MARTINY PODCAST S2E12 // SOLOSHOW // EN HVERDAG MED MENING


Noget, jeg fandt særligt inspirerende ved sidste uges podcastepisode, er hvordan det er lykkes Birgitte at skabe et arbejdsliv, som hun finder enormt meningsfuld på flere planer – både i forhold til hendes familieliv, hendes personlige interesser og kompetencer og hendes ønske om at gøre en forskel inden for et område, hun er passioneret omkring.
Jeg tror, at mange i dag ønsker at finde netop den meningsfuldhed, som Birgitte beskrev. Vi ønsker ikke at nøjes, men vil gerne skabe et arbejdsliv, hvor vi “får noget ud af det” og/eller gør en forskel for andre. Men hvordan gør man lige det? Finder meningen. Det er langt fra let, og den sidste uge har jeg spekuleret over, hvordan vi mon kan hjælpe os selv på rette vej og finde ro ved de valg, vi træffer.
Denne undren førte mig tilbage til et podcast, jeg optog for cirka et år siden: Miniepisode 16 // 3 Vigtige Spørgsmål. Her gennemgår jeg tre spørgsmål, som jeg har oplevet, kan være med til at guide mig gennem mine valg i livet, og som har hjulpet mig med at finde mening – både når jeg oplever masser af succeser, og der er fuld fart på karrieren, og når jeg har perioder, hvor tingene stagnerer, og der er mere ro på.
I denne episode hiver jeg nogle af  pointerne fra det tidligere podcast frem, for at give mit bud på, hvordan vi kan finde mening i vores hverdag og arbejdsliv. Det er ikke en endelig konklusion som sådan, men mere en samtalestarter, som jeg håber, kan være med til at sætte nogle overvejelser igang hos jer. Hvad der dukker op, må I endelig dele i kommentarfeltet til dette indlæg. Jeg elsker at høre, hvad I får ud af podcastepisoderne, og en god, konstruktiv debat er altid velkommen.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
…hvilke tanker, sidste uges podcastepisode satte gang i hos mig
… 3 vigtige spørgsmål, du bør stille dig selv
… hvordan vi kan finde mening i vores hverdag
… hvilken sæson af mit liv, jeg er i lige nu
… nogle af mine vigtigste værdier
… hvordan jeg udlever mine værdier i denne sæson

5 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Hvordan har du egentlig tid til at lave alt det du gør, når du også går i skole? Man ser aldrig at du er i skile (på snap fx), men kun at du arbejder. Hvornår læser du og er til forelæsninger og laver studiegruppearbejde (osv.)?
    Og hvor vil du anbefale at købe Ganni på udsalg? Jeg synes ikke, at ASOS har et særlig fedt udvalg 😉

    1. Hej du 🙂
      I øjeblikket har vi ingen undervisning, så det fylder ikke så meget. Hvis du har fulgt mig længere tid, har jeg delt mere skolesnak 🙂 generelt synes jeg bare ikke, det er så spændende at snakke om 😉
      Jeg køber det ofte på Gannis egen hjemmeside.
      God søndag!

  2. Jeg nyder virkelig at høre dine podcasts, jeg når bare ikke altid at lægge en kommentar, selvom jeg ved, du gerne vil have det 😉
    Har du nogle gode metoder til, hvordan man finder ud af, hvilke værdier man har? 🙂

    1. Hej Caroline 🙂 Det er så dejligt med feedback. Tak!
      For at finde sine værdier, kan det hjælpe at stille spørgsmålet: Hvad gør dig lykkelig? Og derefter skal du spørge dig selv “hvorfor?”, “hvorfor?”, “hvorfor?”…
      Det handler om at finde ind til kernen af det, der er vigtigt for dig.

Skriv en kommentar