Martiny Podcast S2E9 // Anette Hedegaard & Sofie Neble // TilDels SNAPS


I dagens podcast har jeg besøg af to vildt søde, seje og foretagsomme unge kvinder: Anette Hedegaard og Sofie Neble, der er skaberne af TilDels SNAPS.
To piger, der laver snaps?! Jep, I læste rigtigt. Men her er altså ikke tale om den drik, vi tvinger i os til julefrokosten. TilDels er til dels snaps, og varianterne er udviklet i et forsøg på at skabe nye smage, som man deler med hinanden af lyst – eksempelvis Solbær og Kaffe/Appelsin.
Tanken bag virksomhedens navn er også, at snaps er noget, der er til dels. I podcastet kan I høre pigerne fortælle om, hvordan de ønsker at bevare den gode snapse-tradition – at vi sender flasken om bordet og skåler sammen – men også gerne vil skubbe til forestillingen om, at snaps ikke kan smage godt. Dén idé er der flere, der er hoppet med på, og TilDels kan derfor blandt andet fås hos Madklubben, den populære restaurantkæde i København.

Udover at være partners i virksomheden, er Anette og Sofie også gode veninder. I podcastet fortæller de, hvordan i alverden de to blev enige om, at de ville starte en snapse-virksomhed, hvordan de i dag strukturerer deres samarbejde, og om deres fælles fremtidsdrømme.
Hvis du har en iværksætter i maven og mener, at dine flødeboller, karameller, hudplejeprodukter eller hjemmestrikkede vanter er verdens bedste, men ikke aner, hvordan du igangsætter salget, er der masser af tips at hente i dagens episode. Anette og Sofie kommer med masser af brugbare guldkorn, og så kan man ikke andet end at finde deres gåpåmod inspirerende 🙂
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… hvordan Anette & Sofie mødte hinanden og blev veninder
… om deres tid på Bornhold og det kreative miljø på øen
… hvordan idéen til at lave snaps opstod, og hvad det lige er, snapsen kan
… hvordan TilDels blev til og voksede sig større
… hvad næste skrift er og deres fremtidsdrømme for TilDels
… at være veninder og buisnesspartners på samme tid
… hvordan man adskiller venskab og forretning
… hvordan deres forskellige egenskaber og baggrund komplimenterer hinanden
… deres bedste råd til at starte virksomhed og vigtigheden af nysgerrighed. 

4 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Spændende episode og seje kvinder! Jeg må indrømme at jeg hører til dem, der virkelig ikke kan lide snaps og prøver at undgå det til jule- og påskefrokoster. Men efter at have hørt dette podcast kunne jeg virkelig godt tænke mig at smage TilDels snaps, og synes at konceptet lyder virkelig interessant – jeg er stærkt betaget af iværksættere som vælger at bryde med normer/regler.
    Og så var det lidt sjovt for mig at høre at du var i Salling og så at de havde insekter i køledisken, for jeg var netop i Salling igår og opdagede dem.. måtte lige kigge en ekstra gang, for jeg kunne næsten ikke tro det! Sjovt sammentræf.
    Tak for en dejlig podcast – jeg nyder af lytte med hver uge 🙂

    1. Hej Bine 🙂 hvor er det herligt at høre, at du synes om episoden. Anette og Sofie er netop vildt seje!
      Du må have en rigtig dejlig søndag ?

  2. Først, da jeg læste beskrivelsen, troede jeg, det handlede om, at de to seje piger lever af at lave snaps (som i snaps på Snapchat – jeg må have sociale medier på hjernen, haha!). Åbenlyst (og selvfølglig) er det ikke snaps forstået på den måde. Superspændende emne at høre om! Generelt kan jeg godt lide den store variation, du her i dine gæsteinterviews, men at du stadig holder en rød tråd 🙂
    Knus og god søndag
    – Anne

Skriv en kommentar