Martiny Podcast // Episode 2: Maria Engbjerg

maria
Tusind, tusind tak for din fine modtagelse, første episode af mit nye podcast fik i sidste uge. Jeg var helt blæst væk, og sad med det største smil på læben over alle de søde kommentarer. Og smilet blev kun endnu større, da “Martiny Podcast” om aftenen endte som nr. 3. mest populære podcast i Danmark. Wauw! Det havde jeg godt nok slet ikke regnet med, men sikke en dejlig overraskelse.
I dag har jeg første “rigtige” episode klar til jer, hvor jeg tager en snak med søde, seje og enormt inspirerende Maria Engbjerg. Hun kalder sig selv grøntsagspassionist, og er kvinden bag madbloggen Vanløse Blues samt kogebogen “Geniale Grøntsager“.
LYT MED HER ELLER PÅ MOBILEN I DIN PODCAST APP
[soundcloud url=”https://api.soundcloud.com/tracks/241090358″ params=”color=ff5500&auto_play=false&hide_related=false&show_comments=true&show_user=true&show_reposts=false” width=”100%” height=”166″ iframe=”true” /]

{ I denne episode kan du høre om… }
… Marias rejse til at blive selvstændig.
… hendes hverdag – og hvordan en normal dag ser ud.
… “foodlabels”, og hvorfor Maria kalder sig en grøntsagspassionist.
… vigtigheden af netværk
… at finde balancen mellem arbejde og fritid
… Marias karrieremæssige mål og drømme for fremtiden.

Jeg glæder mig til at høre, hvad I synes! Husk, at det her er helt nyt for mig, så jeg skal lige finde mit tilrette i “interviewer-rollen”. Jeg vil enormt gerne blive dygtig til det, så jeg håber, at I vil give mig lidt feedback 🙂

24 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Lækker pt med tømmermænd og lytter til din postcast frem for Mads og monopolet! Godt arbejde!
    Jeg er nysgerrig over at høre hvordan du har interwievet Maria? Det lyder for mig som om hun ikke taler i samme mikrofon som dig 😉

  2. Hvor er det en god pod-cast! Jeg glæder mig allerede til de næste episoder.
    Det er skønt at du sætter fokus på hvordan disse kreative mennesker tjener penge.
    Og så en lille ting; jeg synes ikke jeg kan genkende at folk som spiser usundt, spiser hvidt brød og spier kød ikke skal forsvare sig i nogle sammenhænge. Det kan ses ses lige så meget skævt til. Men derfor stadig fint at tage kampen op mod at vi skal dømme hinanden på vores mad-vaner. Det er for dumt 🙂

    1. Det er nemlig for dumt – og jeg er bange for, at du misforstår mig. Jeg mener naturligvis heller ikke, at vi skal dømme folk, der spiser noget, der i vores øjne er usundt.

  3. Et par ting i denne kommentar; 1) Hvor har du bare en behagelig stemme at lytte til! Meget rolig og perfekt til radiomediet! 2) Elsker konceptet og ideen, og er allerede hooked på din føljeton. Keep ’em coming!

  4. Du er simpelthen SÅ inspirerende, Emma! Jeg er kæmpe fan af din blog og absolut også af din podcast.
    Og så lige noget helt andet; jeg overvejer kraftigt at skulle læse på journalisthøjskolen, og vil i den forbindelse høre, om du måske vil skrive et indlæg om din hverdag på studiet?

    1. Tusind tak, søde du 🙂
      Jeg vil ikke skrive et helt indlæg om det på bloggen, men send mig en mail på emmamartiny@hotmail.com, så kan jeg sende mit tlf. nr. Du er velkommen til at ringe til mig kort, så fortæller jeg gerne om det – det er lidt nemmere end at gøre det på skrift 😉

  5. Så fint, jeg lå og hørte det i sengen hertil morges – rigtig inspirerende! Jeg har selv Marias kogebog, og bor i selvsamme by som hende, så det var rigtig sjovt at høre om 😀 Jeg ser frem til at høre med igen i næste uge!

  6. Emma, du bliver simpelthen nødt til at lave dit eget radioprogram! Ikke nok med at din stemme er super behagelig at lytte til, men du er også god til at stille spørgsmål og kommentere på en måde som ikke bliver en konstant strøm af “Ja, aha, mmh, jaja, det er rigtigt, ja” – hvis det giver mening 🙂
    Du er så go’!

    1. Haha, hvor er du sød, Christine 🙂 Glæder mig til, at vi to skal snakke sammen på et tidspunkt 😉

  7. Hold nu k… hvor var det dejligt at høre. Men men men, nu sidder jeg bare tilbage med spørgsmålet hvilke blogs følger du? hvad var det du ikke kunne vælge imellem? Jeg blev da mega nysgerrig der. Knus fra Mette

  8. Endnu en skøn episode! Det var virkelig hyggeligt at lytte til, og det gjorde mig klogere på Maria og på blogging generelt.
    Enormt spændende at høre om hendes succes! Godt arbejde begge to. 🙂 Glæder mig til mere. 😀
    KH

  9. Kære Emma
    Tusind tak for denne fine episode. Jeg synes, at du gjorde det rigtig godt og det var spændende at blive klogere på Maria og den verden, der omgiver hende. I starten følte jeg, at I begge lige skulle i gang. Men en tredjedel inde i podcasten var det allerede mere naturligt og jeg følte, at jeg sad og lyttede til en hyggelig samtale. Jeg ved ikke, om det var det, du gik efter? Men det fungerede for mig.
    Jeg elsker at lytte til podcasts og lydbøger. Og Martiny er nu blevet tilføjet til min voksende samling af podcasts, jeg skal høre. Hvornår er næste afsnit og hvem skal du snakke med?
    Jeg ville høre dig, om du kommer til at lave et blog-indlæg, hvor du fortæller lidt mere om, hvordan denne podcast kom i stand? Var det dig, der fik ideen eller fik du et tilbud udefra? Og hvordan fik du det så stablet på benene efter ideen var kommet?
    Alle de spørgsmål. Tusind tak endnu engang. Det var en fornøjelse!

    1. Hej Amalie 🙂 Dejligt, du synes om det 🙂
      Det var lige præcis sådan, jeg gerne vil, at podcastet skal virke.
      Der kommer et nyt afsnit hver lørdag 🙂
      I første episode har jeg fortalt en masse om, hvordan podcastet kom i stand. Har du lyttet til det? 🙂

  10. Kære Emma
    Tusind tak for denne fine episode. Jeg synes, at du gjorde det rigtig godt og det var spændende at blive klogere på Maria og den verden, der omgiver hende. I starten følte jeg, at I begge lige skulle i gang. Men en tredjedel inde i podcasten var det allerede mere naturligt og jeg følte, at jeg sad og lyttede til en hyggelig samtale. Jeg ved ikke, om det var det, du gik efter? Men det fungerede for mig.
    Jeg elsker at lytte til podcasts og lydbøger. Og Martiny er nu blevet tilføjet til min voksende samling af podcasts, jeg skal høre. Hvornår er næste afsnit og hvem skal du snakke med?

  11. (Fortsat)
    Jeg ville høre dig, om du kommer til at lave et blog-indlæg, hvor du fortæller lidt mere om, hvordan denne podcast kom i stand? Var det dig, der fik ideen eller fik du et tilbud udefra? Og hvordan fik du det så stablet på benene efter ideen var kommet?
    Alle de spørgsmål. Tusind tak endnu engang. Det var en fornøjelse!

Skriv en kommentar