Pecan-skildpadder med karamel

Pecan-skildpadder med karamel

 
Ingredienser til 15 skildpadder
forberedelse 30 min / tilberedning 15 min / i alt 45 min

Ingredienser

  • 100 g bløde dadler, udstenede
  • 2 spsk. kokosolie, stuetemperatur
  • 1 nip salt
  • 75 g mørk chokolade
  • 75 g pekannødder

Fremgangsmåde

Kom udstenede dadler, kokosolie og salt i en foodprocessor, og kør, indtil det bliver til en helt glat, tyk karamel. Stil dadelkaramellen i køleskabet i 1 time, så den bliver gennemkolde og stivner let.

 

Rist pekannødderne på en tør pande, indtil de begynder at dufte. Pas på, de ikke bliver brændte.

 

Placér derefter nødderne sammen i grupper af tre som trekløvere på et stykke bagepapir. Rul små kugler af dadelkaramellen, og pres karamelkuglerne ned i midten af hver samling af pecannødder, så skildpadderne får et hoved og to ben.

 

Smelt chokoladen forsigtigt over et vandbad, og dryp chokolade over skildpaddernes karamel-skjold med en ske. Lad chokoladen stivne, og vend derefter skildpadderne om, så du kan pensle bunden med chokolade. Lad igen chokoladen stivne, og opbevar derefter dine skildpadder i køleskabet indtil servering.

Find flere opskrifter i samme kategori

Julekonfekt med karamel og chokolade

Er der stemning for lidt opskrifter på julekonfekt her på bloggen? Af den kreative og lidt sundere slags måske? Opskriften her kommer fra min kogebog Fabelagtige fristelserDet er opskriften på de sødeste, uimodståelige, karamelfyldte spildpadder. Skildpadderne er helt perfekte som alternativ julekonfekt. De er tilmed simple at lave (jeg kan forestille mig, at børn vil elske at være med i), og imponerer altid, når de serveres. Jeg synes ikke, I skal gå glip af lækkerhederne, så derfor får I også opskriften her 🙂

Shop the post

- reklamelinks

6 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Jeg er med – jeg mener, herfra er der helt klart stemning for lidt sundere julekonfekt. Det lyder som en rigtig skøn ide:-)

  2. Jeg har lavet dem for anden gang nu. Lavede dem første gang i søndags hahahaha! Men.. de her er til familien dog, hvorfor jeg allerede laver dem igen. 😉 Stor anbefaling herfra!

Skriv en kommentar