Verdens bedste chokoladekage // Dessert til Nytårsaften

pc230689

Det her er chokoladekagen! Den ultimative chokoladekage, og hvad andet ville være rigtigt at servere nytårsaften?
Læs også: Forret til nytårsaften – blinis med laks & rødbedecreme
Ifølge mine smagsløg er dette præcis, hvordan en chokoladekage skal smage, og alle, jeg har serveret den for, er enige. Opskriften stammer fra min kogebog Herlig & ærlig mad, og det er en af de opskrifter fra bogen, som jeg har fået mest respons for – af den positive O-M-G-må-jeg-ikke-godt-få-opskriften slags 😉
Læs også: Hovedret til nytårsaften – braiseret lammeskank med pastinakmos & sprøde rodfrugter
pc230661pc230734

Jeg forstår godt begejstringen, for kagen smelter på tungen, smager igennem af chokolade og er brownieagtig og svampet uden at være tung. Opskriften har desuden et minimum af ingredienser, og så er kagen helt uden mel, så hvis du får besøg af en glutenallergiker, er den helt perfekt. Husk at bruge en god chokolade til kagen – det gør hele forskellen!
pc230662

For at gøre chokoladekagen en tand mere festlig har jeg pyntet den med hindbærskum, brombær, frysetørret hindbær og skovsyrer. En virkelig smuk og lækker kombination, der giver et dejligt syrligt modspil til kagen. Brug dog endelig lige præcis hvad, du har lyst til og har på lager – en kugle vaniljeis ville eksempelvis ikke gøre nogen skade 😉
pc230727 pc230702

{ Verdens bedste chokoladekage }
12 stykker
200 g mørk chokolade (70 %)
150 g smør
150 g kokos- eller rørsukker
1 tsk. bagepulver
1 nip salt
5 æg, str. M/L
ENDVIDERE
Smør og kakaopulver til springformen
1 dl fløde
1 spsk. hindbærpulver (pulveriserede frysetørrede hindbær)
1 bakke brombær
frysetørrede hindbær
skovsyrer

Tænd ovnen på 175 grader.
Smelt forsigtigt chokolade, smør og kokossukker i en gryde, og tag det derefter af varmen, og lad blandingen køle lidt af.
Del æggene i blommer og hvider. Kom blommerne ned i gryden til chokoladeblandingen sammen med bagepulver og salt, og rør det sammen til en jævn dej. Kom hviderne i en anden skål for sig selv, og pisk dem helt stive med en elpisker.
Vend nu de piskede æggehvider i chokoladeskålen med en dejskraber. Det tager lidt tid, så hav tålmodighed, og bliv ved med at vende forsigtigt, så du ikke slår al luften ud af dejen. Kagedejen er klar, når den er glat og ensfarvet.
Smør en springform på cirka 25 cm med smør, og drys med kakaopulver, så det dækker hele formen. Fordel derefter kagedejen i springformen, og sæt den i ovnen i cirka 30 minutter, indtil en tandstik kommer ren ud fra midten af kagen.
Lad kagen køle af, og sæt den derefter i køleskabet i minimum 6 timer, gerne natten over, så den kan sætte sig.
Pisk fløden til skum, og rør hindbærpulveret i flødeskummen. Top hvert stykke kage med hindbærflødeskum, et brombær, frysetørrede bær og lidt skovsyrer, og servér. 
30 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma.
    Du skriver i dit seneste indlæg at den kan laves dagen før. Skal den så varmes op på dagen inden servering eller serveres den bare kold? Når man serverer den med vanilje is tænker jeg at holde mig til det og droppe hindbær skum – tror du det vil fungere okay? Det er bare for at jeg ikke skal handle for mange flere ting ind da jeg egentlig havde fundet en anden opskrift men føler mig lun på denne nu. 😉

    1. Hejsa!
      Jeg har lavet denne fantastiske kage to gange – begge gange er den faldet sammen efter jeg har taget den ud af ovnen – efter lidt tid. Den smager jo stadig helt vildt godt – men det påvirker lidt udseendet ? Kan du måske fortælle mig hvad jeg gør forkert? Mange tak for en dejlig opskrift!

      1. Hej Anne 🙂 Du gør ikke noget forkert. Kagen skal falde sammen og sætte sig. Pynt den evt. med lidt flødeskum eller frugt, hvis du vil synes 🙂

  2. Den vil jeg lave til nytår! 🙂 Skal den bages ved varmluft? Jeg er nemlig tidligere blevet snydt af din bønnebrownie, der ikke fik nok, da jeg ikke bagte den ved varmluftfunktion, som du ellers skriver i din kogebog, at man skal.

  3. Hej 🙂
    Din kage ser lækker ud..
    Har du erfaring med at bage den til mange? (100 mennesker)
    Hvor mange rækker denne opskrift sig til?
    Kan den fryses ned? Og bliver den dårligere af det?

    1. Hej Katrine 🙂 En kage svarer til 10-15 personer, alt efter hvor stor appetitten er. Du kan sagtens bage den i forvejen og fryse den ned.

  4. Hej – vil afprøve denne chokoladekage til Nytår – vil gerne enten tilsætte eller ligge pekannødder på toppen – hvad tænker du om dette? GODT NYTÅR

  5. Hej ! Nu har jeg FORSØGT TO gange og min chokolade, smør og sukker skiller har skilt hver gang ! Har du en idé til hvorfor?

  6. Hej. Jeg skal lave denne imorgen. Vi bliver 9 hvoraf 3 er børn op til 4 år. Jeg har egentlig købt ind til dobbelt op ??? tænker du jeg skal nøjes med med en potion? ?

    1. Hej Michael 🙂 En vil nok være nok. Men lav evt bare to – så kan du smide resterne i fryseren, hvis det er 🙂

  7. Hej
    Vil lave denne kage i dag(lyder virkelig lækker) og servere for mine gæster i morgen. Hvad pakkes den ind i, når jeg sætter den i køleskabet?

    1. Jeg plejer at tage kagen ud af springformen og placere den på et fad. Så kan man vende springformen om og bruge den som “låg” 🙂

Skriv en kommentar