MARTINY PODCAST S2E13 // ELLEN ELSNAB OM STRESS & HEARTCORE BUISNESS


I dagens podcast taler jeg med mega seje og inspirerende Ellen Elsnab, der er HeartCore CEO i virksomheden Brand New Day. 
Ellen har arbejdet i kommunikations- og reklamebranchen i flere år, blandt andet som strategisk direktør på et større bureau her i Århus, men efter to stresssygemeldinger, valgte hun at omlægge sit arbejdsliv og starte egen virksomhed.
I dag driver Ellen Brand New Day med sine værdier som kompas, når hun hjælper virksomheder med at udfolde deres potentiale og gøre en positiv forskel i verden. Rejsen som selvstændig har ikke været en dans på roser – men det har været det hele værd, og dét samt meget mere, skal I høre om i dagens episode. Ellen og jeg taler blandt andet om stress, HeartCore business, mod, værdier, døgnrytmer, bæredygtighed og hverdagsglæde, og jeg håber, I vil finde vores samtale inspirerende.
LYT MED HER ELLER PÅ EN SMARTPHONE I DIN PODCAST APP

{ I denne episode kan du høre om… }
… Ellens uddannelse og vej ind i reklamebranchen
… hendes erfaringer på arbejdsmarkedet og tidligere jobfunktioner
… at føle sig begrænset på en arbejdsplads
… at besvime på et badeværelsesgulv og blive stresssygemeldt
… den indvirkning, som stress har haft for Ellen
… hvordan hun i dag forsøger at undgå stress
… at finde det rigtige “work-life-blend”
… at gå selvstændig og skab arbejdsvaner, der bevarer mest mulig energi
… hvordan Ellen er selektiv omkring hvilke virksomheder, hun samarbejder med
… en typisk arbejdsdag og at være i flow

5 kommentarer
Vis alle kommentarer
  1. Kære Emma
    Glæder mig til at høre episoden! Jeg er selv ved at udvikle min egen podcast 🙂
    Hvilket lydredigeringsprogram bruger du? Og optager du interviews over Skype eller?
    Kærligst Kamilla

  2. Tak for et inspirerende podcast om en meget inspirerende kvinde! Jeg kan kende så mange af hendes tanker og målsætninger fra mig selv og mit eget stressforløb. Og det giver bare så meget mening, at den der lyst til at sadle om og omlægge sit arbejdsliv netop kommer efter sådan et forløb, for selvom det kan betragtes som en livskrise at være gået ned med stress, kan det også i sidste ende fungere som en slags inspiration til virkelig at mærke efter, om man virkelig beskæftiger sig med det, man gerne vil. Om man bruger det meste af sin tid på noget, der gør en glad, fremfor noget der dræner og som “bare skal overstås”, hvis det giver mening 🙂 Det er jo ikke altid den første vej, man tager, som nødvendigvis er den rigtige 🙂
    At lytte til dit podcast er altid en hyggelig søndagsbegivenhed for mig, tak fordi du tager dig tiden til at lave dem 🙂

    1. Hej Julie 🙂
      Det giver så meget mening – og det er faktisk noget af det, jeg taler om i den kommende episode af podcastet. At turde mærke efter.
      Det er så dejligt at høre, at du har glæde af podcastet. Tak til dig, fordi du tog dig tid til at lægge så sød en kommentar.
      Klem!

Skriv en kommentar