Martiny Podcast // Episode 1: Introduktion

pod
Wuhuuu! Jeg har glædet mig til at poste første episode af mit podcast. Den sidste måned har jeg leget med garageband, lært min nye mikrofon at kende, lavet interviews over skype, samt fundet ud af, hvordan i alverden, det hele bliver uploadet til Itunes, og nu er jeg endelig klar til at dele de første 10 minutter af ‘Martiny Podcast’ med jer – en særlig intro-episode, hvor jeg siger hej og byder op til dans.
I fremtiden kan I forvente en ny episode hver weekend. Størstedelen af dem vil består af interviews på omkring 30 minutter, både med mennesker, jeg kender, eller seje folk, jeg gerne vil lære at kende. Mit håb er, at podcastet vil blive fyldt med alt fra gode idéer og inspirerende historier til ord om hverdagens små glæder og livets helt store drømme. Interviewsene vil omhandle temaer såsom inspiration, motivation, kreativitet, iværksætteri samt personlig udvikling, og målet er, at alle der lytter med, vil blive bare lidt klogere på sig selv og andre samt i godt humør.
{ Sådan lytter du med }
Det smarte ved et podcast er, at man kan have det med i ørerne, hvor end man er, og derved lytte til indhold, uden man behøver at sidde foran en skærm. Tag podcastet med på farten, i bilen, på cyklen eller på en gåtur, eller lyt til det, når du vasker op, træner, går i bad, sætter håret eller sidder ved computeren. Hver uge vil jeg poste podcast-episoden her på bloggen, hvor du kan afspille via soundcloud, men jeg vil anbefale jer at søge og abonnere på ‘Martiny Podcast’ i jeres podcast-app på jeres smartphone. Her kan I lytte til episoderne som de første, og de dukker automatisk op med et lille ‘rødt flag’, så I ved, hvornår I skal klikke ind forbi.
{ Hjælp mig med at forme podcastet }
 Jeg vil meget gerne bede om jeres respons og hjælp, så vi sammen kan skabe et podcast, I vil holde af at lytte til. Er der knas på linjen og skal lydniveauet justeres? Har du et forslag til, hvem du gerne vil høre interviewet? Til et emne, jeg skal tage op? Eller synes du bare det helle spiller, og at jeg skal fortsætte derudaf? Giv lyd i kommentarfeltet – det er en kæmpe hjælp 🙂
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/239197566″ params=”color=c8a492&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]
{ I denne episode kan du høre… }
… En kort introduktion
… Mine ønsker for podcastet
… Om mit valg af navn
… Lidt om at handle på sine drømme
… Mine tanker om ordet ‘iværksætteri’
… En præsentation af mig
… Jysk accent og lidt for mange ‘øhm’s

59 kommentarer
Vis alle kommentarer
    1. Også tak til dig, søde Emma. Jeg finder også dig utrolig inspirerende, og håber, at du har lyst til at gæste mit podcast på et tidspunkt 🙂

  1. Wuuuhuuuu! Det her er vi nogle, der har ventet længe på 😉 Jeg glæder mig til at følge med i hvordan podcasten vil udvikle sig – Det lyder altsammen utroligt spændende og inspirerede! Jeg ser frem til at se hvilke mennesker, du hiver med ind i dit nye univers! Og hvor var det godt du købte den mikrofon! Man kan klart høre forskel på kvaliteten, din stemmer lyder helt lækker 😉

  2. Er ret vild med det! Din stemme er dejlig rolig at høre på, så allerede der er der kæmpemange plusser, og så lyder det bare som et rigtigt dejligt projekt! 🙂
    Får helt lyst til at gøre det selv .. 😀

  3. Hvor er du bare sej, Emma! Sidder og lytter til dit første podcast, imens jeg skriver denne kommentar, og jeg synes simpelthen det er så beundringsværdigt, at du realiserer dine drømme. Ønsker dig al held og lykke, jeg vil i hvert fald lytte med hver gang 😉

  4. Jeg er allerede fast lytter! Synes at dine videoer er så inspirerende, og er vild med podcast formatet! Jeg glæder mig til at høre dig interviewe en masse spændende og inspirerende mennesker 😀

  5. Det lyder vildt godt, Emma! Der er ikke en finger at sætte på noget som helst! Jeg glæder mig til at høre med og tage del i endnu en af dine store drømme! ❤️

  6. Hej Emma,
    Yogaunderviser Tine Christensen (From Yoga With Love) er et af de mest inspirerende mennesker, jeg kender. Hende kunne du overveje at interviewe!

