Kebabspyd med græskar

Lækre, krydrede og festlige spyd med kebab af hakket oksekød.

På spydene sætter jeg også tern af bagt græskar. En lidt anderledes kombination, men græskarkødets sødmefulde passer perfekt til den krydrede kebab.

Kebab-spyd med auberginer

 
Hovedret til 4 personer
forberedelse 30 min / tilberedning 45 min / i alt 1 t 15 min

Ingredienser

Kebab-spyd

  • 400 g hakket oksekød
  • 1 æg
  • 2 spsk. finvalsede havregryn
  • 1 tsk. salt
  • friskkværnet peber
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. røget paprika
  • ½ tsk. stødt kanel
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 håndfuld bredbladet persille
  • ½ hokkaidogræskar
  • 1 spsk. olivenolie
  • 10 bambusspyd

Fremgangsmåde

Kebab-spyd

Rør en fars af hakket kød, æg, mel og krydderier. Pil og hak løget fint, pres hvidløg, og hak persille. Rør det hele i farsen, og sæt farsen på køl, imens du tilbereder græskarternene.

Halvér græskarret, fjern kernerne, og skær græskarret i tern (du kan lade skallen sidde på). Fordel græskarternene på en bageplade beklædt med bagepapir, dryp med olie, og drys med salt. Bag dem i den 175° varme ovn i ca. 20 minutter, til de er møre.

Form små frikadeller af farsen. Sæt frikadeller og forbagte græskartern skiftevis på bambusspyddene, og læg spyddene tilbage på bagepladen. Steg dem i ovnen i ca. 10-15 minutter, til kødet er gennemstegt.

Find flere opskrifter i samme kategori

Kebabspyd med græskar

Kebabspyd med græskar er en utraditionel men utrolig dejlig kombination! De krydrede kebabdeller smager nemlig perfekt sammen med med søde græskartern.

Kan du ikke finde hokkaido græskar i supermarkedet, kan de let erstattes af søde kartofler eller butternut squash. Du kan også snildt undlade græskaret helt og blot lave spydene med kebabkød alene.

Bagte auberginer

Jeg serverer ofte disse kebabspyd med bagte auberginer. Det er en mellemøstlig inspireret opskrift, hvor jeg toppet halve bagte auberginer med tahindressing, granatæblekerner og persille.

Menuen ville endvidere smage dejligt med lune fladbrød og måske en omgang hummus.

 


Hvis du prøver en af mine opskrifter, vil jeg elske at se resultatet på Instagram. Tag mig gerne med @emmamartiny eller brug #MartinyFood.

Shop the post

- reklamelinks

4 kommentarer
Vis alle kommentarer

Skriv en kommentar