23 år // Hvad jeg har lært

pc090060
Først og fremmest: 1000 tak for alle jeres søde hilsner i går. Det er virkelig herligt at have så mange virtuelle veninder 🙂
Så blev jeg 23 år. Sørme så. Et år ældre – og det er egentlig meget rart. Folk bliver ofte overraskede, når de hører, hvor ung jeg er, så jeg synes bare, det er dejligt at blive lidt ældre, så min alder ikke skal være det, der er i fokus, når jeg præsenterer mig selv og fortæller om, hvad jeg laver. Giver det mening? 🙂
pc090076
Det meste af i går var som dage er flest, udtagen morgen og aften, hvor jeg blev forkælet af ham der min søde kæreste. Jeg er ikke særlig god til at have fødselsdag – på grund af nogle dårlige minder er jeg ofte i et underligt, letpåvirkeligt humør – og på sådan nogle dage er Simon virkelig guld værd.
Hvis der er en ting, jeg har lært et sidste år, er er det, at de mennekser, vi omgiver os med, betyder alt. Selvom (eller måske i virkeligheden fordi?) jeg har arbejdet mere det sidste år end nogensinde før, og derfor også har opnået nogle ret vilde ting (I ved… Hvis jeg selv skal sige det), så er det, der har været været med til at gøre mit 22 år til det bedste i mit liv, de mennesker, jeg omgåes. Nære, meningsfulde relationer, gode venskaber, interessante bekendtskaber. Alt det andet er bare lir på lagkagen, selvom det så ofte er det, vi (mig selv inklusiv) kommer til at bruge det meste af vores energi på.

pc090081
{ Frakke COS // Bukser H&M // Strik &OtherStories // Taske Mulberry // Sko Adidas }

Billederne her er fra sidste fredag, hvor Simon og jeg valgte at holde formiddagen fri. Efter et svedigt HIIT-hold i yndlings-YO, fulgtes vi afsted til Café Fika i Mejlgade. Her brunchede vi den,  og lidt efter kiggede søde Ida forbi til en sludder. Så hyggeligt! Det er ikke noget, vi gør særlig ofte, sådan at “weekende den” på en hverdag, men apropos min lille åbenbaring ovenfor, er det noget, jeg håber, vi kan blive bedre til. Forhåbentlig kan mere af den slags være med til at gøre, at det næste år kan toppe skalaen endnu engang 🙂

5 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Har allerede ønsket tillykke, men du får lige endnu ét med på vejen: TILLYKKE!
    Jeg synes det er noget så vildt, at man i en alder af kun 23 år har opnået og oplevet så meget som du! Jeg er selv 23 år og du er mit ultimative sunde forbillede – på alle måder.
    Jeg elsker at følge med herinde og bliver inspireret på alle fronter. Det er skønt.
    Det er sjovt du skriver det med dit forhold til fødselsdag – jeg har det præcis ligedan. På min fødselsdag har jeg mest lyst til at grave mig ned og jeg er både grådlabil og ret uligevægtig og ser allerhelst alle har glemt dagen. Ville ønske jeg var en person som elskede dagen og altid holdte en god fest, men det er nærmere det stikmodsatte. Især de sidste år, hvor jeg på ingen måde har kunne kigge tilbage på årene forinden som positive. Forhåbentlig bliver de kommende år værd at huske! 🙂
    Btw; du ser blændende ud!

    1. 1000 tak igen, kære Camilla Kirstine!
      Jeg skal lige vende mig til det der med at være et forbillede – men jeg er glad for, at du føler, at det er et sundt et af slagsen, som man rent faktisk kan leve op til 🙂

  2. Det er vel dit 23. År du netop har afsluttet, hvis du er blevet 23 og hermed det 24. År der er gået i gang – med mindre det er en fejl at du er blevet 23, 🙂
    Glædelig jul og dejligt at høre du har haft en god fødselsdag!!!

  3. Tillykke Emma! Jeg er selv 25, og jeg blev meget overrasket over din unge alder. Det er sejt, at du har nået så meget i en tidlig alder, og det kan vi andre kun blive inspirerede af.

Skriv en kommentar