INSTAGRAM LATELY #OKTOBER

collage7
I sidste måned skrev jeg, at jeg, som et forsøg på at få tiden til at gå lidt langsommere, ville tage flere billeder, så jeg kunne gemme og ære de små begivenheder i løbet af ugen. For at tiden ikke bare ville flyve forbi, I ved. Sidste måned gik nemlig alt for stærkt, så da oktober bankede på, sad jeg, fuldstændig rundtosset, med en følelse af ikke helt at kunne huske, hvad jeg egentlig havde brugt dagene på. De sidste uger har jeg derfor fyldt mit SD-kort til randen, mens mit Instagram-feed også har været mere levende, end det har været længe. Og selvom det ikke i sig selv kan gøre mig mere nærværende (nogle vil nok nærmere påstå det modsatte), så er det altså som om, at minderne er friske lidt længere, når man har fanget dem i 2D-form.
collage8
Mine billeder og bloggen her fungerer lidt som en dagbog for mig. Hvis jeg ikke skrev disse “instagram lately”-indlæg, havde jeg nok ikke tænkt nærmere over alle de rare ting, denne måned var fyldt af. En tur til Sverige med min far. Et par overdådige hotelophold. Masser af ‘computerdates’ med søde og kloge veninder. Usædvanlig mange restaurantbesøg. Fine blogevents. En københavner-weekend med besøg på Lousiana. Halloween i Tivoli med mine kusiner. Familietid og efterårsvejr.
Oktober har været virkelig skøn. Begivenhedsrig, ja – I ved nok efterhånden godt, at jeg synes om at have meget at se til – men ikke travl. Det er så fedt at se, hvor meget man kan få proppet ind i sådan en måned, og det kan give sådan en som mig, der gerne vil (nogle gange lidt for) meget, forsikring om, at jeg nok skal nå at opleve alt det, jeg håber på.
collage9
Nu skriver vi november, og jeg har stadig ikke helt nogen idé om, hvad denne måned kommer til at bringe. Udover arbejde på forlaget og en kogebog, der gerne skal skrives færdig, altså. Heldigvis er det også plads til en masse andet, og jeg glæder mig til at scrolle mit feed igennem om fire uger og se, hvad det andet ender ud med at blive 🙂
Hav en dejlig dag, folkens. Jeg håber, jeres november bliver rar!

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Sikke en masse skønne ting du har oplevet!
    Total random spørgsmål, men bruger du et bestemt redigerings program til dine insta-billeder og har du nogle favorit filtre? 🙂

Skriv en kommentar