Vaffel sandwich med kylling

Vaffel sandwich

Vaffel sandwich med kylling er som en club sandwich med sprød skinke og ost. Brødet er blot skiftet ud med sprøde, glutenfri vafler.

De små vaffel sandwich kan serveres til aftensmad, men de er også et fremragende indslag til en festlig buffet.

 

Vaffel sandwich med kylling

 
Hovedret til 4 personer personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

VAFLER

  • 150 g mel boghvedemel
  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl yoghurt
  • 3 æg, str. M/L
  • 2 spsk. smeltet smør eller olivenolie
  • 1 tsk. bagepulver
  • 0,5 tsk. salt
  • Smør eller olivenolie til stegning

FYLD

  • 500 g kyllingeinderfilet
  • 100 g cheddar
  • 75 g serranoskinke
  • 1-2 avocado
  • 1 lille rødløg
  • 1 stort hjertesalat
  • Salt & friskkværnet peber

HONNING-DIJONDRESSING

  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. honning
  • Salt & friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Lav først dejen til vaflerne ved at mikse alle ingredienserne sammen enten ved hjælp af en håndmikser, en foodprocessor eller blender. Tænd for vaffeljernet, og lad det opvarme, inden du pensler jernet med lidt smør eller olivenolie og steger vaflerne. Pas på, du ikke fylder for meget dej i jernet, så det flyder ud af siderne, når vaflerne hæver op.
Imens du steger vaflerne, kan du tilberede resten af måltidet – men hold et øje på vaflerne.

Steg serranoskinken sprød på en tør stegepande, og læg det til side på et stykke køkkenrulle.

Krydr inderfileterne godt med salt og peber, og steg dem på den ene side i lidt smør og/eller olivenolie, så de får en fin, gylden farve. Vend inderfileterne, og kom en skive cheddar oven på hvert stykke. Lad kyllingen stege færdig, mens osten smelter.

Skær avocado og rødløg i skiver, og skyl og del hjertesalatbladene. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og smag den til med salt og peber.

Nu er alle ingredienserne klar til at blive fyldt i vaflerne. Du kan enten samle vaffel-sandwichene i køkkenet eller lade hver person lave sin egen.

Find flere opskrifter i samme kategori

Vaffel sandwich

De små vaffel sandwich er i sandhed en festlig mundfuld. Lufte og sprøde vafler fyldt med saftig kylling. Tilføj også smeltet cheddar, sprød serranoskinke, frisk salat, cremet avocado og en guddommelig dressing.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ganske virkeligt. Og måltidet tager ikke mere end blot 30 minutter at trylle frem! Selvom I måske ikke umiddelbart tænker, at vaffel-sandwicherne ser simple ud, lover jeg, at de slet ikke er så avancerede at bikse sammen.

Honning-dijondressing

Noget, der er med til at gøre de små sprøde sandwiches ekstra lækre, er dressingen. Den består af mayonnaise, honning og sennep, og har den perfekte kombination af fedme, sødme og syrlighed.

 

Shop the post

- reklamelinks

3 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar