Feminas guldnummer & et fornemt diplom

  pa140512

Sååååe, det her skete….

emma-martiny

I denne her uge hylder Femina 100 kvinder, der inspirerer og tør, og jeg er én af dem. Hvilken ære! Jeg kan ikke komme i tanke om noget finere diplom, man kunne få, så jeg er, som I nok kan forestille jer, meget, meget stolt.

pa140517

Jeg vil anbefale jer alle at skynde jer ud og købe Feminas store guldnummer, for det er spækket med interessante interviews med nogle af Danmarks sejeste kvinder (at nogle mener, at jeg er én af dem, er jeg stadig ikke kommet mig over) – mange af dem nogle, som jeg personligt beundrer og finder inspiration hos.

pa140502

Jeg elsker(!) at Femina lavet et årligt magasin, hvor formålet er at hylde kvinder, vores forskellighed og alsidige kompetencer, for det er så vigtigt, at vi formår at glæde os på hinandens vegne. Det er med til at skabe en kultur, hvor vi løfter hinanden op, istedet for at misunde og tale ned, som kvinder ellers ofte har ry for (hvilket hverken er godt for den ene eller den anden). Heldigvis oplever jeg meget lidt negativitet her på min blog, og det er jeg utrolig taknemlig for. Bloggen er blevet sådan et varmt og rart sted med masser af opbakning og sisterhoods-følelse, og det skal særligt jer, der aktive i kommentarfeltet, have en stor tak for. I inspirerer og motiverer mig dagligt og er uden tvivl en af grundene til, at jeg fortsat nyder at kigge forbi bloggen dagligt. Så kæmpe stort tak og et varmt klem til jer <3

pa140506

Dette indlæg er planlagt, da jeg er ude at rejse. Alle kommentarere er hjertens velkomne og godkendes mandag d. 24.  

3 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Så sejt og velfortjent!!
    Du er nemlig en kæmpe inspiration, men på en måde man kan forholde sig til, hvilket for mig blot gør dig endnu mere inspirerende!

Skriv en kommentar