Martiny Podcast // Episode 14: Stonemuse – Michelle Nielsen

pod
I dag har jeg besøg af en af de sejeste kvinder på den århusianske bloggerscene. Selvom der er mange, der fortjener samme titel, skiller dagens gæst sig ud, ved at være Buisnesskvinde med stort B og have fuldstændig står på sit sh*t – om ikke andet mere end de fleste af os andre 😉
Michelle Nielsen står bag den succesfulde blog Stonemuse.dk og passer og plejer også sin tilstedeværelse på både Insta (med 26k+ følgere!), facebook, snapchat og youtube. Udover sit eget brand varetager hun desuden flere virksomheders platforme og rådgiver i forhold til social media strategi. Hun balancerer derfor en hverdag som selvstændig freelancer med mange bolde i luften, og dette har hun gjort, siden hun for over 2 år siden droppede at læse videre efter at have afsluttet sin uddannelse som multimediedesigner.
En af de ting, Michelle og jeg kommer omkring i podcastet, er, hvorfor hun mener, at blogging, som vi kender det, er død. Michelle mener, at både bloggere og virksomheder må begynde at se os selv som brands, der skal fungere på tværs af platforme, og at vi må tilpasse vores indhold til forskellige sociale mediers kunnen. Dette synes jeg, er utrolig interessant, og det er noget, jeg bestemt godt kan blive bedre til, så jeg forlod samtalen utrolig inspireret.
Hvis I gerne vil bag ‘bloggerfacaden’ og høre en samtale, Michelle og jeg lige så godt kunne have ført over en kop kaffe på en café, synes jeg, I skal give episoden et lyt. Vi taler blandt andet om, hvordan bloggere tjener penge, hvordan man værdisætter sig, hvordan man kontakter virksomheder med henblik på samarbejde, og hvordan man bevarer sin egen troværdighed og undgår at føle sig som en omvandrende reklamesøjle, selvom man gerne vil blive betalt for sin tid og værdi. Michelle valgte for nyligt at takke nej til en tur til New York med alt betalt af respekt for sig selv og sit arbejde – en spændende debat, vi tager hul på midt i episoden.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… Michelles valg og fravalg af uddannelse
… sponsoreret indhold og hvordan, bloggere bevarer deres troværdighed
… at være åben omkring, at man gerne vil tjene penge
… at have respekt for sig selv og det, man laver.
… at sige nej til en gratis tur til New York
… at kende sit værd og droppe janteloven
… hvorfor bloggere må stå sammen
… hvorvidt blogging er død
… hvordan man kan tilpasse sit indhold til de sociale platforme
… at være ligeglad med, hvad omverdenen tænker
… at være selvsikker og stolt af det, man gør
… at se sin blog som et arbejde

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Glæder mig til at høre det om lidt på min daglige gåtur med min vuf i solskinsvejret. Jeg er fan af det og dig, søde du!

  2. Hej Emma 🙂
    Jeg er vild med dine podcast – jeg synes du er dejlig at høre på! Som du selv nævner i denne udgave, har der været mange bloggere med. Det kan jo i sig selv være spænende at få viden om en verden, man ikke kender til. Men jeg vil nu stadig mene, at det kunne give dine podcast endnu mere, hvis det var lidt flere forskellige gæster, du tog med. Anyway – det lyder også som om at det er planen, jeg ville blot sige, at jeg synes det lyder som en god plan 😉 Jeg tillader mig at komme med et par forslag til mulige gæster: Christine Bonde (sundhedsblogger), Diane Soa (Healer – du kan evt finde hende på instagram, hvis du ikke kender hende) og Karen Pallisgaard (forfatter til ‘Begynderyogabogen’) God søndag 🙂

Skriv en kommentar