Tikka Masala med Paneer

Udgivet i samarbejde med Knorr

Lige så meget som jeg tror på vigtigheden af at lave mad fra bunden – lige så meget tror jeg på, at vi skal passe på med at sætte for høje krav og opsætte alverdens regler for vores madlavning. Sund mad er ikke alt eller intet. Det er at gøre sit bedste, og hvad det bedste er, skifter fra dag til dag. Nogle dage er det at lave en vegansk raw kage uden sukker men med masser af superfoods. Nogle dage er det at drikke et skønt glas rødvin sammen med en, du holder af (eksempelvis dig selv og din sofa). Nogle dage er det at fermenere surkål på køkkenbordet. Og nogle dage er det at ty til en hurtig løsning a la fast food eller ‘shake and bake’.

Da Knorr først kontaktede mig for at høre, om jeg var interesseret i at teste et af deres nye produkter, må jeg indrømme, at jeg var en smule skeptisk. Pulversauce eller -kartoffelmos passer ligesom ikke ind her på bloggen, og det er noget, der utrolig sjældent finder vej til min tallerken. Først da jeg klikkede ind forbi deres website, måtte jeg ryste lidt på hovedet over min egen snobbethed. Her gik det nemlig op for mig, at flere af deres produkter, såsom de forskellige varianter af boullion, allerede står på mine hylder, klar som hurtige løsninger, når jeg ikke har tid til at lade maden simre i timevis.
Som noget nyt har Knorr lanceret en række verdensretter, der gør det muligt at få smage fra hele verden hjem i dit eget køkken. Pakkerne indeholder ingen funky ingredienser – blot de råvarer og krydderier, du skal bruge for at fremtrylle den autentiske smag. Det vil sige, at de ingredienser, du eksempelvis normalt ville købe for at lave green curry (og måske have svært ved at få fingrene i, hvis du ikke bor i en større by), i stedet er samlet i én smart pakke. Karrypasta, tørret chili, krydderi og ris. Om din curry skal laves med kylling, rejer eller blot en masse grønt er op til dig – men resten skal du ikke tænkte på.

For at udforske, hvordan man kan bruge de nye verdensretter, har Knorr sat en lille udfordringsstafet i gang. I sidste uge lavede Esben og Olli to versioner af green curry, og så udfordrede de mig til at give en af retterne mit eget twist. Dét har jeg tænkt mig at gøre i dag.
Den af pakkerne, jeg har forelsket mig i, er Tikka Masala. Jeg elsker indisk mad, og særligt den lækre krydrede nyklassiker, der vistnok stammer ligeså meget fra Storbritannien som Indien. I stedet for at lav den helt traditionelle udgave med kylling, besluttede jeg mig dog for tilsætte paneer – en indisk grillost, der er utrolig nem at lave selv. Så kan det godt være, at dele af måltiden stammer fra en pakke, men når man tilsætter en hjemmelavet ost, bliver måltidet pludselig ret så blæret. Og det kan den lille madsnob indeni mig altså godt li’ 😉

 
{ Paneer }
1 liter sødmælk
2½ dl yoghurt
salt & friskkværnet peber
1 spsk. olie eller smør til stegning
Varm mælken op i en gryde, indtil den er lige under kogepunktet. Tilsæt yoghurten under omrøring, indtil mælken begynder at skille, så du får en grynet ostemasse og valle. Placér en stor sigte i en skål, og bred et osteklæde eller et viskestykke ud i sigten. Hæld grydens indhold gennem klædet, så vallen samles i skålen. Lad det gerne stå lidt, så ostemassen kan køle af, og du ikke brænder dig. Saml da klædet omkring ostemassen, og klem væsken ud, så du får en fast ost. Placér osten på et skærebræt, og placér noget tungt (f.eks. en gryde eller endnu et skærebræt) ovenpå. Lad det stå i 5 minutter, så den sidste væske presses fra osten. Skær derefter din paneerost ud i tern. Kværn salt og peber over, og steg så paneerternene i smør på en pande, indtil de er sprøde og gyldne. Stil dem til side, imens du laver saucen.
{ Tikka Masala med Paneer }
Opskrift til 2 personer
1 pakke Tikki Masala fra Knorr (ris, tikkasauce, tikkakrydderi, mandelflager)
1 løg
1 aubergin
1 rød peberfrugt
1 spsk. olie
1 skvæt fløde
frisk koriander til servering
Bring risen i kog med 2,5 dl vand. Lad dem simre ved lav varme i 13 minutter under låg. Rår rundt i risene inden servering. 
Hak løget, og skær aubergine og peberfrugt i små tern. Svits det i en smule olie på en pande, indtil løgene tager farve. Tilsæt da tikkapasta, og lad det stege med et øjeblik. Tilsæt derefter 2 dl vand og tikkekrydderiet. Lad saucen simre i 5 minutter, og smag den til med et skvæt fløde. Tilsæt stegt paneer, og server med ris, mandelflager og koriander. 

For at give staffen videre, vil jeg gerne udfordre søde Julie Bruun til at lave sin version af en verdensret. Julie er en af dem, jeg kender, der mestre hverdagsmad aller bedst. Ja, hun er endda ved at udgive en bog med det som tema, og derfor synes jeg, det ville være superskægt at se hende fortolke en af retterne på en måde, der passer til en børnefamilie, hvor både tid og sundhed har betydning, når maden skal på bordet.

2 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Ej hvor sjovt. Min mor er netop i Indien, og da hun ringede hjem, sagde hun, at vi skal prøve at lave paneer, når hun kommer hjem. Nu har jeg opskriften til det, så det er jo perfekt – tak!

Skriv en kommentar