Burritobowl med mexi-kylling

Burritobowl med mexi-kylling

Burritobowl med mexi-kylling er et af de måltider, min kæreste og jeg har lavet aller flest gange de sidste år. Det er det perfekte comfort food måltid men stadig fyldt med masser af grønt.

Hovedelementet i min burritobowl er mexi-kylling, krydret og vendt i smeltet cheddarost. I skålen kombineres det med masser af lækre grøntsager, salsa og bønnemos.

Burritobowl med mexi-kylling

 
Hovedret

Ingredienser

Sort bønnemos

  • 2 dåser sorte bønner
  • 2,5 dl hønsebouillon
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 1 løg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Saften af 0,5 lime
  • 1 dl salsa (købt eller hjemmelavet)
  • Salt & friskkværnet

Snyde-salsa

  • 200 g tomater
  • 2 dl købt salsa på glas

Salatskål

  • 500 g søde kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 lille rødt spidskål
  • 1 hjertesalat
  • 2 avocado
  • 4 forårsløg
  • 1 håndfuld koriander
  • Limebåde
  • Skyr eller cremefraiche til servering

Mexi-kylling

  • 500 g kyllingeinderfilet
  • 0,5 spsk. røget paprika
  • 0,5 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • Salt & friskkværnet peber
  • 100 g cheddar, revet
  • Olie og/eller smør til stegning

Fremgangsmåde

Sort bønnemos

Start med at lave bønnemosen. Sæt bønnerne i blød, og kog dem efter anvisningen på posen, eller dræn og skyl bønnerne fra dåsen. Hak løget, pres hvidløget, og svits begge dele i olivenolien i en tykbundet gryde, til løgene er gennemsigtige. Tilsæt bønner og bouillon, og bring gryden i kog.

Tilsæt limesaft og salsa til gryden, og blend bønnerne til en grov mos med få hele bønner med en stavblender eller i en almindelig blender. Lad nu mosen koge, indtil den tyknes. Smag til med salt og peber, og tilsæt evt. lidt chilipulver eller tabasco, hvis du ønsker retten stærkere.

Snyde-salsa

Hak tomaterne groft, og bland dem med den færdige salsa. Smag gerne til med lidt ekstra salt og peber, og tilføj grofthakket koriander, hvis du synes.

Salatskål

Tænd ovnen på 175 grader.
Skræl eller skrub de søde kartofler, og skær dem i mindre tern på 1 x 1 cm. Fordel dem på en beklædt bageplade, vend dem i olivenolie, og kværn salt og peber over. Sæt derefter bagepladen i ovnen i 15 minutter, indtil ternene er sprøde udenpå og møre indeni. Imens kan du snitte grøntsagerne og tilberede mexi-kyllingen.

Snit spidskålen i tynde bånd, skær hjertesalat i skiver, og del avocadoen i tern eller skiver. Anret det hele på et stort fad sammen med forårsløg i skiver, grofthakket koriander og limebåde, og kom skyren i en lille skål.

Mexi-kylling

Del inderfileterne i mindre stykker, og kom dem i en skål. Kom paprika, oregano, hvidløgspulver, spidskommen, koriander, salt og peber i skålen til kyllingen, og vend det sammen, så krydderierne fordeles. Opvarm en pande til middel varme, og steg kyllingen i smør og/eller olie, indtil den er gennemstegt. Tag derefter panden af varmen, og tilsæt den revne cheddar. Vend rundt, og lad osten smelte.

Servering

Servér straks i skåle sammen med bønnemos, skyr, salsa, sød kartoffel-tern og grønt.

Find flere opskrifter i samme kategori

Burritobowl

Burritobowl

Mexi-kylling i grøn burritobowl

Burritobowl blev hurtigt et hof-ret, da Simon og jeg flyttede sammen. Det var ikke noget, der blev serveret for gæster, men når vi kom hjem efter en lang dag på studiet, kunne vi hurtigt blive enige om, at saftig, mexicanskinspireret, krydret kylling vendt i pinlige mængder smeltet cheddar var den eneste aftensmad, vi rigtig havde lyst til.

Siden da har jeg udviklet opskriften, så mexi-kyllingen har fået selskab af flere af vores fælles favoritter: min kærestes yndlingsbønnemos sammen med mine højtelskede sprøde sød kartoffel-tern på en bund af knasende grønt, toppet med avocado og cremefraiche. Sammen udgør det en burritobowl, der for os er indbegrebet af en hyggelig date-night – sådan én, der kan foregå både tirsdag og lørdag, og hvor Netflix og nattøj lyder som en langt bedre idé end restaurant og bio.

 

 

Flere opskrifter på mexicansk inspireret mad

25 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Det ser så lækkert ud! Din kogebog står på min ønskeliste, så glæder mig til, at jeg forhåbentligt meget snart kan bruge alle dine lækre opskrifter!
    Må man spørge hvor de fine vandglas er fra?:-)

    1. Hej Emma jeg kan desværre ikke se det nederste fordi dine kommentar kommer foran især det din kæreste har skrevet Simon

      1. Forøvrigt siger du 30 min i ovnen til de søde kartofler – men der står 15 min i opskriften. Jeg gav dem 30 min – det virkede til at passe 🙂

  2. Fantastisk mad Emma! Smagte så godt!!
    Og virkelig en fin video. synes dine videoer er så fine, og synes virkelig, at du er blevet endnu dygtigere til at lave dem 🙂

  3. Så god idé med en video! Lav gerne flere af dem! Jeg læser altid de opskrifter du lægger ud på bloggen – og det ser så lækkert ud altsammen! Men må ærligt indrømme at jeg sommetider ‘dropper’ opskriften, fordi der skal bruges så meget eller fordi det virker for uoverskueligt – det samme tænkte jeg først med denne – men da jeg så så videoen, så det jo så let og lækkert ud og det er helt klart en opskrift, som snart skal prøves! 🙂

    1. Hvor er det godt at høre, Maria 🙂 Held og lykke med opskriften – den er virkelig simpel, selvom der skal gang i et par blus 🙂

  4. Nu har jeg også lavet mexi bowl! Yes, det var SÅ lækkert. Bønnemosen er i top 🙂 Kunne dog ikke få de søde kartofler sprøde, men smagte alligevel skønt.

  5. Tænkte præcis det samme som Maria! Da jeg læste opskriften gav jeg næsten op men da jeg så så videoen virkede det en del nemmere og mere overskueligt, så hurra for det!! Og det ser sygt lækkert ud! Håber jeg får det prøvet en dag. 😀

  6. I dag har vi været i både Super Brugsen, Rema1000 og Netto og har ikke kunne opsnuse sorte bønner – hvor skaffer vi sådan noget? 😄
    Jeg faldt over din blog i går, jeg er vild med al din mad og din fantastisk flotte kogebog er allerede på ønskelisten 👌

    1. Velkommen til, Stine 🙂
      Det lyder meget underligt… Super Brugsen burde i hvert fald have dem. Spurgte du efter dem derinde? Og kiggede du efter dåser eller tørrede bønner?

      1. Ja, vi undrede os også. Jeg spurgte ikke efter dem, det må jeg gøre næste gang. Vi kiggede både efter dåse og tørrede 🙂

  7. Det smagte så godt! Jeg tror min kæreste elsker mig lidt mere efter at have lavet denne ret 😀 Må jeg forresten spørge hvad sangen hedder, der spiller i baggrunden af din video?

    1. yay! hvor er det skønt at høre 🙂 Desværre har jeg fuldstændig glemt navn + kunstner på sangen. SÅ DUMT! Jeg kommer helt sikkert i tanke om det en af de næste dage, så skal jeg nok skrive 🙂

  8. Kære Emma,
    Mine kæreste og jeg har lavet Mexi Bowls i aften og var helt vilde med det. Jeg er ikke altid så meget til kød og bønnemosen var en mega lækker erstatning for det. Det er ikke sidste gang, at vi serverer det herhjemme 😀
    Tak for evig god inspiration.

    1. Hej Christina 🙂 Skønt at høre! Herhjemme er det også et evigt hit, vi laver igen og igen 🙂

  9. Linda fra Blogsbjerg anbefalede denne her, og det var lige dén slags mad jeg havde lyst til, så det blev det. Hold. nu. op. den bønnemos der er lækker – og både manden og ungerne skovlede i sig! Det bliver helt klart en ganganger her hjemme! :o)

Skriv en kommentar