Mirakuløse havrepandekager

Pandekager med havregryn

I dag vil jeg dele mine yndlingspandekager med jer. Opskriften findes i min kogebog Herlig & ærlig mad, og jeg ved, at mange af jer, der har bogen stående i jeres køkken, er lige så begejstrede for pandekagerne som jeg.

Pandekagerne er ganske enkelt de bedste sunde pandekager, jeg kender til. De er luftige, men samtidig faste, ligesom klassiske amerikanske pandekager, og så mætter de dejligt og ligger skønt i maven. Servér gerne havrepandekagerne med mandelsmør og lemon curd eller nutella – alle ting, I finder opskrifterne på i min kogebog 🙂

Mirakuløse havrepandekager

 
Måltid til 2 personer
forberedelse 10 min / tilberedning 20 min / i alt 30 min

Ingredienser

  • 3 dl finvalsede havregryn
  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl yoghurt
  • 2 æg, str. M/L
  • 1 spsk. kokos- eller rørsukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. vaniljeekstrakt eller 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 nip salt
  • kokosolie eller smør til stegning

Fremgangsmåde

Blend havregrynene til helt fint mel i en foodprocessor. Tilsæt alle de resterende ingredienser til maskinen, og kør, til dejen er helt glat. Opvarm en pande med en smule kokosolie og steg små pandekager af et par spsk. dej. Flip dem rundt, når overfladen netop er fast. Servér havrepandekagerne straks, gerne med frisk frugt eller bær og andre toppings.

 

TIP: Vil du gerne undlade mælkeprodukter, kan du bruge alternativer såsom mandelmælk og soyayoghurt.

Find flere opskrifter i samme kategori

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma.
    Har du egentlig annonceret vinderen af OTa Solgryn konkurrencen? Synes ikke jeg kan finde det i et indlæg 🙂
    God dag!

  2. Jeg har sagt den tusinde gange før, men nu siger jeg det igen: Det er verdens bedste pandekager! Jeg vil langt hellere spise disse, end de sædvanlige amerikanske pandekager, da de her ligger dejligt i maven og mætter skønt! Det er ved at være alt for længe siden, jeg sidst har lavet dem – Det må blive i weekenden! Dine boghvedepandekager er BTW geniale til fyldte pandekager – Jeg har aldrig fået så gode fyldte pandekager før 🙂

    1. Hurra hvor er det bare dejligt at høre – også selvom jeg har hørt det før 😉 Kæmpe krammer til dig søde S 🙂

  3. Hej Emma
    Nu spørger jeg nok lidt dumt, men anyway… skal det være en foodprocessor, der blender havregrynene eller kan en blender også klare jobbet?
    Og kan du anbefale en blender/foodprocessor? Gerne til under 1000 kr. så studieøkonomien ikke vælter 🙂
    Ønsker mig din kogebog her til jul, så krydser fingre! Tak for opskriften!
    Håber du kan hjælpe
    Kerstin

    1. Hej Kerstin 🙂 Jeg har faktisk aldrig prøvet med en blender, men giv da et skud, og vend gerne tilbage til mig med resultatet 🙂
      Min foodprocessor er fra Braun, og den kostede vist cirka 1500 kr, men jeg bruger den nærmest hver dag og ELSKER den 😛

    2. Jeg tillader mig lige at byde ind… En almindelig blender kan sagtens benyttes – Det er i hvert fald det jeg bruger 🙂 Faktisk er det bare sådan en lille blender, tror det hedder en Smoothie twister, og det fungerer ganske udemærket!

Skriv en kommentar