Små ting

P6230186{ Denne lækre cocktail-kit fra Southern Comfort blev pakket med i sommerhuset }

P6240212{ En gåtur mod havet på den uendelige strand }

P6250312{ Aftensmad i solen }

11664835_10206858557124036_1220881638_o{ Beundring af de smukke klitter }

11642103_10206858557204038_914123142_o{ Eftermiddagscocktail på terrassen }

Imens vi udforsker Budapest, får I et lille tilbageblik på vores dage i sommerhuset i sidste uge. Det var den skønneste tur, hvor jeg for første gang i virkelig lang tid slappede fuldstændig(!) af med gåture, bland-selv slik, en god bog og formidabelt selskab. Rømø er ufattelig smuk – især i solskinsvejr! – og sommer sig besluttede heldigvis for at joine os på anden dagen.

Vi tog afsted dagen efter den sidste eksamen, og med i tasken havde jeg pakket en cocktail-kit fra Southern Comfort. Jeg er nemlig blevet udfordret til at lave en lille #Afterworkcocktailchallenge, og jeg tænkte, det var en oplagt mulighed at byde tøserne på en lækker cocktail i sommerhuset, så vi rigtig kunne fejre sommerferien. I ved, at jeg ikke er den store drukmås, men et godt glas vin eller en cocktail, siger jeg sjældent nej tak til. Jeg vil hellere nyde end drikke mig i hegnet, og derfor synes jeg, Southern Comforts opfordring er så fin: Invitér dine venner på en “five o’clock” cocktail efter studie eller arbejde og snak, grin og nyd – også selvom det ikke skal ende i abefest. Dét synes jeg godt, vi danskere kan blive lidt bedre til.

Vejret var som sagt ikke helt med os den første dag, men da solen endelig kom frem torsdag eftermiddag, skyndte jeg mig at hive en flaske Southern Comfort og andet godt frem og biksede så en lækker eftermiddags “five o’clock” cocktail sammen til os, vi kunne nyde på terrassen. Og jeg siger jer, den var et hit! (…Eller også er mine søde veninder bare usædvanlig gode til at lyve). Opskriften får I en af de næste dage, så stay tuned 🙂

Sponsoreret

Ingen kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar