{ Den perfekte basis t-shirt fra Pieces // Bukser fra &OtherStories // Pumps fra ASOS // Hårbånd fra Pico }
Godmorgen fra Århus 🙂
Så er jeg er hjemme igen efter en skøn og travl uge i København. Det har virkelig været nogle gode dage med spændende møder og hygge med Mia om aftenen – alt fra vinsmagning til Game of Thones og snack-fest i vores AirBnB. Jeg forelsker mig altid fuldstændig i byen, når jeg er derovre i længere tid – denne gang var det især en aften på Nørrebro med solnedgang og sommerregn, der gjorde udslaget – så lige for tiden forsøger jeg at lokke Simon med mig, når jeg har endnu en ‘møde-uge’ sidst på måneden. Det kunne jo være, han også kunne blive varm på idéen om, at flytte til hovedstaden på et tidspunkt?
Outfittet på billedet havde jeg på en dag, hvor jeg havde et temmeligt spændende møde om formiddagen, og derfor gerne ville føle mig ekstra smart og godt tilpas. Jeg synes, det er så svært at være ‘buisness-agtig’ om sommeren, for man møder ikke ligesom ikke op i shorts eller korte sommerkjoler – eller det føler jeg mig i hvert fald ikke særlig selvsikker i. Derfor er jeg SÅ glad for, at jeg har fået hapset de her bukser med hjem i mit klædeskab. De er behagelige, klædelige og så er de ‘luftige’ nok til, at de kan bæres, når temperaturen sniger sig op over 25.
Sammen med mine YNDLINGS-hæle fra ASOS og den PERFEKTE basis t-shirt fra Pieces (seriøst: elsker den!) havde jeg mig et simpelt men cool outfit, og med hårbåndet fra Pico blev det hele lige lidt mere mig. Mødet gik forresten over al forventning… Måske outfittet havde en lille smule at sige? 😉
Nu vil jeg lave mig en god kop kaffe, inden jeg løber til yoga og drikker efter-trænings-kaffe med Ida. Senere i dag kigger Mette forbi, og så skal vi sende alle kalender-filerne til trykkeriet. SÅ spændende (og skræmmende) jo! Ih, hvor jeg glæder mig 🙂
Hav en dejlig lørdag folkens. Solskins-krammer her fra.
Ej et fint outfittet 😀 Har lyst til at gå ud og købe bukserne og T-shirten med det samme!
Hvordan er skoene i størrelsen synes du? Og t-shirten – holder den sig også pæn efter vask? Du ser forresten virkelig skarp ud!
skoene er helt normale i størrelsen, og t-shirten holder sig pæn. Det er seriøst den bedste basis T, jeg nogensinde har haft 🙂
Hej jeg er ny på bloggen – Hvad er det for nogle kalender-filer? <3
Hej du 🙂 Velkommen til! Tjek det ud her: http://emmamartiny.dk/category/kalender/
Kære Emma
Det ser skide godt og komfortabel ud. Jeg har lige været i Pico og købe det fine hårbånd og sytten andre ting. Skoene, du har på, har jeg også købt fra Asos bare dem i laksefarve. Desværre kan jeg ikke som dig gå i dem som om det var. sneakers. Jeg har købt mine i en str. 5 og bruger normalt str. 38-39. Jeg har tænkt mig at købe et par til i sort, måske i str. 6, fordi de er så flotte. Hvilken str. har du købt i, og hvad bruger du normalt???
Hej du 🙂 Jeg bruger normalt str. 40 og valgte en str. 7
Hvilken størrelse bruger du normalt og hvilken størrelse er disse? 🙂
Hej du 🙂 Mener du skoene? Jeg bruger 40 og har det også i disse.
Hej søde Emma! Sikke nogle flotte busker – hvilken størrelse har du dem mon i? 🙂 /Anne
Hej Anne 🙂 Det synes jeg også 🙂 Mine er en str. 36 🙂
Så kom jeg sørme lige til at købe hele 2 stk. basis T-Shirts… 😉
Tak for tippet og en altid inspirerende blog 🙂
Du bliver SÅ glad for dem. I promise 😉
Tak for svar ang. skostr.
Kunne du evt. lave et indlæg om det musik, du lytter til. I dine Vlogs er der altid dejlig elektronisk musik…
Jeg har skrevet et par kommentarer på andre indlæg om dette tidligere, men ikke hørt fra dig. Så nu prøver jeg lige her. Håber det er ok:
God weekend
Hej Mette 🙂
Du er velkommen til at følge mig på Spotify, hvor jeg gemmer det meste af musikken, jeg bruger i mine videoer. Bare søg på mit navn 🙂
Hvor ser du bare fin ud – jeg er altid på jagt efter dem bedste basis t-shirt, så måske man skulle på jagt efter den fra pieces 🙂
Sikke fine gyldne smykker, du bærer om halsen. Jeg har luret på dem et par gange efterhånden, og kan ikke helt gennemskue, hvor de er fra. Især det lille firkantligende vedhæng er to die for. Derfor bliver jeg nød til lige at høre, hvor de er fra? 🙂
Hej Nan 🙂 De er fra Jane König og Hvisk 🙂
Må jeg spørge, hvor dine fine kæder fra? 🙂 Især den med det firkantede vedhæng er simpelthen så fin.
Hej du 🙂 Den er fra Jane König.
Hej Emma! Hvilken læbestift har du på? Den er virkelig flot 🙂
Hej Sofie 🙂 Tak! Det er chacha tint fra benefit 🙂