Mellemøstlig menu

Find flere opskrifter i samme kategori

Mellemøstlig menu – nem buffet til mange gæster

En mellemøstlig menu er perfekt at servere, hvis man får mange gæster.

I dag vil jeg samle alle de opskrifter, I skal bruge, for at lave den lækreste mellemøstlig inspirerede menu. Jeg serverede eksempelvis den mellemøstlige menu til vores indflytterfest , og det var et kæmpe succes. Både hos vores vegetar-veninder og foretrækker-sovs-og-kartofler-venner vækkede maden stor begejstring, så jeg tør godt love, at den mellemøstlige menu et sikkert hit.

Nedenfor finder I alt, I skal bruge for kunne bikse den mellemøstlige menu sammen. Mængdeangivelserne passer til cirka 25 personer.

Det meste kan forberedes i god tid, og så tipper jeg også om et par shortcuts her og der, så I kan klare det hele uden stress.

(find opskrifter og specifikationer længere nede i blogindlægget)

 


Mellemøstlige menu

Falafler

Arabiske fladbrød

Hummus

Haydari

Tahindressing

Soltørrede tomater

Feta

Oliven

Couscoussalt med abrikoser

Ristet gulerodssalat med rucola, feta & saltmandler

Auberginesalat med granatæblekerner & tahindressing


 

Falafler og fladbrød – perfekt til mellemøstlig tapas

Falafler er et must til en mellemøstlig tapas buffet. Jeg vil anbefale dig at beregne 3-5 falafler pr. person alt efter størrelsen,

Du kan enten vælge at lave falafel selv eller du kan hente dem fra din lokale falafelbiks.  Vi plejer at hente falafler fra Falafel King, der uden tvivl laver Århus’ bedste falafler. Det kan nemlig hurtigt blive en stor opgave at tilberede falafler fra bunden til så mange mennesker.

Ønsker du dog alligevel at lave dine egne falafler, vil jeg anbefale dig at følge denne opskrift. Bag falaflerne let om formiddagen, og varm dem igen om aftenen, så de bliver gyldne og sprøde.

Arabiske fladbrød kan du også sagtens købe, hvis du vil spare tid i køkkenet. Vi køber dem hos mellemøstlige købmænd/kiosker, og så luner vi dem blot kort inden servering, så de bliver dejlig bløde.

Tidsplan: Lun købte falafler og fladbrød i ovnen inden servering. 

Hummus mellemøstlig buffet

Haydari

Dips til mellemøstlig mad

Som dip og dyppelse lavede jeg hummus, haydari og tahindressing.

Hummus laves med kikærter fra dåse efter denne opskrift. Jeg lavede opskriften x 6 og bruge altså 6 dåser kikærter.

Haydari lavede jeg efter denne opskrift. Det er en helt fantastisk dip af bagte peberfrugter.  Jeg bruge en hel PUCK fetaost a 500 g, og gangede altså mængderne med 2,5, så jeg brugte 5 peberfrugter.

Tahindressing er også et must, og her fulgte jeg denne opskrift. Tahindressing bruges både til auberginesalaten og som en skål til menuen. Jeg lavede dressing af 3 dl tahin, hvormed der blev nok til både salat og en ekstra skål til buffeten.

Tidsplan: Alle dips kan let laves dagen forinden og opbevares i køleskabet indtil servering.

Delikatesser til mellemøstlig menu

Som ekstra godter til bordet købte jeg et par glas oliven, soltørrede tomater og fetaost, som folk selv kunne tilføje til deres wraps eller små tapas-tallerkener.

Her kunne man også have valgt at tilføje dukkah, grillet halloumiost eller syltede rødløg.

Tidsplan: Anret alle delikatesserne i fade og skåle tidligere på dagen og opbevar dem i køleskabet, så de blot skal findes frem til servering.

Salater og tilbehør til mellemøstlig menu

De tre salater jeg valgte at lave var:
Couscoussalt med abrikoser, hvor jeg gangede portionen med 2 og brugte 8 dl couscous.

Salat med bagte gulerødder, feta og saltmandler, hvor jeg også lavede dobbeltportion af 2 kg gulerødder.

Auberginesalat med granatæblekerner & tahindressing, hvor jeg brugte 6 auberginer, som jeg skar ud i skiver i stedet for at halvere dem.

Tidsplan: Alle salaterne kan tilberedes om formiddagen og serveres kolde. De smager dog også dejligt lune.

 

Jeg håber, at I har kunne bruge dette indlæg som inspiration. Haps de opskrifter, som I synes passer til netop jeres smag og selskab, og brug mine mængder som vejviser for, hvor store portioner, der er passende. Og husk endelig, at spørgsmål er velkomne i kommentarfeltet 🙂

 

Shop the post

- reklamelinks

18 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Tak Emma!
    Jeg har planer om at holde ‘falafelfest’ til mit studentergilde til sommer, så dette indlæg kommer som sendt fra himlen <3

    1. Hej Camilla 🙂 Kig i de andre kommentarer. Der er ofte flere, der stiller samme spørgsmål 🙂

  2. Har lige inviteret nogle veninder til en spil og drinks aften, og der tror jeg vi skal starte med denne menu… Hvad vil du anbefale af drikkevarer til, er det øl eller vin der går bedst? Kender slet ikke Dukah, bruger man det som et drys over maden?

    1. Hej du 🙂 Både vin og øl vil smage herligt. Dukkah kan bruges som drys, men du kan også dyppe brød i olie og derefter dukkah.

  3. Kære Emma,
    Vildt lækker blogpost med nogle inspirerende, flotte billeder 👏🏻 Jeg vil begive mig ud i sådan en omgang og vil høre dig, om det er rigtigt forstået, at “salaterne” (bagt aubergine, couscous og ristede gulerødder) samt falaflerne bør laves på dagen og de alle (kan) serveres kolde? I forlængelse heraf vil jeg høre, om man kan lave dine kebabspyd dagen forinden?
    På forhånd tak 😊

    1. Hej Trine 🙂 Mange tak!
      Det er helt rigtig forstået. Kebabspydene smager bedst lune, men du kan sagtesn røre farsen sammen dagen forinden.

  4. Lige den inspiration jeg manglede til min 60 års fødselsdag. Vil lave en buffet på selve dagen. Tænker jeg måske skal have lidt kød. Vil høre hvad du foreslår. Tænker Lam vil passe fint ?

Skriv en kommentar