Martiny Podcast S2E7 // Lisbet Nicholaisen om et liv med yoga


Glædelig søndag alle sammen 🙂
Hvor har jeg glædet mig til at dele denne uges podcastepisode med jer. I skal nemlig møde en kvinde, der flere gange hver ugen har fornøjelsen af at møde mig med morgenhår og makeup-fri øjne, når jeg ruller min yogamåtte ud i YO studios, og starter dagen på den bedste vis, før resten af byen vågner.
Lisbet Nicholaisen underviser i yoga, og hun er et af de mennesker, der bare har en helt særlig energi. Hun er tilstede og fylder rummet med både ro og glæde – hvad enten det er under en svedig vinyasa time eller et selvforkælende slow flow. Efter at have faldet i snak med Lisbet flere gange, blev jeg nysgerrig på at dykke mere ned i hendes historie og forhold til yogaen, og det er netop denne samtale, I skal lytte til i dag.
I episoden er yogaen det centrale emne, men vi kommer vidt omkring og fokuserer særligt på det psykiske aspekt, og hvordan man kan tage yogaen med og bruge den i sin hverdag og ikke kun som en motionsform. Podcastet er altså både for yoga-nørder som jeg, men også til de af jer, der er nysgerrige, men endnu aldrig har stået på en yogamåtte før.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… Lisbets første møde med yoga, 
… hvorfor hun valgte at blive yogaunderviser
… hvad yoga betyder for Lisbet, og hvordan hun underviser
… årsagen til yogaens voksende popularitet i den vestlige verden
… råd til hvis du gerne vil igang, men aldrig har stået på en måtte

… samspillet mellem det fysiske og psykiske aspekt af yoga
… vigtigheden af at mærke efter – på måtten og i livet 
… hvordan yoga kan bruges, når man møder modstand i livet
… at lytte til sin krop og turde se indad 

11 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hej Emma 🙂
    Efter at have lyttet til podcasten i går aftes kom jeg til at tænke lidt på, hvordan du egentlig selv forholder dig til fremtiden rent ‘karrieremæssigt’. Forsøger du selv at være helt rolig og bare ‘go with the flow’ og se, hvor mulighederne tager dig hen? Eller har du lagt en form for karriereplan, hvor du har formuleret nogle specifikke mål, som du godt kunne tænke dig at opnå?
    Det er selv et dilemma, jeg ofte befinder mig i. Noget i mig bliver tiltrukket af bare at give slip, følge min mavefornemmelse og ikke planlægge noget som helst. Men en anden del af mig har svært ved helt at slippe ideen om nogle målsætninger, fordi de også kan være medvirkende til at skabe et fokus og en retning for mig. Forstår du mit dilemma? Og er det noget, du selv har forholdt dig til? I så fald er jeg nysgerrig på dine tanker om det. 🙂
    God mandag til dig. Og tak for en fin blog

    1. Hej Cathrine 🙂
      Sikke en interessant kommentar! Jeg vil tillade mig at vente med at svare til et af de følgende podcasts, og så gå lidt mere i dybden med det der 🙂

  2. Hej Emma,
    Jeg er stor fan af dit tema om slow living i dine podcasts for tiden – stor ros til dig for at tage så relevante emner op som (overfor)brug af de sociale medier, selvomsorg og stress!
    Jeg holder meget af at lytte til dine podcasts på min daglige gåtur til arbejde, og gerne op til flere gange. Du er så god til at få skabt nogle interessante samtaler med dine gæster, som både er inspirerende og ofte får en til at reflektere. Så stor ros til dig 🙂
    Jeg er selv gået ned med så alvorlig stress, at jeg måtte sygemeldes fra mit arbejde i over to måneder, hvor jeg det meste af tiden ikke kunne noget som helst andet end at ligge på sofaen, selv det at rejse mig og komme i tøjet virkede som en helt uoverskuelig opgave. Jeg synes simpelthen, det er så uhyggeligt, hvad stress kan gøre ved krop og psyke; der er næsten ikke den ting, jeg ikke har fejlet, mens jeg var syg – jeg tabte mit hår, havde konstant hjertebanken og uro i kroppen, massive søvnproblemer, ingen overblik eller overskud, og hukommelsen var ikke til stede. Her fandt jeg i samarbejde med min psykolog relativt hurtigt ud af, at mindfulness og meditation var helt fantastisk til at få min stressede krop til at slappe af og få fokus på mere “væren” end “gøren” i mit liv, så jeg skruede bl.a. op for yogaen 🙂
    I dag næsten et år efter, at det hele gik galt, døjer jeg stadig med eftervirkningerne, og er først netop nu oppe på at kunne magte at arbejde fuld tid igen.
    Jeg ved ikke helt, hvorfor jeg deler min historie, men jeg tror blot det er for at lade dig vide, hvor vigtigt det er at tage disse emner op, og hvor vigtigt det er at lytte til sin krop og mærke efter, og det vil jeg gerne sige dig tak for, håber at du på den måde måske kan hjælpe andre, så de slipper for at mærke stress på egen krop. Det kunne jo være helt fantastisk 🙂
    Ønsker dig en rigtig god mandag!
    Kh. Julie

    1. Hej Julie
      Sikke en skøn kommentar at få! Og 1000 tak for, at du deler din historie.
      Som du også skriver, håber jeg, at podcastet kan inspirere folk til at lytte efter og tage deres velvære og selvomsorg seriøst. Det er så uendeligt vigtigt.
      Kæmpe knus og rigtig god solskinsdag til dig <3

  3. Jeg blev SÅ rørt af det her podcast. Tak Emma, for at gøre det muligt at lytte til sådan en klog kvinde(r)

  4. Ih, hun virker som en skøn person, hende Lisbet! Synes det er så inspirerende, at hun bare giver sig selv lov til at blive rørt, og viser det! Det er noget, jeg selv har rigtig svært ved, det der med at lade mine følelser komme i en hvilken som helst situation. Jeg gemmer dem ofte til mig selv når jeg er alene, eller også glemmer jeg helt at få dem ud, hvilket er rigtig skidt… Det gav mig også et sug i maven, da hun sagde det med at give slip (som råd til unge kvinder). Ugh, det er altså svært, tilsyneladende… Men jeg øver mig 🙂 Tak for endnu et fint podcast – som de andre skriver, er jeg også begejstret for slow living-temaet 😉

    1. Hej søde Caroline 🙂
      Lisbet er helt fantastisk! Jeg øver mig også i at være sårbar og turde vise det. Det er svært, men jeg er overbevist om, at verden bliver et bedre sted, hvis vi alle gav lidt mere slip og stod ved vores følelser 🙂

Skriv en kommentar