejer værelser ud i deres herskabslejlighed tæt ved centrum. Det var tydeligt, at de elsker deres by, og de gjorde alt for, at vi skulle få den samme oplevelse. Prisen for 3 studerende på ét værelse i 4 nætter var 1176 kr, altså 392 pr. mand – helt uhørt billigt, synes jeg! Maria og István var de sødeste mennesker, og det var fuldstændig som at bo hos sine bedsteforældre. Skal jeg til Budapest en anden gang (og det skal jeg), vender jeg bestemt tilbage.


 
P6300027
{ SEVÆRDIGHEDER }
Budapest består af to bydele (der oprindeligt var hver deres by): Buda og Pest, adskilt af floden Donau. På Pest-siden finder man centrum, og generelt er det her, “byen” er størst, hvor imod den stejle Buda-side er mere natur-smuk, med gamle slotte og flotte udkigsposter.

P7010045Donau – Vi startede vores besøg i byen med en gåtur langs floden, og nøj(!) hvor var det smukt.

P7010102Det jødiske kvarter – En mere “ung” bydel i Pest. Her brugte vi mange timer, og fandt nogle lækre spisesteder.
P7010087 Parlamentet – En meget smuk og prangende bygning, både på afstand og tæt på. Her set fra broen til Margretheøen.

P7030121Buda Hill – Et stort sommerhusområde for overklassen beliggende på Budasiden. Man kan tage en tram op ad bakken, og det er i sig selv en sjov oplevelse. Da vi nåede toppen, kørte vi med et specielt tog, der var drevet af børn, rundt i området. Der var ufattelig fin udsigt, og det kostede nærmest ingenting.

P7020117 Gellert Hill – Her finder man nogle af fineste panoramaudsiger fra Budasiden. Vi brugte en formiddag på at gå fra Donau til toppen.

Széchenyi Thermal Bath – Byen vrimler med termalbade, og vi valgte at besøge dette bad beliggende i City Park, da vi fik det anbefalet af Maria og István.
P7010061Market Halls – Vi besøgte et par markeder, der alle var hyggelige, men lidt turistede. Det største “Central Market Hall” var mest interessant.
P7010131 Margretheøen – En lille ø der ligger på Donau mellem Buda og Pest. En fin grøn oase, hvor man kan kan spise en is, løbe en tur eller slå sig ned på en af de mange græsplæner.

P7030102Donau by night – Den sidste aften gik vi en tur forbi parlamentet langs Donau, og byen var næsten endnu smukkere i mørke med de mange lys fra bygninger, skibe og broer. 


P7030058{ MAD }
Det er ufattelig billigt at gå ud og spise i Budapest. Som regel er prisen det halve af, hvad man giver i Danmark, og ofte endnu billigere. Hvis man er et madøre ligesom jeg, er det oplagt at spise på dyrere (michelin) restauranter, som man i andre lande ikke ville have råd til at besøge. Vi fik rigtig mange gode tips til spisesteder fra læsere her på bloggen. Mange tak for dem!

P7010159Mazel Tov – Fantastisk mellemøstlig mad og god lemonade i hyggelige omgivelser. Restauranten er placeret mellem to bygninger under åben himmel, og når solen går ned, er gården smukt belyst, og der spilles livemusik i baggrunden.

P7010087Café Siga – Her spiste vi morgenmad hver dag. Et hyggeligt, afslappet sted med gode, billige (og store) omeletter.
P7030037Ramenka – Lækker Ramen i et cool område. Perfekt til en mættende, hurtig frokost.

1932725_760268987337222_1947231159_o1Borkonyha – Den første michelin-restaurant, jeg har besøgt. Det var en rigtig sjov og lækker oplevelse, og vi måtte kun slippe omkring 300 kr pr. person for 3 retter og vin. 
gozsdu-02
Pad Thai Wokbar – Perfekt frokost, der både kan spises to-stay eller to-go. Maden er klar på 1 minut og smager skønt. 


Det var alt, hvad jeg lige kunne komme på. Jeg håber, at I har fundet mine tips brugbare, og husk: Hvis I har nogle spørgsmål, fyrer I dem naturligvis bare af i kommentarfeltet.

12 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Orv, nu vil jeg også til Budapest. Hvor længe var I afsted? Skal på en lille tur med min søster og mor, men fra fredag til onsdag – mon det er nok dage til at opleve byen?

    1. Hej du 🙂 det var ca. samme tid, vi var afsted, og jeg synes, det er rigeligt for en storbyferie. Man går jo så meget og oplever en masse, så til sidst er man helt udmattet 😉

    1. Hej Maia 🙂 Jeg er stadig halvt i ferie-mode, så det tager mig lige lidt tid at komme til bunds i min indbakke, men jeg skal nok nå det en af de næste dage. Knus 🙂

  2. Jeg ELSKER Mazel Tov! Vi er faktisk på vej derhen nu, og vi var der også i går. Ikke nok med, at det er supergodt og billigt, så er der for en gangs skyld virkelig nogle lækre vegetariske alternativer på menukortet 🙂

  3. Tak for et fint og inspirerende indlæg om Budapest 🙂 Linket til Maria og István virker desværre ikke længere. Jeg er ret interesseret i at leje hos dem, hvis det stadig er muligt, så kan du/I mon huske, hvad hjemmesiden i sig selv hed? 🙂

  4. Hej.
    Tak for en rigtig fin og inspirerende guide.
    Jeg og min kone skal afsted tirsdag til lørdag.
    Du skriver metroen er nem? Vi kender U-bahn
    fra Berlin men kan man læse deres sprog?
    Vi skal bo på nyere hotel (2013) Six Inn Hotel
    med morgenmad. Første gang vi flyver med
    RyanAir.
    Ha’ det godt
    Kærligst Allan & Pia Rasmussen – Randers

    1. Hej Allan
      Dejligt, du har kunne bruge guiden. Så længe man har et kort med en oversigt over de forskellige stationer, er det intet problem at finde rundt i metroen.
      God tur!

  5. Hej Emma,
    Jeg har med stor interesse læst dit rejseindlæg og skal selv på ferie i Budapest for første gang. I den forbindelse håber jeg, at du vil besvare et par spørgsmål vedr. personlig sikkerhed:
    – Hvor sikkert vil du mene det er at færdes alene i Budapest (dag og nat)?
    – Jeg skal bo på et pensionat (sovesal med plads til 8 mennesker). Adressen er: Casa Nora, Dob utca 31/b ll/8
    07. Ersébetváros, Budapest, 1074
    Kender du det område?
    – Hvis jeg tager en bus fra lufthavnen, hvor skal jeg mon stå af og er chaufførerne normalt engelsktalende? Jeg
    taler kun (dansk, engelsk og spansk).
    Glæder mig til at høre fra dig.
    Mange hilsener

    1. Hej Inger 🙂
      Dejligt, at du har kunne bruge indlægget.
      – Jeg ville ikke personligt bryde mig om at færdes alene sent om aftenen (efter 21), men om dagen er det slet intet problem. Jeg kan ikke forestille mig, at der ville ske noget, men alligevel vil jeg nok ikke føle mig helt sikker.
      -Jeg kender desværre ikke området, beklager.
      – De taler dårligt engelsk, men der vil altid være andre turister, der tager samme tur, og dem kan du spørge til råds.
      Rigtig god tur til dig! 🙂

Skriv en kommentar