"Hendes kjoler er altid fra Ganni" // Nyheder + favoritter på tilbud


Et sjældent outfitpost og en lille eftermiddagshilsen herfra – for jeg bliver simpelthen nødt til at vise jer min nye kjole. Jeg har modtaget spørgsmål om den her, dér og alle vegne, så jeg tænkte, at jeg heller måtte lave et samlet svar én gang for alle. Den er fra Ganni (surpriiise), og I kan finde den lige her.

En pige skrev på et af mine instagrambilleder i sidste uge at “Hendes kjoler er altid fra Ganni”. Og ja, hun har fuldstændig ret: Det er næsten for meget, og hver eneste sæson lover jeg mig selv, at jeg nú har jeg nok. Lige indtil der kommer et nyt print, og jeg bliver forelsket.
Sådan var det også med denne. Så nu har jeg egentlig bare besluttet mig for, at jeg vil embrace min besættelse. En omvandrende Ganni-reklame er vel ikke det værste, man kan blive beskyldt for at være? Og ærligt talt så er mit liv både festligere og mindre besværligt, når jeg ved, at jeg bare kan smide en af mine Ganni-kjoler på og undgå enhver tøjkrise. De funker til sneakers, til møder, til fest, og så er kvaliteten så fornem, at jeg kan bruge dem flittigt i flere sæsoner. Så vil jeg heller gå på kompromis med at være en forudsigelig kliché på modefronten 😉

Hvis der sidder andre Ganni-freaks derude, vil jeg lige tippe om, at nogle af mine yndlingskjoler er på tilbud i øjeblikket. I kan se mig posere i dem nedenfor, hvor jeg også har samlet linksene. Generelt er et godt tip at vente med at købe ting fra Ganni, til de kommer på tilbud – det gør de altid, men problemet er bare, at jeg nogle gange ikke kan vente så længe 😉

Stribet silkekjole // Blomstret kjole }

  
Nu vil jeg finde paraplyen frem og hoppe ned i byen for at drikke kaffe med en sød dame.
Hav en rar regnvejrsdag alle sammen 🙂

8 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Alle ganni’s print er simpelthen så fine. Mit spørgsmål er så; hvordan kan du gå så meget i kjoler, når det er SÅ koldt? Har du et godt tip til varme strømpebukser? 🙂

    1. Jeg smider en strik + en varm jakke over, når jeg er ude. Og så har jeg 2 x strømpebukser på på eksta kolde dage 😉

  2. Jeg synes jeg læste et sted, at du også havde det rigtig godt med at støtte et dansk brand, der blandt andet arbejder for bedre miljø. Til det vil jeg bare lige tilføje (og det er virkelig ikke ment som en personlig hetz mod dig!) at du samtidig støtter et dansk brand, der nægter at indgå en overenskomst og i øvrigt underbetaler deres medarbejdere. Og det der med deres miljøpolitik er vidst også mere snak end reel handling.
    Igen – det er ikke personligt møntet på dig. Jeg kan sagtens forstå at man vil gå i deres tøj. Det er mere for at give et mere reelt billede af virksomheden. Det er absolut ikke så lyserødt og ordentligt som det ser ud, heller ikke selvom det er en dansk virksomhed. Faktisk er det den værste arbejdsplads jeg har haft og vi var mange, der stoppede pga. underbetaling, stress og bare dårlig psyke efter at have været der.

    1. Hej med dig,
      Det er virkelig ærgerligt at høre, at du har haft den oplevelse. Jeg synes da, du skal gøre noget ved det – noget andet end at lægge anonyme kommentarer på blogs, for det gør nok ikke den store forskel. Jeg har talt med piger, der har arbejdet hos Ganni, og der har jeg fået et helt andet indtryk, så jeg kan ikke gøre mig til dommer. Men igen: gør da noget ved det, hvis du er blevet uretfærdigt behandlet.

  3. Jeg tror simpelthen, jeg er nødt til også at prøve at eje sådan en Gannikjole på et tidspunkt! Hvor høj er du, Emma? Jeg er nemlig meget lav, og jeg tænker, at kjolerne måske kommer til at se meget lange ud til mig, selvom de slet ikke ser så lange ud til dig – og så får man lige pludselig rigtig korte ben, når man kun er 155 haha!

    1. Hej Line 🙂
      Jeg er 1.68, så jeg er vist meget normal. Men jeg tror nu sagtens, at du vil kunne bruge kjolerne, selvom du er lav 🙂

  4. Sikke nogle fine kjoler! -Jeg skal også have erhvervet mig sådan en fra Ganni. Da vi begge har samme højde og nogenlunde samme størrelse, må jeg så spørge dig hvilken str. du bruger i dine Ganni kjoler? Jeg har nemlig hørt at de er meget små i størrelsen, så er jeg lidt tvivl. På forhånd tak!

Skriv en kommentar