    1. Hej Anne 🙂
      Det lyder som et super forslag! Ved du mon, hvordan jeg bedst kommer i kontakt med hende?

  7. Selvom det “bare” var 10 min. og en introduktion, så sad jeg alligevel og tænkte for mig selv, hvor helt vildt inspirerende du er Emma! SÅ interessant med de her podcasts – jeg har i hvert fald trykket “abonér” og glæder mig allerede til flere afsnit! 😀 Al held og lykke med det! <3

  8. Hvor er du dog sej Emma! Opdagede din blog for 5-6 måneder siden, og du er allerede blevet ynglings. Du har jo det hele. Ja, som et hyggeligt og lækkert damemagasin! Har allerede lyttet til dit podcast og abonneret. Bliver fast lytter! Det bliver så godt.

  9. Hej.
    Uden for kontekst, men har lige et spørgsmål…
    Din nye kjole fra Ganni er rigtig flot. Hvordan vil du vurdere, at den er i størrelsen?

    1. Hej du 🙂 Min er en small og den er lidt større i størrelsen, end de andre kjoler, jeg har fra Ganni 🙂

  10. Hej Emma 🙂 Super fint podcast! Jeg blev på min højskole en enkelt dag undervist af Anh Lé – bag’kvinden’ bag de succesfulde Lele-restauranter. Hun var simpelthen SÅ inspirerende og en ægte iværksætter – hvis muligt, så kunne det være super spædende at høre et interview med hende! 🙂

  11. Ej, hvor er det bare fantastisk med dit podcast, Emma. Dejlig lyd og dejlig stemme 🙂
    Simon vil nok ikke være med til det, men jeg har tit tænkt at det kunne være spændende at høre lidt mere om hans historie – hvad han interesserer sig for og hvilke drømme han har. Ellers vil jeg, lige som andre, også glæde mig til at høre et interview med sødeste Mia Gardum 🙂

  12. Godt nytår søde Emma og stort tillykke med dit fine podcast! Jeg glæder mig til at lytte med! Du er sgu sej og giver én (mig i hvert fald) lidt mere mod på selv at gå efter sine drømme 🙂

  13. Da podcasten var færdig, havde jeg sådan lyst til at starte den forfra igen. Det er helt sikkert den største ros, jeg kan give!

  14. Mia Gardum ville være et godt bud på en gæst. Og så synes jeg, at jeres fælles favorit video var yderst vellykket. I ser ud til at kommunikere og supplere hinanden rigtig godt 🙂

  15. mega fedt! du har virkelig sådan en blød radiostemme. Glæder mig helt vildt til at følge med. Det lyder som et fantastisk projekt!
    Frejjack.blogspot.dk

  16. Tilslutter mig alle dine andre fans 😉 Behagelig stemme, inspirerende (allerede på kun 10 minutter), osv.!
    Jeg kunne også godt tænke mig at høre din fotograf, Mathilde, for hendes billeder er jo fantastiske, hun er kreativ (og ung) og ja, det kunne være spændende.

  17. NEJ hvor er du sej! Jeg eeelsker virkelig podcasts – det er virkelig det fedeste format, og jeg elsker, at du har kastet dig ud i det. 🙂 Glæder mig allerede til næste episode.
    Er også helt vildt bidt af iværksætteri. Skal selv leve drømmen ud på et iværksættervisum til USA i år – rejser til LA sidst i januar for good. Yay!
    Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt fra Emiliblog – hun har jo webshops selv, og jeg synes, hun er vildt inspirerende.
    Ellers kunne det være sjovt at høre fra en af de bloggere, der lever helt af deres blogs.
    Du har sikkert en masse idéer. 🙂 Glæder mig til at følge projektet her!
    Stort tillykke 😀

    1. Tak Celia 🙂 Skønt at høre, at du er så begejstret! 🙂 Måske du har lyst til at tage en snak med mig om dit rejseri og den amerikanske drøm? 🙂

      1. Du gør det super! Nu skriver du, at der er mange “øh” i mellem, men det er der slet ikke! Du lyder som en pro. 🙂
        Åh, det kunne være helt fantastisk at springe ud i! Prøvede mig selv af med podcast på et tidspunkt, men NØJ det er svært. Jeg har derfor aldrig fået udgivet et podcast selv, men du bringer inspirationen frem på ny! 🙂
        Kunne enormt godt tænke mig at være med, hvis du synes, det er relevant for dit publikum. Du er mere end velkommen til at kontakte mig på mail!
        Vi snakkes ved. 🙂 Held og lykke med det hele.

  18. Den her er godt nok lidt udenfor nummer, men må jeg spørge hvad det er for en mikrofon du har købt? 🙂 Lyden er virkelig lækker

  19. Dejlig nede-på-jorden-men-stadig-super-inspirerende podcast 🙂 Jeg har netop hørt den på min løbetur, og tænker, at det måske kan gøres til et lille ritual (og så bliver det nok også lidt lettere at komme ud, hæhæ) En fed én at interviewe kunne være Frk, Kræsen. Hende kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om 😉

    1. yaaay, hvor er det bare FEDT at høre Amina 🙂 Jeg synes, det lyder som en suuuper god tradition 😉 Og tak for forslaget – det er et super godt bud 🙂

Skriv en kommentar